Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Novozymes genvinder investornes tillid

Linda

lørdag 30. april 2016 kl. 15:48

Investorerne har genvundet tilliden til Novozymes, og med et næsten håndfast løfte om pæne væksttal for 2. kvartal, så investorerne igennem fingre med at 1. kvartal skuffede lidt.

Novozymes klarede sidste uges fremlæggelse af tal for 1. kvartal noget bedre end præstationen i januar, hvor aktien fik store stryg ovenpå en nedjustering af de langsigtede vækstmål til 2020. I kølvandet på regnskabet er aktien nu krøbet over kurs 300 igen efter at have bundet i kurs 250-260 i januar.

Kursfremgangen siden januar er et ganske glimrende tegn på, at investorerne fortsat bakker fuldt op om virksomheden med dens høje værdiansættelse, og nærmest kollektivt har besluttet, at det er det niveau aktien skal handle på fremover. Investorerne har tilpasset sig den nye målestok på 6-7 % vækst frem mod 2020 fremfor den tidligere 8+%. Aktiens pris er egentlig næsten den samme, det er blot nu en ny vækstmålestok man måler skuffelser efter. Kvalitet og stabil vækst er dyrt, synes stadig at være mantraet i disse lavrentetider.

Beskeden vækst i 1. kvartal
Novozymes leverede samlet set en beskeden vækst i den rapporterede omsætning i DKK på 1 % fra 3.579 mio. kr. til 3.609 mio. kr. med en underliggende organisk vækst på 2 %. I modsætning til sidste år har valutakursudviklingen ikke været gunstig, og salgsvæksten i DKK for hele 2016 nedjusteres derfor fra 3-5 % til 1-3 %.

Forventningerne til forretningen er uændret efter 1. kvartal, hvilket betyder at man venter en organisk vækst for helåret på 3-5 %, samme overskudsgrad og pengestrømme. Indtjeningen er på et stabilt og højt niveau med en overskudsgrad på
26,3 %, hvis man inkluderer omstruktureringomkostninger. Uden disse lå Novozymes på årsforventningen på 28 % i 1. kvartal.

Lyspunktet i 1. kvartal var det største og vigtigste forretningsområde vaskemiddelenzymer, som endelig viste tegn på fremgang efter en række svære kvartaler. Især i Nordamerika var det opløftende information, at premium-produkterne med bedre indtjening begyndte at røre på sig igen, ligesom man også viste fremgang på vækstmarkederne i Kina og Indien.

Den største skuffelse var nok Bioenergy og Landbrug/Foder, hvor bioethanolbranchen fortsat er presset massivt af olieprisen, mens BioAg-divisionen (landbrug/foder-samarbejdet med Monsanto)

også gik meget tilbage. Det skyldes dog en fremrykning i salget, således at landmændene i langt højere grad end tidligere køber såsæd m.m. hjem i 4. kvartal fremfor 1. kvartal. 4. kvartal i år vil vise om denne trend er gældende og fortsætter.

Nedenstående tabel med væksttal viser tydeligt udsvingene fra kvartal til kvartal, og man fristes til at sige, at Novozymes er ved at blive et lille ”konglomerat”, hvor udsvingene i de forskellige forretningsenheder udligner hinanden og skaber et stabilt vækstbillede de næste mange år. Det er sandsynligvis også det investorerne gladeligt betaler en høj pris for.

se tabel her

Løfte om større fremgang i 2. kvartal
En del af forklaringen på den lave vækst i 1. kvartal 2016 skal findes i 2015, hvor 1. kvartal var stærkt, og dermed udgør et svært sammenligningsgrundlag. Det modsatte bliver tilfældet for de næste par kvartaler, hvor sammenligningsgrundlaget er noget bedre. På telefonkonferencen blev det også sagt, at væksten i 2. kvartal kommer til at ligge i toppen af årsforventningen på 3-5 % – og måske endda over, netop pga. det lave sammenligningsgrundlag, hvor 2. kvartal 2015 især var præget af, at man tabte en stor kunde indenfor vaskemiddelenzymer.

Aktiens handler nu igen over 300, og ser vi på analytikernes reaktion ovenpå regnskabet, så har man over en bred kam sat kursmålene lidt op med 5-10 %. De fleste kursmål ligger dog stadig under dagens kursniveau, hvilket alt andet lige indikerer, at der umiddelbart ikke er megen upside i aktien fra det nuværende niveau.

Konsensus på selve anbefalingen er klart ”hold”, og det passer pænt med den omstillingsfase Novozymes er i lige nu, hvor man er ved at vende sig til den nye virkelighed, som især er defineret af den lave oliepris.

Vi skrev sidst, at aktien først var interessant, når vi kom tættere på 2017. Det er stadig vores holdning, omend vi qua det positive sentiment omkring aktien, og den forventelige fremgang i forretningen de næste par kvartaler, ser en lille chance for yderligere 5-10 % upside i aktien, hvis investorerne tager lidt forskud på glæderne, nu man er ”sikker på” at 2. kvartal kommer godt ud. Ellers er vores grundlæggende holdning at aktien fundamentalt ikke er attraktiv p.t. på kurser over 300.

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen

Børskurs på analysetidspunktet: 314,30                                            AktieUgebrevets kursmål (3 mdr): 300-330

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank