Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

C25 Peer Group Rating: Hele otte danske gruppevindere i 2020

Morten W. Langer

fredag 25. december 2020 kl. 0:02

I Økonomisk Ugebrevs årlige Peer Group Rating af de danske C25-selskaber har der ikke tidligere i de seneste ti år været så mange branchevindere. I år har otte C25-selskaber klaret sig markant bedre end de udenlandske børsnoterede peer group-selskaber. Over de seneste fire år er gruppen af danske vinderselskaber vokset år for år: Sidste år var der fem danske gruppevindere, i 2018 fire danske gruppevindere, og i 2017 var der kun én dansk branchevinder, nemlig DSV.

Hele otte af de danske C25-selskaber har i aktie-året 2019 klaret sig bedre end deres internationale konkurrenter, og i de fleste tilfælde er der endda tale om en markant bedre udvikling. I alt indgår 16 selskabsgrupper i Økonomisk Ugebrevs rating, fordi der i nogle grupper er flere danske C25-selskaber, f.eks. under bryggerier, hvor man finder Carlsberg og Royal Unibrew.

I år er der flere suveræne gruppevindere, nemlig Pandora, Ambu og Royal Unibrew. De andre vindere er A.P. Møller-Mærsk, GN Store Nord, Ørsted og, som outsidere, Alm. Brand og Chr. Hansen. Flere af de seneste års evige vindere, bl.a. DSV, Coloplast og Simcorp, er i år røget ud af vindergruppen.

Støjen skåret væk
De otte vindere har altså over en bred kam klaret sig kursmæssigt bedre end deres nære danske og internationale konkurrenter. Målingen er interessant, fordi man med denne metode skræller al støjen fra omkring aktiekursudviklingen, altså generelle branchetendenser, makroøkonomi og andre eksterne faktorer, der påvirker hele sektoren og det generelle aktiemarked.

Tilbage står man med en sammenligning, hvor det stort set alene er præstationerne fra selskabet ledelse, altså direktion og bestyrelse, i forhold til konkurrenterne, der betyder, om selskabet er en vinder eller en taber. Groft sagt kan man sige, at de dygtigste ledelser findes som vinderne, mens de ringeste ledelser findes hos taberne, og hos de selskaber, som blot præsterer som gennemsnittet af peer group-konkurrenter.

I årets C25 Peer Group Rating er der, ud over otte vindere, også en stribe selskaber, som vi har givet en neutral bedømmelse, bl.a. DSV, Genmab, ISS og Novo Nordisk. Men årets virkelig store tabere er især Lundbeck og FLSmidth. I dette tema gennemgår vi på de næste otte sider hver af de 16 selskabsgrupperinger.

Vi forsøger at sætte en forklaring på, hvorfor det gik godt i 2020, og i øvrigt også de seneste tre år. Og gennemgangen af hver enkelt selskabsgruppe indeholder også kursgrafikker for aktiekursens udvikling det seneste år, samt en tabel med udvalgte aktie- og regnskabsnøgletal.

Det er også disse målepunkter, som bestyrelserne for C25-selskaber bør kigge på, når de skal fastsætte bonusser til deres topledelser. Altså; Hvis selskabets aktie har performet ringere end konkurrenternes, er der ikke grundlag for at belønne en ekstraordinær indsats.

Udenlandske topchefer
Skærer man ind til benet i dette års C25 Peer Group Rating, er de klare vindere Pandora, med CEO Alexander Lacik i spidsen, og Ambu med CEO Juan Jose Gonzalez. Begge topchefer har siddet ved roret i mindre end to år, og begge er tankevækkende nok udlændinge. De har begge skabt ny stærk fremdrift i deres forretninger, og det er altså i den grad blevet belønnet af aktiemarkedet.

For også at nuancere billedet lidt er det værd at bemærke, at Pandora har været nede i et kursmæssigt hul i forhold til konkurrenterne, bl.a. fordi salget over en årrække begyndte at svigte, og der blev sået alvorlig tvivl om Pandoras vækstmodel. I løbet af 2020 er det lykkede at vende skuden, på trods af meget vanskelige markedsforhold, og for nylig bekræftede Pandoras ledelse forventningerne til Q4, på trods af nedlukninger. Pandora-aktien er kun tilbage i nul, i forhold til starten af 2018, så der er stadig lang vej hjem.

For Ambu gælder, at aktien over de seneste år har været udsat for nogle kæmpe udsving, og et af hullerne blev ramt i starten af 2020. Så afkastet på 80 pct. skal ses i dette lys. Over en treårig periode har Ambu og Coloplast faktisk performet nøjagtigt ens, med en performance på ca. 80 pct. Både Ambu og Coloplast er i andet halvår sevet tilbage, men på tre års sigt ligge de to danske selskaber fortsat milevidt foran konkurrenterne.

Artiklerne i temaet om C25 Peer Group Rating er skrevet af journalisterne Morten A. Sørensen, Bruno Japp, Steen Albrectsen og Morten W. Langer.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank