Analyse: Den ellers erfarne direktør Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark skulle forleden på ekspertmøde med Folketingets Erhvervsudvalg forsvare branchens synspunkt om, at de voldsomme prisstigninger på realkreditbidrag ikke skyldes mangelfuld konkurrence. Det slap hun umanérligt ringe fra, skriver redaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Der var ellers lagt op til en spændende dyst på synspunkter og fakta om realkreditbidrag, da Folketingets Erhvervsudvalg med udvalgsformand Morten Bødsskov i spidsen forleden havde inviteret til ekspertmøde. Til at levere synspunkter i forlængelse af Konkurrencerådets markante rapport om manglende konkurrence i realkreditten var inviteret konkurrencerådets formand Christian Schultz fra KU, vicedirektør Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark flankeret af to realkreditdirektører og professor Jesper Rangvid, som i debatten mest er kendt for sit stærke forsvar for Nykredits børsnotering og som tidligere formand for Rangvidudvalget.
Især indlægget fra Finans Danmark på ekspertmødet, som kan ses på video her, udstillede, at realkreditbranchen har en dårlig sag: Christian Schultz virkede klart mest overbevisende, mens Ane Arnt Jensens synspunkter virkede svage. Christian Schultz gennemgik de fire forhold som i rapporten fremhæves som indikation på meget svag konkurrence i realkreditten: Nemlig, at det er vanskeligt at finde andre begrundelser for de massive gebyrstigninger siden 1999 på op mod 100 procent, end at det ”har kunnet lade sig gøre” via samordning af priser.
For det første er driftsomkostningerne ikke steget i procent af udlånene. For det andet er udlånstabene stort set ikke steget. For det tredje er kapitalkravene næsten ikke steget siden 2006. ”De allerede vedtagne regulatoriske kapitalkrav i 2019 for de fire store realkreditinstitutter er samlet set ikke strammere, end de var i 2006/2007 (…),” hedder det i rapporten.
For det fjerde er prisen på kapital, altså investorernes kapitalkrav, godt nok steget noget, men slet ikke så meget, som Ane Arth Jensen på mødet forsøgte at bilde erhvervsudvalget ind. Hun henviste direkte til, at byerhvervenes egenkapitalforrentning er ca. 15 procent, mens realkredittens forrentning er markant lavere. Faktum er, at det er at sammenligne æbler og pærer. Risikoen i realkreditten er betydeligt lavere end i byerhvervene, hvorved investors afkastkrav også vil være betydeligt lavere, hvilket Christian Schultz også påpegede.
Faktisk har Nationalbanken i en analyse af Finansiel Stabilitet (side 51) beregnet, at investors afkastkrav i de fire store banker er ca. seks procent (og dermed endnu lavere i de supersolide realkreditinstitutter), mens den faktiske forrentning ligger på ca. 11-12 procent. At forrentningen i institutterne skulle være lav, er altså baseret på en argumentation, som er helt ude i hegnet og som tenderer til vildledning af politikerne.
JESPER RANGVID SPILLEDE MED
Også Jesper Rangvid spillede med på Finans Danmarks forsøg på at undergrave troværdigheden i Konkurrencerådets rapport ved at henvise til en minimal anderledes konklusion fra det tidligere ekspertudvalg, som sidste efterår aflagde rapport om realkreditten. Konkurrencerådet har beregnet, at en skærpelse af myndighedernes kapitalkrav på 50 procent vil udløse en bidragsstigning på 0,05 procent, mens det tidligere ekspertudvalg har skønnet, at øgede kapitalkrav på 40 procent vil betyde en bidragsstigning på 0,1 procent.
Omregnet skønner ekspertudvalget altså, at effekten er lidt mere end dobbelt så stor, men fortsat en brøkdel af den samlede bidragsstigning i perioden. Fra 2009 til 2016 steg bidragssatserne i gennemsnit fra 0,5 procent til 0,9 procent svarende til 0,4 procentpoint, altså 3-4 gange mere end et skærpet kapitalkrav.
Politikernes spørgsmål var på mødet kun i begrænset omgang knivskarpe, men særligt Morten Bødsgaard skød med skarpe skud: Hans spørgsmål lød: ”Formidlingsbanker (blandt andet hos Totalkredit, Red.) får en stor del af bidragsforhøjelserne, og det afspejler vel ikke øget kapitalkrav?” Svar Fra Arnth Jensen: ”Der er noget arbejde, der skal gøres ved formidling af lån.”
Nyt spørgsmål fra Bødsgaard: ”Hvis der mangler kapital, hvorfor har flere store institutter så udbetalt store udbytter til deres ejer?” Svar: ”Ejerne skal jo have forrentet deres egenkapital.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
