Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Vestjysk Bank sluger Den Jyske Sparekasse efter hård tilsynskritik

Morten W. Langer

mandag 30. november 2020 kl. 7:01

Konsolideringen  fortsætter blandt de danske provinsbanker, og der er lagt op til, at der kommer flere lignende overtagelser de kommende år. Vestjysk Banks overtagelse af Den Jyske Sparekasse er baseret på fuldstændig samme byggeklodser, som Sparekassen Vendsyssels overtagelse af Salling Bank i september i år. Aktionærerne i de overtagne banker får en kæmpe ekstra præmie, så ingen, taber ansigt, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Finanstilsynets tilsynsredegørelser har i år vist sig at være en rigtig god rettesnor for, hvem der overtager, og hvem der bliver overtaget i den danske banksektor. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev lå der med stor sikkerhed et stort pres fra Finanstilsynet bag Salling Banks opgivelse af selvstændigheden. Noget, der ellers ikke har været tradition for i den danske banksektor, med mindre nødvendigheden ikke gav andre udveje.

Økonomisk Ugebrev skrev i september, at ”Finanstilsynet har siden januar 2020 lagt et massivt pres på Salling Bank, som nu sandsynligvis overtages af Sparekassen Vendsyssel. I en temmelig skrap tilsynsredegørelse udsteder Finanstilsynet et påbud til banken om at finde veje til at forbedre indtjeningen og kapitalgrundlaget. Siden da er forretningen eroderet yderligere. Var det årssagen til sammenlægningen?”

Svag indtjening
Videre skrev vi, at ”i redegørelsen skriver Finanstilsynet bl.a., at ”bankens forretningsmodel er sårbar som følge af en generelt svag indtjening, en beskeden kapitaloverdækning, samt større koncentrationer af store udlån, udlån til landbrug, udlån til ejendomme samt udlån til erhverv generelt.””

Historien er tæt på den samme med Den Jyske Sparekasse, hvor Finanstilsynet i januar 2020 også kom med en lang svada omkring, hvad der skulle rettes op i sparekassens forretning. Bl.a. skrev tilsynet direkte, at forretningsmodellen var under pres, hvilket godt kunne opfattes som et vink med en vognstang: Find en anden forretningsmodel eller indgå i en konsolidering.

Tilsynet skrev: ”Sparekassens indtjening er på niveau med gennemsnittet af mellemstore pengeinstitutter, men højere omkostninger og nedskrivninger som følge af en svagere udlånsportefølje medfører et væsentligt dårligere nettoresultat. Med et fortsat lavt renteniveau og høj konkurrence er forretningsmodellen og evnen til konsolidering under pres.”

Videre skrev tilsynet, at ”kreditpolitikken var på flere punkter upræcis, og flere af de fastlagte fravigelsesmuligheder var ikke afgrænsede. Det medfører en risiko for, at sparekassens risikoappetit overskrides. Særligt fremstod kreditreglerne for projektfinansiering ikke særligt forsigtige, hvilket ellers er et udtrykt ønske fra bestyrelsen. Sparekassen har de senere år øget omfanget af finansiering til energisektoren uden at fastsætte nærmere kreditregler herfor, og uden at der er sket rapportering om den overordnede ramme for området til bestyrelsen.”

Økonomisk Ugebrev påviste allerede i april i den årlige analyse af de danske bankers lønsomhed, at Den Jyske Sparekasse bestemt ikke var et af de stærke kort i sektoren. Undersøgelsen viste bl.a., at Den Jyske Sparekasse havde den næstlaveste overdækning, opgjort som forskellen mellem solvensbehov og solvensprocent. Til gengæld lå Vestjysk Bank helt i top med en overdækning på hele 18,3 pct.

Fraværende kontroller
Finanstilsynet påpeger dels, at der var store problemer med soliditeten i udlånsporteføljen, som potentielt kan rumme behov for store tabshensættelser. Men også at selve risikostyringsfunktionen ikke virkede: ”Gennemgangen af risikostyringsfunktionen viste, at funktionen ikke udførte egne kontroller og analyser, men i stedet hovedsageligt baserede sig på andres arbejde. Rapporteringen var præget af overordnede beskrivelser, og der manglede klare vurderinger, konklusioner og anbefalinger.

Det var eksempelvis tilfældet på kreditområdet, hvor det høje fejlniveau var bemærket, uden at den risikoansvarlige selv undersøgte forholdet nærmere eller gjorde ledelsen opmærksom på forholdet.”

Uagtet at sammenlægningen med Vestjysk Bank virker oplagt, har det også stor betydning for selvforståelsen hos ledelsen, ansatte og andre interessenter omkring Den Jyske Sparekasse, at fusionen udløser en præmie på over 35 pct. til aktionærerne. Økonomisk Ugebrev har i forbindelse med Sydbanks overtagelse af Alm. Brand Bank gennemgået de ganske betydelige synergier, der ligger i en sådan sammenlægning.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank