Fordækte aftaler i pensionssektoren fører til misbrug af ansattes firmapension

En stribe virksomheder undgår nu at betale minusrenter på deres frie likvider, fordi de i stedet for bankindeståender får lov til at placere dem i pensionsselskaber, der giver nul- eller plusrenter. Modydelsen er, at virksomhederne indgår aftaler med pensionsselskaberne om at de forvalter de ansattes firmapensioner. Der er en kæmpe interessekonflikt, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Flere pensionsselskaber er i takt med rentefaldet begyndt at tilbyde virksomheder at lege bank med attraktive renter for at tiltrække de lukrative firmapensioner. Teknisk hedder det en ”skat 7-ordning”, hvor virksomheden, ud over at placere medarbejdernes pensionsordninger i et givent pensionsselskab, også kan sætte sin egen overskudslikviditet ind på selv samme pensionsordning – og dermed få en højere og ofte også garanteret positiv rente.

Det er naturligvis mere attraktivt for virksomhederne, hvor alternativet er indskud i banken til minusrenter. Men det skaber tvivl om, hvorvidt virksomhederne har valgt pensionsselskab til de ansatte firmapensioner ud fra at få de bedste pensionsordninger.

Alle de kommercielle med
”Vi har de seneste fem år oprettet aftaler og fået indbetalinger under den såkaldte skat 7-ordning, hvor en virksomhed placerer overskudslikviditet i et pensionsprodukt – og derfor har vi også stadig sådanne aftaler,” lyder det fra direktør Søren Lockwood fra Danica, der samtidig tilføjer, at man aldrig – hverken i Danica eller SEB-regi – har garanteret et afkast til virksomheder i gennemsnitsrenteproduktet.

Men Danica er absolut ikke alene om at give den slags tilbud til virksomhederne. Ifølge Ugebrevets oplysninger er det sket i samtlige fem kommercielle pensionsselskaber. Det får nu cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk til at advare mod udviklingen.

”Det er jo en mega interessekonflikt, hvor man direkte må frygte, at disse renter til virksomheden bliver taget fra medarbejdernes pensioner. Men det kan man jo ikke en gang sige med sikkerhed, da disse aftaler jo samtidig er helt uigennemskuelige. Først og fremmest må Finanstilsynet undersøge dette straks, for firmapensioner drejer sig om medarbejdernes pension, og ikke om virksomhedens indtjening,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Både pensionsbranchen og virksomheden har åbenlyse fordele af arrangementet. For tiden slås store dele af erhvervslivet med at undgå minusrenter i banken. Og i pensionsbranchen kan man flytte kunderne – altså firmapensioner rundt – ved at lægge den slags attraktive tilbud på bordet.
”Vi har haft henvendelser på det, men det har vi sagt nej til. Kundernes pensionsopsparing tilhører kunderne,” siger direktør Claude Reffs fra Alm. Brand Pension.
Hos AP Pension ønsker ledelsen ikke direkte at svare på, om man har tilbudt attraktive placeringsrenter til firmakunder baseret på medarbejdernes pensioner. PFA og Topdanmark har ikke svaret på spørgsmål herom. Velliv afviser at have gjort brug af den slags arrangementer. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger var SEB Pension bruger af disse tilbud til kunderne, men selskabet er nu overtaget af Danica.

PFA, Topdanmark og AP Pension er nogle af dem, der er vokset mest i pensionsbranchen, så brancheeksperter vurderer, at Finanstilsynet med fordel kunne rettet blikket i den retning i første omgang.

En mægler-model
Det er ikke første gang, at virksomheder har haft snablen nede i deres medarbejderes pensionspenge. Sidste gang var de såkaldte klientkonti, hvor pensionsmæglere stod bag systematiske tilbud til virksomheder om at få del i de penge, som medarbejderne betalte for at få rådgivning af mægleren, men som blev returneret, hvis de ikke blev anvendt – men til virksomhederne, og altså ikke til de ansatte. Det blev kendt ulovligt af Finanstilsynet i 2011.
Økonomisk Ugebrev har ikke aktuelt viden om, hvorvidt pensionsmæglerne også denne gang er indblandet i disse arrangementer. Mæglerne lever af at flytte firmapensioner rundt mellem pensionsselskaberne.

Hos den store mægler AON ønsker man ikke at svare på spørgsmål om problemstillingen. Willis Tower Watson er ikke vendt tilbage på Økonomisk Ugebrevs henvendelse. Landets største mægler for private, APC Forsikringsmæglere, sender straks ved modtagelse Ugebrevets spørgsmål til advokat Jesper Hjetting fra Lundgrens Advokater. Han skriver til Økonomisk Ugebrev, at APC ikke har gjort noget forkert.

Carsten Vitoft