Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Guldfugle sætter danmarksrekord i høje bestyrelseshonorarer

Carsten Vitoft

onsdag 13. april 2022 kl. 7:00

Mens partnerne i Copenhagens Infrastructure Partners (CIP) står til at modtage et trecifret millionbeløb i udbytte i den kommende måned, viser det sig nu, at de samtidig inkasserer landets absolut højeste bestyrelseshonorarer. De fem guldfugle lader sig nu fragte rundt til deres forretningsmøder i fast limousine-service, og det skaber utilfredshed blandt pensionskasserne, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Danmarks bedst lønnede bestyrelse skal ikke findes blandt de største virksomheder, som Novo Nordisk, Mærsk og Danske Bank, men i stedet i en nyere investeringsvirksomhed med blot 152 ansatte.

Navnet er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), hvor bestyrelsen bemandes af de fem såkaldte guldfugle, der for år tilbage under stor dramatik blev smidt ud af Ørsted – netop fordi de havde tilegnet sig alt for gavmilde lønninger. Nu – mindre end ti år senere – er de altså tilbage på toppen af den danske nålestribede finansverden, som de absolut lønførende herhjemme.

Hele 7 mio. kr. kunne den førende partner Jakob Baruël Poulsen hæve i honorar sidste år som bestyrelsesformand i CIP, og det kommer i øvrigt oven i hans faste årsløn og et solidt udbytte i nærheden af 25 mio. kr.  Her er det kun bestyrelsesformanden i Mærsk, der kan følge med i formandshonorar. 

Gemt væk
Men forskellene på CIP og toppen af C25-selskaberne er endnu mere bemærkelsesværdige, hvis man ser på de menige bestyrelsesmedlemmer, som er identiske med de andre guldfugle. Også de hævede sidste år 7 mio. kr. for bestyrelsesarbejdet, og det er uden tvivl også danmarksrekord i bestyrelseshonorarer. Det drejer sig om Christian Troels Skakkebæk, Christina Grumstrup Sørensen og Torsten Lodberg Smed.

Ingen af guldfuglene har over for Økonomisk Ugebrev ønsket at kommentere de høje bestyrelseshonorarer.

At guldfuglenes høje aflønninger først nu kommer frem i lyset kan skyldes, at informationerne om deres bestyrelseshonorarer er godt gemt væk i regnskaber og ikke nemt tilgængelige for eksempelvis pensionskassernes medlemmer, som får deres opsparing forvaltet af CIP. 

Først og fremmest hæver partnerne hoveddelen af deres bestyrelseshonorar i selskabet Copenhagen Infrastructure Partners P/S på hver 4,7 mio. kr. årligt. Men dertil kommer, at bestyrelseshonorarerne er spredt ud over flere selskaber.

Bemærkelsesværdigt hæver partnerne i CIP en del af de millionstore bestyrelseshonorarer i et selskab, der har meget få aktiviteter. Det hedder Copenhagen Infrastructure Partners II P/S. Det er næsten usynligt i økonomisk forstand, da overskuddet sidste år blot lød på 5 mio. kr. Alene bestyrelseshonoraret til partnerne var her 8,8 mio. kr., altså 2,2 mio. kr. per menigt bestyrelsesmedlem. Sammen med 4,7 mio. kr. fra andre selskaber lander det samlede bestyrelseshonorar på 6,9 mio. kr. til hver af guldfuglene.

Et nærliggende spørgsmål er, hvorfor bestyrelsen i CIP-selskab nummer to skal have 8,8 mio. kr. samlet for at overse små indtægter på 47 mio. kr. og en formue på 20 mio. kr. CIP har ikke ønsket at svare på spørgsmål om dette forhold.

I toppen af dansk erhvervsliv fik bestyrelsesformanden i Danske Bank sidste år godt 2,6 mio. kr. i honorar. Det er lige steget 40 pct., men det udgør altså stadig omkring en tredjedel af det, guldfuglene kan hæve. Den eneste, der kommer i nærheden, er formanden i Maersk, der årligt får 7 mio. kr., men her er også en vis størrelsesforskel på selve forretningen.

CIP fremlægger disse oplysninger i den lovpligtige vederlagsoplysning, men denne skal man altså ned i den undseelige årsrapport, som er en blandt hundredvis af årsrapporter i CIP-koncernen, for at blive henvist til. Interessenter kan ikke af egen drift finde disse oplysninger via CIPs hjemmeside – i hvert fald ikke via de normale menuer. 

Transport på første klasse
Udviklingen i guldfuglenes honorarer står samtidig i skarp kontrast til de bestyrelseshonorarer, som findes blandt kunderne i CIP, der altså udgøres af pensionskasserne. Selv blandt de største pensionsselskaber herhjemme er der ikke et eneste tilfælde på, at honoraret til det øverste organ overstiger 1 mio. kr. til bestyrelsesformænd eller et par hundrede tusind kr. til menige bestyrelsesmedlemmer. 

Den slags forskelle i aflønning kan nemt skabe uro i ejerkredsen, og det skete ifølge Ugebrevets oplysninger da også for ganske nylig, da partnere i CIP besluttede sig for at oprette intern limousine-service til at køre partnerne rundt til deres forretningsmøder – i bl.a. pensionskasserne. Det fandt flere af pensionskasserne og kunderne lige lovligt ekstravagant – ikke mindst når man lever af at forvalte pensioner for nogle af arbejdsmarkedets laveste indkomster. 

Dette afviser CIP dog i dag.
“CIP har ikke “limousiner” eller chauffører alene ansat til at køre “direktionen rundt til ærinder”. Der er i CIP ansat en medarbejder, som arbejder med it- og kontoropgaver og derudover benytter en enkelt leaset bil til at transportere en af CIP’s partnere, som bor langt fra CIPs kontorer, og som derfor har brug for at udnytte transporttiden effektivt og arbejde i bilen. Udgifterne hertil afholdes af partneren selv. Derudover kan der være enkelte kørselsopgaver i CIP’s regi som alternativ til brug af taxa-service. Denne udgift afholdes indenfor virksomhedens eget driftsregnskab og har selvsagt som sådan intet med investorerne at gøre,” oplyser CIP i en mail til Økonomisk Ugebrev. 

CIP’s ”executive chauffeur”, som han kaldte sig selv på LinkedIn indtil i starten af denne uge, har tilsyneladende pludselig fået nye opgaver. Efter Økonomisk Ugebrevs henvendelse til CIP om privatchaufføren har han pludselig ændret profilbeskrivelse på LinkedIn, og hans funktion oplyses nu at være ”it og kontorarbejde.”

Personen, som nu er omskolet til it og kontorarbejde, har i årtier arbejdet som executive chauffør. Tidligere har han arbejdet to år som direktionschauffør i Dansk Limousine Service, ni år som chauffør i DONG og to år i Skandinavisk Tobakskompagni. Begge steder som ”executive chauffeur.” 

Ikke alle i pensionsbranchen synes titlen ”executive chauffeur” sender de rigtige signaler til pensionskunderne, der i sidste ende betaler gildet. ”Det kan i vores øjne give god økonomisk mening, at topledelsen fokuserer sin tid på at køre forretningen, frem for at køre bil. I ATP mener vi, det er ”god latin” samtidig at være omkostningsbevidst”, siger Stephan Ghisler-Solvang, pressechef i ATP.  

I PensionDanmark vil man slet ikke forholde sig til den slags spørgsmål. Fagforeningen 3F har nogle af de lavest lønnede medlemmer på det danske arbejdsmarked, og Økonomisk Ugebrev har spurgt, hvad PensionDanmark og 3F tror, at medlemmerne vil synes om, at deres pensionspenge bruges på denne måde.

”Som vi tidligere har skrevet til dig, har PensionDanmarks investeringer i CIP-fonde samlet set givet et afkast på den rigtige side af 10 pct. efter alle omkostninger. Samtidig er vilkårene i CIP’s fonde – både hvad angår det faste management fee og performance fees – væsentligt mere investorvenlige, end vi ser det i sammenlignelige infrastruktur- og Private Equity-fonde. Vi har tillid til, at CIP disponerer forretningsmæssigt fornuftigt,” lyder svaret fra direktør for kommunikation og presse Ulrikke Ekelund.

Gode afkast
Vi spurgte om det det samme i Pædagogernes Pensionskasse PBU.

”Vores konkrete engagement hos CIP har leveret solide afkast til konkurrencedygtige omkostninger, så vi kan stå på mål i forhold til den pågældende aktivklasse. Hvorvidt CIP har ansat en chauffør eller ej, er ikke noget vi blander os i,” siger adm. direktør Sune Schackfeldt i PBU.  

”CIP har indtil videre leveret gode resultater i de fonde, som Lægernes Pension har investeret i. Sammenlignet med andre globale infrastrukturfonde ligger afkastet efter omkostninger blandt de bedste,” lyder et yderligere svar fra investeringsdirektør Søren Nielsen fra Lægernes Pensionskasse. 

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank