I al stilhed har adm. direktør Lars Bo Bertram solgt investeringer fra IFU til pensionskassen for akademikere, P+, hvor han også er bestyrelsesformand. Det er kasketsammenblanding og indebærer risiko for, at medlemmernes interesser tilsidesættes, siger ekspert. Lars Bo Bertram erklærer sig selv for inhabil.
Først tiltrådte Lars Bo Bertram posten som bestyrelsesformand for P+ dette forår, men kun få måneder senere fik han også en anden kasket på som nu adm. direktør i IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande.
I sidste uge kom det så frem, at IFU nu har rejst 2,7 mia. kr., der senere skal blive til fem mia. kr., fra en række danske pensionskasser, herunder også P+.
Han har altså med den ene hånd, som IFU-chef, solgt investeringsprojekter i milliardklassen samtidig med, at han som øverste chef i P+ skulle godkende disse investeringer. Det skaber risiko for, at usaglige særinteresser for at fremme IFU-projektet har spillet ind på at godkende milliardinvesteringen i P+.
”Det er klart, at der kan opstå et habilitetsproblem, hvis direktøren i IFU både er den, der skaber projektet, og samtidig sidder i rollen som investor og dermed ender med at godkende sit eget projekt. Det er stærkt kritisabelt, hvis en række bestyrelsesmedlemmer uden for bestyrelsesarbejdet har store interesser i, at egne projekter godkendes. De skal kun have én interesse, og det er at få kundernes pensioner til at vokse mest muligt – og holde egne interesser ude,” siger Jan Bo Jakobsen, Ph.d. i finansiel økonomi fra University of Southampton.
Konfronteret med dette siger P+ og IFU nu, at Lars Bo Bertram allerede ved sin tiltræden begge steder erklærede sig inhabil i samarbejdet mellem de to parter – og trådte uden for døren både under drøftelser og godkendelser parterne imellem.
Det rejser stadig spørgsmålet, om andre hensyn har vejet ind i P+’s investeringsbeslutning på i første omgang 400 mio. kr. til IFU – som nu skal følges op med 400 mio. kr. på et senere tidspunkt.
Det har i hvert fald ikke været sjovt at være investeringschef eller adm. direktør i P + under de forhandlinger med IFU, hvor et pænt nej tak i den grad ville fremmedgøre deres egen bestyrelsesformand og næppe være særligt karrierefremmende.
”Man kan håbe på, at direktørerne og investeringsafdelingerne i pensionskasserne er stærke nok til at forkaste investeringsforslag, der ikke findes godkendelsesværdige på baggrund af seriøse analyser,” siger Jan Bo Jakobsen.
Vi vidste det godt
Det er ikke første gang, IFU og P+ handler sammen. Den nye fond er den anden af slagsen, og den første fond har i dag godt 15 mia. kr. i sig, hvor P+ også er inde. Det var dog i sidste uge ikke til at få et svar på, om Lars Bo Bertram også har erklæret sig inhabil der. Han får i hvert fald svært ved kritisk at se på afkastet med P+-briller, da han jo selv er øverste direktør for begge IFU’s fonde.
Ejerne siger dog, at de udmærket kendte til hans roller.
”Når man søger kompetente mennesker med relevant viden og erfaring til en bestyrelse, kan der opstå situationer, hvor vedkommende kan være inhabil. Det vigtige er, at man adresserer inhabilitet, når man møder det, og tager de nødvendige forholdsregler. Præcis som P+ har gjort i det her tilfælde, hvor Lars Bo Bertram ikke har været en del af drøftelserne om investeringen i Verdensmålsfond II,” siger Sara Vergo, formand for DJØF.
”Vi er bekendte med Lars Bo Bertrams inhabilitet i denne investering. Han er trådt ud af bestyrelsesrummet, imens samtlige drøftelser omkring investeringen i Verdensmålsfond II har fundet sted. Vi er trygge ved dette set-up. Bestyrelsen samt P+ Investeringskomite besidder stærke kompetencer inden for investering til gavn for medlemmerne. Også uden Lars Bo Bertrams deltagelse,” skriver formand Laura Klitgaard fra IDA.
To andre medlemmer i den syv personer store bestyrelse er også i risiko for at blive farveblinde, når det kommer til den slags investeringer i 3. lande. Katrine Ehnhuus arbejder til dagligt som seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun ikke lægger skjul på, at det netop handler om at få finanssektoren til at investere mere i fattige lande.
Helle Munk Ravnborg arbejder til dagligt i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor hun forsker i økonomiske effekter i forhold til jord og vandressourcer i Tanzania og Uganda. Også hun må antages at have en stor kærlighed til den slags investeringer.
Carsten Vitoft
