Skandalen om det nye signalsystem på jernbanen får nu direkte afledte virkninger på et andet offentligt prestigeprojekt til ti mia. kr. Nemlig den nybyggede jernbane mellem København og Ringsted via Køge.
Projektet skulle føre den danske jernbane ind i det næste årti med højhastighedstog med op til 250 km i timen og sætte Danmark på det internationale landkort. Drømmen udsættes måske i årevis, da der er risiko for, at der skal sættes gamle signaler op. Transportminister Ole Birk Olesen er tavs.
Den nybyggede jernbane mellem København og Ringsted via Køge, som er et projekt til ti mia. kr., er planlagt til at åbne næste år. Men skandalen om det nye signalsystem til den danske jernbane begynder nu at gribe om sig, og det højprofilerede prestigeprojekt kan meget vel ende med at blive en fuser.
Højhastighedsbanen er ved at blive ramt af skandalen i det største danske IT-projekt nogensinde, nemlig det nye signalsystem til 20 mia. kr., der også hører under Banedanmark. Folketingets Transportudvalg blev torsdag orienteret af transportminister Ole Birk Olesen (LA) om, at yderligere en forsinkelse og fordyrelse af det såkaldte signalprogram er på vej. Sidste gang var det fire mia. kr.
På TV2 sagde medlem af udvalget, Kim Christiansen (DF), at man afventer en rapport fra Deloitte. Rapporten er et røntgenbillede af projektet bestilt af transportministeren. Det har hidtil været planen, at den nye bane skulle installeres med de nye signaler, men det er der ingen, der vil garantere i dag. Økonomisk Ugebrev spurgte mandag Banedanmark, om hvilken type signaler, der skal sættes op på den nye bane. Banedanmark har ikke ønsket at svare. Transportministeren ønsker heller ikke at svare på nuværende tidspunkt, fremgår det af et svar til Transportudvalget, hvor ministeren dog fortæller, at der er nedsat en krisegruppe: ”Der er igangsat et analysearbejde med deltagelse af DSB, Banedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der skal planlægge implementeringen af togtrafikken på den nye bane København-Ringsted under hensyn til den forventede status for signaludrustningen. Før resultatet heraf foreligger, kan jeg ikke redegøre nærmere om de konkrete planer for afvikling af togtrafikken på Næstved-Køge-København-strækningen.”
Tidligere sikkerhedschef i DSB, Thomas Albøg, siger: ”Det er dybt betænkeligt, at man 18 måneder inden åbningen af den nye bane ikke ved, hvilke signaler der skal sættes op. De er afgørende for, hvor mange tog, der må køre og med hvilke hastigheder. Og sikkerhedsgodkendelse af projekter på jernbanen tager normalt lang tid, hvad jeg ved alt om fra mine år i DSB.”
Projektet kan altså munde ud i, at der skal sætte så-kaldt gamle signaler op på den splinternye bane, og de skal så pilles ned, så de nye signaler kan sættes op, når Banedanmark får styr på teknologien i de nye signaler. En ekstra regning der snildt kan blive på et trecifret millionbeløb.
RIGSREVISIONENS BERETNING
De nye signaler har også Rigsrevisionens ånde i nakken. I maj 2017 kom Rigsrevisionens ”Notat om beretning om forsinkelsen af Signalprogrammet”, hvor det fremgår: ”Transportministeren har oplyst, at han har taget Statsrevisorernes kritik til efterretning. Ministeren tilslutter sig samlet set den bekymring, som Statsrevisorernes kritik giver anledning til, for så vidt angår de fortsatte risici for forsinkelse og fordyrelse af signalprogrammet. Ministeren oplyser, at han derfor har taget en række initiativer med henblik på at reducere disse risici.”
Den nye jernbane skal lette presset på den eksisterende bane fra København til Ringsted, hvor der kører så mange tog med blandt andet pendlere til og fra København, at den er blevet til en trafikal flaskehals i den centrale del af togtrafikken på Sjælland.
Banedanmark har fået bygget den nye strækning og skriver om den: ”Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog.” Ifølge Banedanmark er den nye strækning også vigtig udover Danmarks grænser: ”Strækningen København-Ringsted er af international betydning. Den indgår i det transeuropæiske netværk som forbindelse mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Det er ligeledes en vigtig strækning i banekorridoren fra Helsinki i Finland til Palermo i Italien og Valetta på Malta.”
Lars Abild
