Finanstilsynet blåstempler Raaballes Nykredit-model

Nykredit-koncernens ledelse har sået tvivl om lovligheden i dele af Raaballes aktionærforeningsmodel, som erstatning for en traditionel børsnotering. Men Finanstilsynet bakker op om lovligheden i modellen.

Når Nykredit-koncernen – med opbakning fra Forenet Kredit – afviser lektor Johannes Raaballes model for en aktionærforening, er det i strid med nye meldinger fra Finanstilsynet. Det helt afgørende stridspunkt er, hvem der må finansiere køb afaktier i Nykredit A/S (tidligere Nykredit Holding). Her er der i modellen (beskrevet i ØU nr. 29 og 30) lagt op til, at det enten er låntageren selv, eller hvis låntageren ikke selv har pengene, så et pengeinstitut, der dog ikke må være Nykredit Bank.

I modellen er det af forsigtighedshensyn antaget, at pengene til aktiekøb ikke må komme fra Nykredit-koncernen. Denne antagelse er baseret på, at der kan være en risiko for, at det vil støde sammen med nogle regler i Lov om finansielle virksomheder. Der er dels tale om dele af §46, som er den såkaldte Roskilde Bank-regel, og dels tale om § 43, som vedrører god skik.

INTET FORBUD

Nykredit-koncernen meldte således bl.a. ud, at man som finansielt institut ikke må låne penge ud til kundernes købaf egne aktier. Johannes Raaballe har tidligere præciseret, at det heller ikke er det, der er tale om, hvis man som kunde i stedet benytter et vilkårligt pengeinstitut, der dog ikke må være Nykredit Bank, til at finansiere aktiekøbet. MenFinanstilsynet fastslår nu over for Ugebrevet, at der ikke er de begrænsninger i loven, som Nykredit har vurderet.

For det første fastslår kontorchef Ulla Brøns Petersen, at det vil være lovligt, at en låntager i Nykredit Realkredit eller Totalkredit benytter en del af låneprovenuet til køb af aktier i Nykredit A/S. ”Sådan som reglerne er, at der ikke noget forbud mod det,” siger Ulla Brøns Petersen. Dermed vil alle de låntagere, der ikke har en samlet lånebehov på mere end de forskellige realkreditlånegrænser, kunne finansiere aktiekøbet direkte i realkreditinstituttet, det vil sige Nykredit Realkredit eller Totalkredit.

Men mulighederne går faktisk et skridt videre. For når der i § 46 stk. stk. 2 står, at et pengeinstitut ikke samtidig må lånefinansiere en kundes køb af aktier i det pågældende pengeinstitut, så skal det forstås på selskabsniveau, og ikke på koncernniveau. Et pengeinstitut må altså ikke lånefinansiere samtidigt køb af aktier i pengeinstituttet.Men pengeinstituttet må gerne finansiere køb af aktier iandet end lige præcis pengeinstituttet.

”Når lovgiver har bestemt, at det gælder pengeinstitutter, så kan vi ikke udvide det til at gælde andre områder end pengeinstitutter,” siger Ulla Brøns Petersen. Forbuddet gælder altså ikke Nykredit Banks mulighed for at finansiere køb af aktier i Nykredit A/S.

Spørgsmålet er så, om de såkaldte ”god skik”-regler i §43 vil kunne bruges til, at Finanstilsynet alligevel underkender muligheden for, at Nykredit Bank på den måde finansierer aktiekøb i Nykredit A/S. Men det afviser Ulla Brøns Petersen helt klart. ”Man kan ikke bruge god skik-reglerne til at regulere det samme område,” siger hun.

RINGE RISIKO FOR KUNDETAB

For Nykredit må meldingen være særdeles positiv, for den betyder, at Nykredit Bank ikke bliver afskåret fra at lånefinansiere aktiekøb for deres kunder, og dermed reeltkommer til at skubbe denne forretning over til andre totalkredit-banker, med risiko for at kunden flytter hele engagementet til Totalkredit-banken. Det kunne ellers være en bekymring i Nykredit, som måske har medvirket til at der har været skepsis over for Raaballes model.

Heller ikke det særlige loft for krav om aktier i fordelsprogrammer kan bruges i dette tilfælde. Her er der en regel om, at et pengeinstitut ikke må stille krav om aktiebesiddelse for over 30.000 kr. som forudsætning for at opnå en særlig fordel. Hvis denne begrænsning ville findeanvendelse for Nykredit, kunne det være et problem ved realkreditlån over 2 mio. kr. Men også her slår Ulla Brøns Petersen fast, at når reglen er lavet for pengeinstitutter, så kan man ikke udvide anvendelsen til også at gælde et realkreditinstitut.

Dermed er bolden nu spillet over til medlemmerne af repræsentantskabet, der skal tage stilling til, hvilken model man vil benytte, hvis koncernen skal have tilført ekstra egenkapital.

Ejlif Thomasen