Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

CIP-nedskrivninger udløser milliardtab på vindmølle-projekter til pensionskunder

Carsten Vitoft

torsdag 27. juni 2024 kl. 11:40

CIP-regnskaber skjuler milliardtab på pensionsopsparinger

Efter en årrække med guldrandede afkast har Copenhagen Infrastructure Partners præsteret store nedskrivninger på stribe i deres investeringsfonde. Det har udløst værdinedskrivninger og milliardtab i pensionskasserne. Alene byggemedarbejderne i PensionDanmark har sidste år noteret et værditab på godt 2 mia. kr., skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Milliardtab på vindmølleparker i Texas, solcelleparker i North Carolina og havvind ud for kysten i Massachusetts har det seneste år gjort et massivt indhug i danskernes pensionsopsparinger. Mange pensionsselskaber og -kasser må nu konstatere, at de ellers så feterede Green Field-investorer i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) ikke er så usårlige, som man ellers har gået og troet de seneste ti år.

Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at der var ulykker på vej for pensionssektorens investeringer i alternativer for knap 1000 mia. kr. – på grund af stigende diskonteringsrenter og faldende energipriser, efter gode afkast under energikrisen i 2022.

Op til overfladen

For første gang kommer de forventede ulykker op til overfladen i form af konkrete dokumenterbare og meget synlige milliardtab på CIP’s fonde. Særligt de seneste års store rentestigninger har haft negativ effekt på de mange milliarder af pensionskroner, som pensionssektoren over de seneste fem-otte år har lagt hos CIP.

Men tabene på CIP’s fonde har været godt gemt væk og nærmest fejet under gulvtæppet: Man skal finde en note på side 129 i PensionDanmarks årsrapport få at få klarhed om, hvordan det er gået i en stribe store CIP-fonde.

CIP-fonden CIV II 2014 kom sidste år ud med et underskud på 329 mio. kr., CIV Sponsor IV Investor fik et underskud på 523 mio. kr. og sidst Copenhagen Infrastructure II på hele 1215 mio. kr. kr. – altså samlet set et tab for medlemmerne i PensionDanmark på over 2 mia. kr. på et enkelt år. Underskuddene modsvarer i grove træk minus 20 pct. af den bogførte egenkapital i starten af 2023.

Rune Gade Holm, head of private markets hos PensionDanmark, forklarer overfor Økonomisk Ugebrev de store underskud på denne måde: ”Afkastene på energiinfrastruktur i 2023 var præget af nedjusteringer af de forventede fremtidige elpriser, som steg exceptionelt meget i 2022, ansporet af Ruslands invasion af Ukraine. Samlet set havde vores infrastrukturinvesteringer et afkast på -5 pct. i 2023, men eftersom afkastet i 2022 var på 21 pct., har aktivklassen samlet set leveret et attraktivt afkast over de seneste to år, ligesom det også er tilfældet på længere sigt. Vi har således ingen grund til at tvivle på vores allokering til hverken infrastruktur generelt eller CIP specifikt.”

Selv ti år med 10 pct. i afkast bliver til en ganske dårlig investering, hvis man ude i enden mister 38 pct. af det hele på blot ét år, som det eksempelvis er sket for CIV II 2014-investeringen.

Også alle andre pensionsselskaber med investeringer hos CIP er blevet ramt hårdt af sidste års nedskrivninger:

”Vi kan oplyse, at Lægernes Pension i 2023 har nedskrevet værdien af vores investering i CIP II K/S, og at nedskrivningen er på niveau med, hvad der fremgår af regnskabsmateriale fra PensionDanmarks årsrapport 2023, som du henviser til i din mail. Vi skal for god ordens skyld naturligvis gøre opmærksom på, at vi hverken kan eller vil udtale os om de konkrete forudsætninger for PensionDanmarks værdiansættelse og opgørelsesmetoder,” siger Jan H. Willard, viceinvesteringsdirektør i Lægernes Pension.

Hemmelige tab

Danica, PFA, Velliv, Lægerne, Lærerne, Pædagogerne samt Jurister og Økonomers pensionskasser er alle ramt af tabene. Selv norske pensionskasser, kunderne i Nykredit og den europæiske investeringsbank står på ejerlisten i de underskudsgivende CIP-fonde.

Økonomisk Ugebrev har dog ikke formået at få de andre tabsramte CIP-ejere til at forholde sig til sidste års negative afkast, eller om dette har fået dem til at ændre syn på alternative infrastrukturinvesteringer. ”Vores relation til CIP er omfattet af en kontraktlig fortrolighed, fuldstændig som det også gælder andre kommercielle kontrakter, vi indgår. Derfor får du ikke svar på dine spørgsmål nedenfor,” lyder det fra kommunikationschef Pia Lykke fra akademikerkassen P+.

Årets massive underskud i CIP-fondene er godt gemte de fleste steder: pensionskasserne behøver ikke at oplyse afkast på mindre investeringer, og CIP selv anvender en anden regnskabspraksis end pensionskasserne.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank