Mens et flertal i folketinget siger stop for olieudvinding i Nordsøen, så fortsætter mange danske pensionskasser med investeringer i selskaber, som andre steder i verden ekspanderer den fossile infrastruktur og produktionskapacitet. Danske pensionskasser bør følge folketingets kurs og stoppe investeringer i selskaber, som deltager i fossil kapacitetsudvidelse, skriver redaktør Joachim Kattrup i denne kommentar.
De største danske institutionelle investorer har mange milliarder investeret i selskaber, der direkte eller indirekte via forsyningskæder er involveret i udvidelser af energikapacitet fra kul og olie. Hvor det danske folketing nu har besluttet at stoppe oliejagten i Nordsøen, investerer den danske pensionssektor i mange hundrede globale selskaber, som øger den fossile energikapacitet andre steder i verden.
Klimaminister Dan Jørgensen kalder folketingsaftalen for ”en ny, grøn kurs”. Samme grønne kurs om fuldt stop for investeringer i fossiludvikling, bør pensionskasser og andre investorer også sætte.
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har i 2020 gennem en række artikler vist, at bl.a. Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit har investeringer i selskaber, der bygger nye kulkraftværker. Det samme har flere af pensionsselskaberne med deres investeringer i selskaber, som bygger ny kul- eller oliekapacitet, der overstiger Danmarks samlede vindkapacitet med en faktor ti.
Politisk har Danmark besluttet at stoppe oliejagten og dermed sendt et vigtigt signal til verden om, at den fossile æra nu har en udløbsdato. Flere af folketingets partier bag aftalen har da også kaldt beslutningen ”historisk”, fordi Danmark er den største olieproducent i EU og nu konkret formulerer en udløbsdato.
Men danskernes penge fortsætter med at flyde mod selskaber, der bygger nye fossile energianlæg uden ambitioner om udløb. Investeringer i fossile kapacitetsudvidelser er fx besluttet af ledelserne i en lang række store olieselskaber.
I alt har Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar identificeret 40 store olieselskaber med igangværende eller kommende konkrete investeringer i kapacitetsudvidelser, og hvor danske investeringer fra pensionssektoren bidrager. Se listen her.
Ud over de nævnte 40 olieselskaber kan også indregnes leverandører, hvis forretningsmodeller hovedsageligt bygger på at opføre fossile kraftværker eller levere udstyr og services til opførelsen af infrastruktur til olie- og kulforsyninger.
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har identificeret 233 globale børsnoterede selskaber involveret i konkrete planer om leverancer til nye kulkraftværker, hvorfra omsætningen er bærende for forretningsmodellen. I mange af dem har danske pensionsselskaber investeringer. Det gælder for eksempel energiselskaberne Sumitomo, Fortum og Itochu, hvor bl.a. Danica Pension, Velliv, AP Pension, ATP, Lærernes Pension og Pensam har aktieposter (listen kan søges frem på xklude.com).
Billedet er det samme, hvis man inddrager de danske pensionskassers investeringer i globale børsnoterede banker, som finansierer fossile kapacitetsudvidelser. Stort set samtlige pensionskasser har aktieposter i bl.a. Royal Bank of Canada, JP Morgan, Citigroup og mange andre globale banker. Alle banker, som enten investerer stort, eller yder udlån og kapitalgarantier til selskaber med udvikling af fossilkapacitet på forretningsplanen.
Der er her tale om finansiel sammenhæng, hvor støtten er indirekte og kan sidestilles med kædeansvar. Under alle omstændigheder flyder danske investorkroner stadig mod fossil kapacitetsudvikling, og udløbsdatoen er ikke i sigte.
Klimaansvaret følger ikke pengene og er afkoblet fra den finansielle værdikæde. En af forklaringer skal formentlig findes i regeringens meddelelse om at stoppe for Nordsøolien. Regeringen oplyser, at beslutningen ”betyder, at staten går glip af 13 milliarder kroner i indtægter fra olien”. Der er altså stadig penge i olieudvinding og opbygning af ny fossil kapacitet.
Pensionskasserne er forpligtet til at varetage medlemmernes interesse bedst muligt, men spørgsmålet er om denne forpligtelse også gælder medlemmer fra fremtidige generationer? Og hvilke interesser varetages egentlig, når målsætninger i Parisaftalen fra 2015 inddrages i vurderingen?
Faktum er, at de danske pensionsopsparere finansielt bidrager til, at den fossile energikapacitet forsat udvikles i verden. Samme endegyldige stop for oliejagt og kapacitetsudvikling som folketinget har besluttet, burde pensionssektoren tilslutte sig. Helt grøn bliver man ikke, før man ikke længere er sort.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
