Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

C25 – Danske Banks kursfald er en købsmulighed

Bruno Japp

mandag 23. januar 2023 kl. 9:00

Danske Bank: Kunderne vil øge lån ved rentefald

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold, Aktuel kurs: 14540,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold, Aktuel kurs: 14865,00
APM er faldet tilbage til bunden af kursintervallet 14400-16000. Et fald ned under 14000 vil udløse en salgsanbefaling, men indtil videre holder vi fast i Hold-anbefalingen.

Ambu – Køb, Aktuel kurs: 102,10
Ambu er brudt op gennem modstanden ved kurs 99, og faldet fra mandagens kurstop i 107 var en naturlig reaktion på den forudgående stigning. Så længe, kursen ligger over 99, siger vi Køb.

Bavarian Nordic – Køb, Aktuel kurs: 235,10
Bavarian Nordic sender et interessant signal, hvis man betragter kursbevægelsen det seneste halve år. Den er nemlig på vej væk fra bunden i et stort U, og det lægger op til en markant stigning.

Carlsberg B – Køb, Aktuel kurs: 982,00
Carlsberg har klaret sig godt i en vanskelig uge, og kursen nåede op på et niveau, som vi skal tilbage til sommeren 2022 for at finde bedre. Det er et stærkt signal, og vi giver Carlsberg en købsanbefaling.

Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 500,00
Chr. Hansen er sivet tilbage til støttelinjen ved kurs 490, og det kan godt være et attraktivt købstidspunkt. Men med henvisning til forsideartiklen i dette nummer nøjes vi med at sige Hold.

Coloplast – Hold, Aktuel kurs: 855,00
Coloplast er steget stabilt, siden kursen i slutningen af december fandt støtte ved 815. Men nu nærmer kursen sig modstandslinjen ved 890, så det bliver kun til en Hold-anbefaling.

Danske Bank – Køb, Aktuel kurs: 140,15
Danske Bank er faldet pænt tilbage siden kursen toppede i 147. Men med en **RSI14-værdi på 85,3 i starten af januar var faldet forudsigeligt, og vi ser det blot som en midlertidig korrektion.

Demant – Hold, Aktuel kurs: 194,50
Demant arbejder på at vriste sig fri fra en faldende kurskanal. Stigende kursbunde indikerer, at det vil lykkes, men et negativt marked gør det på kort sigt vanskeligt. Så det bliver kun til en Hold-anbefaling.

DSV – Køb, Aktuel kurs: 1134,00
DSV formåede endelig at bryde op gennem loftet i kursintervallet 1070-1120, og vi betragter faldet fra onsdagens kurstop i 1169 som en midlertidig korrektion. Næste mål er nu kurs 1235.

FLSmidth – Køb, Aktuel kurs: 286,90
FLSmidth offentliggjorde onsdag forventningerne til 2023, og det sendte kursen lodret i vejret under den højeste omsætning i syv år. En korrektion burde være oplagt, men FLSmidth fortsætter opad.

Genmab – Sælg, Aktuel kurs: 2740,00
Genmab har mistet pusten, efter kursen i starten af december 2022 toppede i 3295. Nedturen kan være selvforstærkende, så på kort sigt bliver det til en salgsanbefaling.

GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 170,55
GN Store Nord har forladt sin faldende kurskanal, og nu lyder opgaven på en stigning forbi modstandslinjen ved kurs 180. Det er mislykkedes adskillige gange, og indtil det lykkes siger vi kun Hold.

ISS – Køb, Aktuel kurs: 155,80
ISS’ fald fra kurs 157 sendte kursen tilbage i aktiens stigende kurskanal, men faldet var mindre, end vi havde forventet. Det er et positivt signal, som får os til at forsyne ISS med en købsanbefaling.

Jyske Bank – Hold, Aktuel kurs: 486,40
Jyske Bank satte en ny kurstop i 496, men det følgende kursfald sendte kursen helt ned til den tidligere kursbund i 479, og det er et svaghedstegn. Trods den nye kurstop siger vi derfor kun Hold.

Netcompany – Hold, Aktuel kurs: 307,60
Netcompanys stigning har bragt kursen op til *60 dages glidende gennemsnit i 315. Afvent et eventuelt gennembrud af den grænse, før et køb overvejes. Næste mål vil i så fald være kurs 340.

Nordea – Hold, Aktuel kurs: 79,22
Nordea bevæger sig sidelæns i øjeblikket, og i et svagt marked er det vanskeligt at se en stigning forbi kurs 80 indenfor en kort tidshorisont. Så følg Nordea fra sidelinjen.

Novo Nordisk B – Sælg, Aktuel kurs: 966,00
Novo Nordisks store kursfald fra 968 til 910 er næsten genvundet, men det skete under en moderat omsætning. Vi ser derfor en risiko for, at ugens stigning bliver afløst af næste bølge af kursfald.

Novozymes B – Køb, Aktuel kurs: 351,90
Novozymes ligger i bunden af en faldende kurskanal, og det er en købsmulighed for den risikovillige. Læs også forsideartiklen om, hvorfor Novozymes kan blive en vinder i den kommende uge.

Pandora – Køb, Aktuel kurs: 556,80
Pandora har passeret modstandslinjen ved kurs 535, og faldet fra tirsdagens kurstop i 576 må indtil videre betragtes som en naturlig korrektion på den forudgående stigning.

Rockwool – Hold, Aktuel kurs: 1865,50
Rockwool angriber nu modstandslinjen ved kurs 1890, og hvis gennembruddet lykkes, hæver vi anbefalingen til Køb. Men i det aktuelle svage marked vil vi først se gennembruddet som en realitet.

Royal Unibrew – Sælg, Aktuel kurs: 486,90
Royal Unibrew blev i løbet af ugen sendt tilbage under støttelinjen ved kurs 495, og det er et negativt signal. Det skete tilmed under en høj omsætning, så vi siger Sælg.

Tryg – Hold, Aktuel kurs: 162,20
Tryg ligger midt i kursintervallet 150-170, og selskabet bliver et af de første til at åbne regnskabssæsonen med årsregnskabet 2022 på torsdag. Indtil det er læst, bør Tryg følges fra sidelinjen.

Vestas Wind Systems – Hold, Aktuel kurs: 202,05
Vestas’ fald fra mandagens kurstop i 216 var overraskende stort. Det kom dog i forlængelse af en kursstigning på 13 pct., så indtil videre giver vi Vestas en Hold-anbefaling.

Ørsted – Sælg, Aktuel kurs: 608,50
Ørsteds bratte kursfald fredag annullerede troen på et snarligt gennembrud på modstandslinjen ved kurs 690. I stedet må blikket nu rettes nedad mod næste støttelinje. Den ligger ved kurs 575.

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit? 60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de sene­ste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

** Hvad er RSI 14? RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank