Brev fra Chefredaktøren – Derfor tror aktionærerne ikke på lokalbankdirektører

Kære læser

Vanen tro kommer der i disse uger børsmeddelelser fra de børsnoterede bankers ledelser om, hvordan de ser på resultatet i 2025. Vanen tro er udmeldingerne lavere end de resultater, som bankerne er på vej til at levere. Ja, typisk kommer meldinger om det nye regnskabsår sammen med en opjustering af årsresultatet for 2024.

Sjældent reagerer aktionærer på de positive opjusteringer, og de reagerer da slet ikke på udmeldinger om et langt ringere resultat for 2025. Det ville være let her at hænge nogle lokalbankdirektører ud for at komme med de summariske forventninger til 2025 uden at fortælle om de bagvedliggende forudsætninger:

Eksempelvis kunne de godt fortælle, hvad der ligger bag den overordnede forventning i forhold til bogførte udlånstab, hvad ligger der bag af forudsætninger omkring kursgevinster, og ikke mindst hvad forudsættes om effekt af rentesænkninger fra centralbankerne.

Et summarisk forventningstal til overskuddet i 2025 er fuldstændigt ubrugeligt og nyttesløst, hvis der ikke knyttes nogle forventninger til. I henhold til årsregnskabsloven skal udmeldte forventninger sammenkobles med oplysning om væsentlige forudsætninger. Men det glemmer langt de fleste lokalbanker.

Bundlinjen er, at man som aktionær, investor eller analytiker ikke kan anvende informationen til noget som helst. Men det kan bankdirektørerne: Karusselen går ud på at melde meget forsigtigt ud for forventningen til det nye år. De interne forudsætninger indeholder ret sikkert markant højere udlånstab, lave eller negative kursgevinster og lavere nettorenteindtægter.

Det får vi naturligvis ikke at vide. Og hvis ikke alle de negative udfald realiseres, så kommer de traditionelle opjusteringer hen over året fra stort set alle lokalbanker. Ja, det er et cirkus.

Men bankdirektørerne kan sole sig i endnu en succes – i form af en stribe opjusteringer, som sikkert udløser lønforhøjelser, større bonusudbetalinger og skulderklap i lokalavisen.

Men det må jo være en praksis, som Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet synes, er ok. Også selvom praksis ikke lever op til årsregnskabslovens ord. Det er vist ikke forhold, som har været vendt i myndighedernes regnskabskontrol.

Så vores bud er, at historien gentager sig. Lige nu er der nemlig udsigt til en nogenlunde stabil dansk økonomi, nogenlunde uændrede til faldende renter, og aktiemarkedet synes også robust for de fleste sektorer.

I de næste udgaver af ØU Finans vil vi grave dybere i de forskellige bankers rapporteringspraksis, og vi vil også søge at afklare, hvorfor myndighederne ser stiltiende til.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør