Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Ugens grafik: Bernie Sanders og USA’s sundhedsudgifter ift. BNP

Steen Albrechtsen

onsdag 02. oktober 2024 kl. 11:25

Bernie Sanders

Ugens grafik

Også denne gang tyer vi til en ret simpel grafik, som dog bestemt ikke er uinteressant.

Grafen, som vi har fundet i en nylig rapport fra den over 100 år gamle amerikansk funderede ”The Commonwealth Fund”, viser, hvor meget sundhedsudgifterne i en række vestlige lande udgør af BNP i perioden fra 1980 til 2023. For visse lande er der, som grafen viser (og beskrevet i noterne), dog kun data til og med 2022. I praksis gør det dog absolut ingen forskel for forståelsen, og det meget klare budskab, der er i grafikken. Nemlig, at amerikanerne alt andet lige bruger markant mere på sundhedssektoren end de øvrige vestlige lande. Derudover viser grafikken også tydeligt covid-effekten på sundhedsudgifterne.

Når man sætter udgiftsniveauet i relation til, at langt fra alle indbyggere (+85 mio. i følge Bernie Sanders) har reel eller fuld adgang til sundhedssystemet og sygdomsbehandling, ja så bliver grafikken naturligvis meget interessant. Især fra et samfundsøkonomisk og politisk perspektiv.

Man skal altid passe på med sammenlignende statistikker på tværs af lande, datagrundlag, m.v., men forskellen mellem USA og de øvrige lande i rapporten er så tydelig, at man ikke kan tage fejl af budskabet.

The Commonwealth Fund har som formål at fremme et velfungerende og lige sundhedssystem med bedre tilgængelighed, kvalitet og effektivitet, især for samfundets svageste grupper. Det gør man bl.a. ved at støtte uafhængig research og studier.

Trods fondens fine formål skal man altid være kildekritisk, og alene rapportens titel ”Mirror, Mirror 2024: A Portrait of the Failing U.S. Health System” indikerer tydeligt, at den taler klart ind i fondens agenda. Det skal man selvfølgelig have i baghovedet, hvis man kigger i resten af rapporten og dens konklusioner, som adresserer, at man trods det enorme ressourceforbrug ikke får nok ud af anstrengelserne, og specielt ikke for samfundets svageste.

Conclusion: The U.S. continues to be in a class by itself in the underperformance of its health care sector. While the other nine countries differ in the details of their systems and in their performance on domains, unlike the U.S., they all have found a way to meet their residents’ most basic health care needs, including universal coverage.”

Bernie Sanders og Novo

Fra vores mere investeringsfokuserede Life Science verden understreger grafikken også, hvorfor så mange selskaber forsøger at bryde igennem i USA først og fremmest. Pengene og priserne er markant større derovre – i hvert fald noget tid endnu.

Og så kan vi også relatere grafikken direkte til senator Bernie Sanders’ budskab i den helt aktuelle senatshøring tidligere på ugen om Novo og prisen på Ozempic og Wegovy (og medicin i almindelighed), hvor det bl.a. blev fremført at amerikanerne betaler 15x så meget for medicinen som i Tyskland.

Man skal ikke have fulgt meget med i erhvervsmedierne for ikke at have set nogle af Bernie Sanders’ citater. Hans indledende bemærkninger kan ses her, og blot for oplysningens skyld bringer vi her et par enkelte løsrevne citater, som taler direkte ind i budskabet i Ugens Grafik. Der er som sådan nok ikke noget nyt under solen, idet vi jo godt ved, at USA har fremragende, men dyr sundhedsbehandling til de få, der har råd til det.

Vi bringer her et par af Bernies citater, som taler klart ind i den udfordring som det amerikanske sundhedssystem og samfund står over. Udfordringer, der er blevet meget tydelige med fremkomsten af ”allemands-medicinen” Wegovy, som potentielt kan hjælpe mange millioner amerikanere og potentielt også tømme sygeforsikringskasserne, hvis ikke der sker noget med prisen (oversat nedenfor, red.):

  • What we are dealing with today, is not just an issue of economics, it is not just an issue of corporate greed. It is a profound moral issue.
  • In the United States today we spend almost twice as much, per capita, on health care as the people of any other country – nearly $13,500 for every man, woman and child – over 17% of our GDP.
  • In the U.S., the list price for Wegovy is $1,349 a month – nearly 15 times as much as it costs in the United Kingdom.
  • All we are saying, Mr. Jørgensen, is treat the American people the same way that you treat people in countries all over the world. Stop ripping us off.
  • Today, over 85 million Americans are uninsured or under-insured, over 60,000 die every year because they don’t get to a doctor when they should, and our life expectancy, which is actually declining in many parts of this country, is far below most other wealthy countries.

Kilde: The Commonwealth Fund (www.commonwealthfund.org) og https://x.com/EricTopol/status/1836754721018921318, hvor vi stødte på rapporten allerførst.

Bernie Sanders remarks: https://www.sanders. senate.gov/press-releases/prepared-remarkssanders-leads-help-committee-hearing-with-novonordisk-ceo-on-outrageous-ozempic-and-wegovyprices/

Steen Albrechtsen 

Sanders’ kommentarer oversat til dansk:

– Det, vi har med at gøre i dag, er ikke bare et spørgsmål om økonomi, det er ikke bare et spørgsmål om virksomheders grådighed. Det er et dybt moralsk spørgsmål.

– I USA bruger vi i dag næsten dobbelt så meget pr. indbygger på sundhedspleje som befolkningen i noget andet land – næsten 13.500 dollars for hver mand, kvinde og barn – over 17 % af vores BNP.

– I USA er listeprisen for Wegovy 1.349 dollars om måneden – næsten 15 gange så meget, som det koster i Storbritannien.

– Alt, hvad vi siger, hr. Jørgensen, er, at du skal behandle det amerikanske folk på samme måde, som du behandler folk i lande over hele verden. Hold op med at snyde os.

– I dag er over 85 millioner amerikanere uforsikrede eller underforsikrede, over 60.000 dør hvert år, fordi de ikke kommer til læge, når de burde, og vores forventede levealder, som faktisk er faldende i mange dele af landet, ligger langt under de fleste andre velhavende lande.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank