Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Det skrumpende Danmark er nu på dagsordenen

Sten Thorup Kristensen

mandag 25. marts 2024 kl. 17:55

Medieanmeldelse – Det skrumpende Danmark er nu på dagsordenen

Alle taler om, hvad temperaturen vil være i år 2100, men ingen taler om, hvor mange der vil være til at opleve denne temperatur. Eller, det vil sige, det er der nu: Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og demografi på Syddansk Universitet, har for Politiken beregnet, at der til den tid kun vil være 2,5 mio. indbyggere tilbage i Danmark, givet uændret fertilitetskvotient og en nettoindvandring på nul.

Emnet har i det hele taget haft lidt af et gennembrud de senere uger. Adskillige medier har skrevet om det, og politikere har taget det op af egen drift. Omtalen viser imidlertid også, at man endnu forholder sig famlende til den kæmpestore forandring, der ligger foran os.

Berlingske fulgte op på Politikens artikler ved at konstatere, at hvis folketallet holder sig nogenlunde uændret, vil det til gengæld ikke længere være os i en genetisk forstand – så vil der snart være flertal af indvandrere og deres efterkommere.

Ifølge Børsen udmalede Lars Løkke Rasmussens på Moderaternes landsmøde forrige weekend, hvordan offentlige institutioner må lukke, hvis der ikke er borgere til dem – mest nærværende må man f.eks. lukke skoler, hvis der ikke er børn nok til at gå i dem. Dette vil imidlertid kun være et lille, praktisk problem i sammenhængen.

Et langt større problem er f.eks., at boligpriser kan styrtdykke, når der er tomme boliger overalt. På den konto må mange se store dele af det, de havde regnet som opsparingen til deres alderdom, fordufte. Det kan også blive grumt, når folk bliver endnu ældre og skal på plejehjem. Vil der overhovedet være personale nok til at passe dem? Helt generelt – hvis vi antager, at basale funktioner som fødevareforsyning, politi og forsvar fortsat skal fungere – vil der så også være tilstrækkeligt med arbejdskraft til, at vi også kan have offensive virksomheder, der finder på nye ting?

Dansk Folkeparti vil med et nyt forslag give ekstra fradrag til børnefamilier. Det kan være en god løsning for at motivere par til at få tredje og fjerde barn. Men inden man begynder at ændre skattesystemet og bruge tilskudsmidler, bør man analysere, hvorfor folk ikke får flere børn, end tilfældet er. Måske kan kunstig intelligens være en hjælp til at finde mønstre, vi ikke har bemærket.

Hos overvismand Carl-Johan Dalgaard er der helt ro på, fremgår det af et interview i Politiken. Dalgaard fremhæver, at en lavere befolkningstilvækst vil gavne klimaet, og at med færre indbyggere vil der være flere ressourcer til rådighed pr. hoved. Det sidste hæfter også Steen Bocian sig ved i en leder i Børsen. Han fremhæver videre, at effekten vil slå igennem med 20-25 års forsinkelse, når de små årgange kommer ud på arbejdsmarkedet.

Det er imidlertid kun delvist rigtigt, bl.a. fordi vi for længst er begyndt at tælle – især i de lande, hvorfra indvandrere til Danmark kommer. De seneste år har Danmark haft meget høj indvandring, men det kan snart vende, og så vil manglen på arbejdskraft ramme pludseligt.

Mon ikke vismændene snart ser alvoren og behandler den lave fertilitet i et særligt kapitel i en økonomisk redegørelse? Rune Lindahl-Jacobsens beregning om de 2,5 mio. indbyggere i 2100 gælder ikke et worst case-scenarie, men det mest sandsynlige scenarie. Den negative vækst kan blive meget større, hvis fødselsraterne falder yderligere, og hvis den nuværende nettoindvandring bliver vendt til nettoudvandring. Kan man overhovedet opretholde et fungerende samfund i Danmark, hvis folketallet i det kommende trekvarte århundrede skal skrumpe fra de nuværende 6 mio. til en eller halvanden mio.?

En boomer kom til hjælp

Boomere får ikke just god presse for tiden. Lidt nytte er vores forældede perspektiver på verden dog til. Tag nu den ballade, der er opstået om kvinders værnepligt: LA og Danmarksdemokraterne er enige om om at være imod den, og sammen, men ikke hver for sig, kan de nedlægge veto i kredsen bag forsvarsforliget. Forsvarsministeren har som modtræk truet med at opsige dette forlig.

Her er løsningen: Gør det til en mulighed at aftjene værnepligten i form af en basal uddannelse i sygepleje. Det kan der hurtigt blive brug for. Under pandemien havde det f.eks. været bekvemt, hvis der var en reserve, man kunne indkalde til hospitalerne. Den demografiske udvikling vil også betyde, at de høje aldersklasser kommer til at fylde relativt mere. Dermed bliver vi mere sårbare for alt, hvad der måtte komme af krig og smitsomme sygdomme i fremtiden.

Og hvis du nu spørger dig selv, hvilken forskel introduktionen af sygepleje dog skulle gøre for at få kvinders værnepligt til at glide ned – jamen, så er det fordi du ikke er boomer.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank