Regnskabsændring sætter spot på ekstra 700 mio. til guldfugle

Sidste år ændrede Copenhagen Infrastructure Partners metode for, hvordan bonus for at forvalte pensionskassernes investeringer opgøres i regnskabet. Hvor bonusserne før blev målt efter det investeringsafkast, CIP reelt leverede til pensionskasserne, opgøres bonusserne efter, hvad har de selv vurderer, at vindmølleparkerne kan sælges for. Bonusserne er de samme, men nu bogføres de til en mere realistisk værdi – og den er altså langt større end tidligere antaget. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien om guldfuglenes forretning.

De fem guldfugle fra Ørsted, der i dag forvalter milliarder af danske pensionskroner gennem Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), har vist sig at være et noget dyrere bekendtskab for de danske pensionskasser end hidtil antaget, i hvert fald på papiret. Det fremgår en af række årsrapporter fra CIP’s investeringsfonde.

Investorerne er PensionDanmark, Lærernes Pension, Lægernes Pension, P+ kassen for akademikere og Pædagogernes Pensionskasse (PBU). Samlet har de investeret et solidt, tocifret milliardbeløb i CIP’s vindmølleparker i bl.a. Canada, Kina og Storbritannien. 

Ændrede estimater
Nu viser det sig, at CIP’s bonusser for forvaltningen har sprængt alle rammer for, hvad der tidligere var lagt op til. De markant øgede hensættelser til CIP’s bonusser virker umiddelbart mærkværdige, men de forklares i regnskaberne med en ændret værdiansættelse fra faktiske afkast til skønnede salgsværdier. 

”Changing the estimate from the previous method to the new method have resulted in an increase in the provision for performance share of DKK 253m as of 31 December 2020,” oplyses i en regnskabsnote for en af fondene, der er ejet af alle fem pensionskasser.

En anden fond, ejet alene af PensionDanmark, indeholder en tilsvarende forhøjelse af afkastbonusserne til CIP på 186 mio. kr. Fonden ejer vindmølleparkerne Beatrice og Borea i Skotland samt to biomasse-anlæg i Storbritannien. I en tredje investeringsfond, også delvist ejet af pensionskasserne sammen med udenlandske investorer, lyder forhøjelsen efter ændringen i ”regnskabsmæssige skøn” på 249 mio. kr.

Samlet er CIP’s samlede bonus med et pennestrøg blevet opskrevet med 700 mio. kr.

Performance-bonusserne har de seneste år sprængt rammerne for, hvad der var aftalt, og man var derfor nødt til at ændre metoden for, hvordan bonusserne måles i regnskaberne. Sådan tolkes den regnskabsmæssige behandling i hvert fald af de revisoreksperter, Økonomisk Ugebrev har fremlagt årsrapporterne for. 

Herfra lyder forklaringen, at CIP går fra én regnskabsmæssig metode, hvor bonusserne er opgjort efter afkastet, som CIP reelt leverede til pensionskasserne, til nu en metode, hvor der baseres på fair value – altså den faktiske markedsværdi. 

Fordobling af overskud
Og da aktiverne ikke er børsnoterede, er det nu CIP’s eget skøn over værdien af vindmølleparker og biomasseanlæggene, der gælder – og dermed har de selv direkte indflydelse på, hvor meget der skal afsættes til deres fremtidige bonusser. 

Som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i de seneste udgaver, sker det samtidig med, at CIP netop for nylig allerede har fremlagt en fordobling af overskuddet – samt givet guldfuglene hver ekstra godt 25 mio. kr. oven i deres faste løn. 

Økonomisk Ugebrev har spurgt CIP om baggrunden for den gennemførte metodeændring, der har gjort dem 700 mio. kr. ringere – i hvert fald på papiret. 

”Ændringen ændrer ikke investorernes reelle værdi, som indregnes i den løbende rapportering. Den er nu blot angivet direkte i årsrapporten og den løbende kvartalsrapportering, og dermed skal investorerne ikke længere selv regulere herfor. For god ordens skyld skal det understreges, så det ikke kan misforstås, at udbetalingen af ”Performance Share” alene sker på baggrund af historisk realiseret afkast, og derfor ikke har nogen tilknytning til de regnskabsmæssige værdier,” oplyser CIP i en mail til Økonomisk Ugebrev. 

I mailen forklares ikke, hvorfor ”performance share” pludselig stiger så voldsomt – altså med næsten 700 mio. kr., som samtidig fragår i pensionskasserne bogførte egenkapital – selv om Ugebrevet har spurgt specifikt til dette. Det oplyses dog, at ændringen lever op til regnskabslovgivningen og er godkendt af revisorerne. 

CIP afviser, at de kan ende med at få for meget i bonus, som så skal betales tilbage, hvis afkastet ikke lever op til pensionskasserne forventninger – og ikke mindst de 700 mio. kr, som nu er afsat ekstra til bonusser i fremtiden. 

””Performance Share”-mekanismen er udfærdiget på en sådan måde, at størstedelen af udbetalingerne primært ligger i de sidste år af fondenes levetid, netop for at undgå en situation, hvor der er udbetalt et beløb til ”Performance Share”, der overstiger det berettigede i henhold til aftalen med investorerne. Ændringerne i praksis er gennemført i 2020-regnskabet, som er godkendt af vores revisorer og af investorerne på den efterfølgende generalforsamling i 2021,” lyder det i en mail fra CIP, som har den tidligere topdiplomat og ambassadør i USA Lars Gert Lose som afsender. 

Det fremgår heller ikke umiddelbart af svaret, hvorfor der ikke er foretaget samme ændringer i metode og regnskabsmæssige skøn i de årsrapporter, hvor ATP og PFA er investorer, og man kan heller ikke læse det i gennemgangen af regnskabsprincipperne. Men disse fonde er også af nyere dato, hvorfor der endnu ikke er betalt særligt meget i performance bonus. 

Ugebrevet har også spurgt de fem danske pensionskasser, der har investeret i CIP, hvad de synes om disse ændringer i bonusaflønningen. Her hæfter man sig ved, at det kun er regnskabsmæssige ændringer, men man svarer ikke på, om man mister 700 mio. kr. i egenkapital.

Vi spurgte også, om pensionskasserne specifikt har godkendt disse ændringer, om det kan oplyses, hvordan performance bonusser reelt udregnes til CIP, hvor meget CIP får af medlemmernes afkast – og sidst, om det er muligt, at der simpelthen bliver afsat for meget i bonus til CIP-partnerne. 

Ingen af pensionskasserne ønsker at svare direkte på disse spørgsmål, men den største og første investor, PensionDanmark, skriver:

”Du refererer til en beskrivelse af metoden for beregning af hensættelse til forventet performanceaflønning i de enkelte fonde. Den faktiske performanceudbetaling vil afhænge af, hvorledes afkastet i de enkelte fonde udvikler sig over de kommende år. Som vi tidligere har skrevet til dig, har PensionDanmarks investeringer i CIP-fonde samlet set givet et afkast på den rigtige side af 10 pct. efter alle omkostninger. Samtidig er vilkårene i CIP’s fonde – både hvad angår det faste management fee og performance fees – væsentlig mere investorvenlige, end vi ser det i sammenlignelige infrastruktur- og Private Equity-fonde.” 

”Vores relation til CIP er omfattet af en kontraktlig fortrolighed, og derfor svarer vi ikke på dine spørgsmål nedenfor. Som jeg vist også skrev i sidste uge, er vi overordnet set godt tilfredse med de investeringer, vi har via CIP,” lyder svaret fra P+ Akademikerne. 

Og sidst svarer investeringschef fra Pædagogernes Pensionskasse, Carsten Warren Pedersen, også, at der er fuld fortrolighed mellem hans pensionskasse og CIP-partnerne. 

”Ændringen er af regnskabsmæssig karakter og har ikke betydning for det afkast, PBU vil opnå på sine investeringer med CIP. Ændringen betyder, at en større del af den aktuelt skyldige performance bliver regnskabsmæssigt omposteret. PBU har ikke haft behov for at godkende denne ændring,” lyder hans svar.

Økonomisk Ugebrev også spurgt PensionDanmark, der har tæt på 9 mia. kr. i klemme i CIP, om der overhovedet er et loft for, hvor meget CIP kan få i bonus, hvis afkastet forsætter med at være tocifret. Men det har PensionDanmark ikke svaret på. Ej heller er der svar på spørgsmålet fra hverken Lærernes eller Lægernes Pension.

Copenhagen Infrastructure Partners får ordet
I den første artikel om CIP afviste partnerne i CIP at stille op til interview eller svare på skriftlige spørgsmål. Men i forbindelse med denne artikels tilblivelse ville CIP gerne svare på nogle af de rejste spørgsmål. De får her ordet:

”I forlængelse af de øvrige artikler om CIP, som du har skrevet de seneste par uger, vil vi gerne bruge anledningen til at komme med et par opklarende fakta og oplysninger, da vi ikke mener, at artiklerne beskriver CIP, vores forretning og vores tal korrekt.

Du beskriver CIP’s ydelser som værende at ”rådgive” eller ”vise vej til investeringer”. CIP er i dag verdens største greenfield investor i grøn energi infrastruktur, og er som sådan en central aktør i den grønne globale omstilling. CIP’s aktiviteter rækker langt ud over rådgivning, da vi styrer og investerer i udviklingen af projekter, opførelsen af projekter og den efterfølgende drift. Således har de investeringer, som CIP står for på vegne af de fonde, som investorerne har investeret i, ofte en tidshorisont på 15-20 år. Netop fordi CIP har specialiseret sig i langsigtede greenfield investeringer, som kan lade sig gøre, fordi der i CIP’s organisation er en kombination af finansieringsekspertise og industriel erfaring, muliggøres et solidt risikojusteret afkast til investorerne. Fonden CI-I, som var den første fond CIP administrerede, har nu afhændet alle investeringer – det realiserede afkast ligger pænt over 10 pct. CIP forventer et tilsvarende afkast på de efterfølgende fonde med samme risikoprofil.

Med samlede investeringstilsagn på cirka 17 mia. euro, som sigter på alt fra projektudvikling til projektdrift, oftest med en tidsramme på over et årti, så har CIP i realiteten en enkel og sædvanlig struktur med et management selskab til at varetage investeringer og styring af investeringsfonde. Vores selskabsstruktur er ligeledes lavet under hensyn til den regulering, vi er underlagt. Derudover er der under de fonde, som CIP administrerer, etableret en række selskaber i forbindelse med de grønne projekter og aktiviteter. Det skal sikre investorerne transparens, at deres hæftelse er begrænset, muliggøre projektfinansiering og sikre adgang for medinvestorer, og dermed underbygge et solidt risikojusteret afkast.”