Pensionskassers bidrag til guldfuglenes bonusser holdes skjult

Pensionskasser som PensionDanmark, Pædagogernes Pension og Lægernes Pensionskasse er med til at finansiere store tocifrede millionbonusser til eksterne investeringsfolk, eksempelvis i Copenhagen Intrastructure Partners – CIP, selvom pensionskassernes egne ansatte højst må få en ekstra månedsløn i bonus hver år. Økonomisk Ugebrev kan hverken få oplyst konkrete afkast på pensionskassernes milliardinvesteringer i CIP, eller hvad der er betalt for forvaltningen.

Bestyrelserne i arbejdsmarkedets pensionskasser stiller strenge krav til bonusudbetalinger til deres egne medarbejdere. Men samtidig ser de gennem fingre med bonusser på tocifrede millionbeløb til eksterne investeringsfolk, som pensionskasserne betaler til. 

Størrelsen af betalingerne til eksterne kapitalforvaltere, som Copenhagen Intrastructure Partners, oplyses ingen steder, så pensionsmedlemmerne har ingen indsigt. 

Et paradoks
Økonomisk Ugebrev beskrev i seneste udgave, hvordan bonusserne er løbet helt løbsk hos en af pensionskassernes foretrukne eksterne kapitalforvaltere – Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) – hvor ledelsen består af de tidligere såkaldte guldfugle fra Ørsted. CIP hjælper en lang række pensionsleverandører, som PensionDanmark, Pædagogerne, P+ og Lægernes Pensionskasse, og i øvrigt landets største pensionsselskaber ATP og PFA, med at forvalte milliarder af pensionskroner.

Med den forretning er guldfuglene blevet endnu mere gyldne. Hvert år deler de fem parterne mere end 100 mio. kr. i bonus – oven i deres faste løn. 

Eksperter udtaler sig nu kritisk om de pågældende pensionskasser. 

”Det er altid vigtigt for en pensionskasse at sikre sig en fornuftig aflønnings- og bonuspolitik, der sikrer, at en investeringsmedarbejder ikke kaster sig ud i store kortsigtede spekulationer. Enten vil det medføre en stor gevinst og en medfølgende meget høj bonus til investeringsmedarbejderen. Eller også vil store investeringstab højst betyde, at medarbejderen mister sit job, og her sidder pensionskunderne tilbage med tabet,” siger Gert Nielsen, partner i den uafhængige pensionsrådgiver BEDSTpension. 

Han påpeger, at eksempelvis PensionDanmarks aflønningspolitik og tilsvarende politikker i andre selskaber tilsyneladende giver denne mulighed for at tage store risici: ”Det kan virke paradoksalt, at man tilsyneladende tillader risikoaflønning helt uden begrænsning hos tætte samarbejdspartnere, eksempelvis selskaber der forvalter alternative investeringer.”

Guldfugle blev milliardærer
Nogle pensionskasser har blot dyppet tåen i vandet hos CIP, mens PensionDanmark nærmest var dem, der skabte succesen hos CIP med de tidligste og tungeste investeringer. Det kulminerede i starten af 2020 med i kæmpeinvestering fra selveste Vestas, der købte sig ind i CIP med en investering på mellem 25 og 33 pct. af virksomheden, mens resten ejes af partnerne – altså guldfuglene – personligt. 

Dengang betalte Vestas 500 mio. euro for ejerandelen, og regner man baglæns, betyder det, at hele selskabet CIP på mindre end ti år er vokset til en værdi på op mod 20 mia. kr. – og måske tættere på 30 mia. kr., hvis man tager højde for, at overskuddet sidste år blev fordoblet. De fem partnere – Jakob Baruël Poulsen, Torsten Lodberg Smed, Christian T. Skakkebæk, Rune Bro Róin og Christina G. Sørensen – står som ejere af resten med personlige andele mellem 10 og 15 pct., og de har altså dermed opbygget en formue på mindst 2 til 3 mia. kr. hver på mindre end ti år på at forvalte pensioner for primært fagbevægelsens pensionskasser. 

Dertil hæver de altså oveni årligt udbytte for et trecifret millionbeløb samlet set – i år er der eksempelvis 170 mio. kr. til deling mellem ejerne. 

Pensionskassernes egne bestyrelser har ellers fastsat meget strenge begrænsninger på bonusser til deres egne ansatte. I PensionDanmark må man eksempelvis som hovedregel højst få en månedslønning oven i sin årsløn, og hos Pædagogerne også en månedsløn og maksimalt 100.000 kr. 

”Vi samarbejder med CIP, som er eksperter på deres område, og vi lægger kvalifikationer og resultater til grund for det fee, PBU betaler. PBU betaler et fast management fee, der relaterer sig til at drive fondene, og en variabel omkostning, der relaterer sig til fondenes opnåede afkast. Vi blander os ikke i CIP’s interne lønforhold,” siger chef for ESG Rasmus Juhl Pedersen Pædagogernes Pensionskasse, der tilføjer, at PBU er meget tilfredse med afkastet på investeringerne i CIP. 

Hverken CIP eller pensionskasserne vil dog fortælle noget om investeringsafkastet – blot at det er på den rigtige side af 10 pct. hvert år. Og CIP bliver altså lønnet af pensionskasserne efter, hvor højt afkast de kan skabe – men næppe straffet for dårlige afkast. 

”Vilkårene i CIP’s fonde – både hvad angår det faste management fee og carry – er væsentligt mere investorvenlige, end vi ser det i sammenlignelige infrastruktur- og Private Equity-fonde. Samtidig er der leveret tilfredsstillende resultater. PensionDanmarks investeringer i CIP-fonde har således samlet set givet et afkast på den rigtige side af 10 pct. efter alle omkostninger,” siger investeringsdirektør Claus Stampe fra PensionDanmark.

I CIP’s egne årsrapporter ser det umiddelbart ikke ud til, at vinden altid blæser i den rigtige retning for CIP og PensionDanmarks vindmølleeventyr. I selskabet Copenhagen Infrastructure I K/S, som har PensionDanmark som eneste investor med godt 3 mia. kr., var der decideret underskud i det seneste regnskabsår – og dermed en negativt afkast. Konfronteret med det, lyder det fra PensionDanmark:

”Du fokuserer udelukkende på 2020-resultatet. Over fondens levetid er der pr. ultimo 2020 opnået et afkast på over 10 pct. for denne fond, og det samme er tilfældet for alle vores CIP-investeringer set under et. Vi har ikke mere at tilføje i forhold til de svar, du har fået allerede,” lyder det i en mail fra selskabet.

Jamen, CIP er jo billige
Både PensionDanmark og PBU oplyser, at CIP er meget billige sammenlignet med andre af den type fonde – og afviser den ÅOP på lidt over 4 pct., som Ugebrevet kunne præsentere i sidste udgave ud fra moderregnskabet i CIP, der netop er offentliggjort. I PBU går man endda så langt, at man fortæller medlemmerne, at det er de absolut billigste investeringsløsninger, der vælges på vegne af medlemmernes pensioner. 

I seneste årsrapport skriver PBU på side 3 sort på hvidt:

”Derfor har vi i 2020 hos Pædagogernes Pension indledt en lang række omkostningsreducerende tiltag. Vi har blandt andet iværksat en reduktion i antallet af dyre private equity investeringer og i stedet vendt fokus mod ejendomme og infrastruktur, som er kendetegnet ved en større omkostningsbevidsthed uden store bonusprogrammer.” 

Det vil adm. direktør Sune Schackenfeldt fra PBU gerne forklare nærmere:

”PBU har den næstlaveste ÅOP i branchen, og vi har knusende lave investeringsomkostninger. Men det vigtigste for os er at have en portefølje af en høj kvalitet med de porteføljeegenskaber, der passer til os i PBU. Og her kommer CIP ind i billedet. CIP er en infrastrukturfond, der agerer i en meget høj kvalitet, der ligger langt over, hvad der generelt findes i markedet. De har leveret stærke afkast, det er grønne investeringer, vi kan stå på mål for – og de omkostninger, vi betaler, er markedskonforme for denne aktivklasse,” lyder det fra direktøren.

Uenighed om omkostninger
Ifølge PensionDanmarks årsrapport betaler man dog blot 1,5 pct. i årlige omkostninger på aktiver inden for infrastruktur – men det er på hele porteføljen og ikke bare det, der ligger i CIP. Det står i skarp kontrast til, hvad CIP’s årsrapport altså viser, og spørger man folk i branchen, kunne et svar være, at hverken CIP eller Pensionskasserne fremlægger alle omkostningerne her. 

Der ligger også skjulte omkostninger i fondenes regnskaber til eksempelvis andre rådgivere, f.eks. skatterådgivere, transaktionsomkostninger, banker og revision for at nævne nogle. Og det fremgår heller ikke, i hvilke regnskaber eller fonde, der egentlig betales performance fee til CIP, der er pakket ind i en kompliceret selskabsstruktur med flere hundrede forskellige selskaber globalt set. 

Oplysninger om løn og bonus i pensionskasserne skal fremgå direkte af årsrapporter, aflønningsrapporter og hjemmesider, mens lønnen til eksterne kapitalforvaltere ikke skal fremgå nogen steder. Oplysninger om både afkast og omkostninger til eksterne kapitalforvaltere er dog vanskelige at finde. 

Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få en kommentar fra ejerne bag pensionskasserne, altså fagforeningerne, men uden held.

Carsten Vitoft