Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Risiko for, at politikerne ”tager” pensionsløft fra overenskomster

Carsten Vitoft

fredag 28. februar 2025 kl. 11:55

Per Bremer Rasmussen
Per Bremer Rasmussen

Fagbevægelsen har igen i de indgåede overenskomster krævet mere i pension i stedet for mere i løn til deres medlemmer. Landets førende økonomer er ellers enige om, at danskerne allerede sparer for meget op til pension. CO-industri har for godt en kvart million danskere forhandlet tre pct. hjem, hvor alt kan gå til pension efter eget valg. Nu bliver det endnu nemmere for politikerne at ændre loven, så pensionerne kan bruges til andre ting, f.eks. boligkøb, barsel og mere frihed, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar

Stadigt flere politikere på Christiansborg har det seneste år støttet, at pension skal kunne bruges til andet end pension. F.eks. til boligkøb, pause i arbejdslivet, mere barsel eller uddannelse har alle været nævnt. Og med de nye overenskomster er det rykket endnu tættere på.

For der er allerede for mange penge i omløb i pensionssystemet. Og alle dem, der nu igen har fået mere i pension, stod allerede til at få udbetalt mere i pension, end de får løn på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder vurderingen fra en af landets tungeste kapaciteter på det danske pensionssystem. ”Det kommer faktisk bag på mig, at fagforeningerne har valgt at øge pensionerne. For vi ved jo godt, at de er ret høje i forvejen. Debatten om de høje pensioner har været intens lige siden den seneste pensionskommission, der konkluderede det samme,” siger Per Bremer Rasmussen, der i 15 år sad i spidsen for brancheorganisationen Forsikring & Pension.

”Når man i et system med høje dækningsgrader vælger at bruge lønmodtagernes løn på pensionsopsparing, synes jeg man skal gøre sig umage med at sikre, at medlemmerne får noget ud af den her ekstra pensionsopsparing i sidste ende. Systemet i dag er meget stift; men hvis man indbyggede større fleksibilitet, så ville det være mere værdifuldt for den enkelte pensionsopsparer,” vurderer han.

Spørgsmålet er nu, om store dele af fagbevægelsen er endt med at lave et stort selvmål i det første store forlig mellem arbejdsgiverne og CO-industri, der netop er faldet på plads for 230.000 danske lønmodtagere.

Det er der ikke ret mange i fagbevægelsen, der ønsker at svare på. Fagbevægelsens Hovedorganisation henviser til CO-industri, som igen henviser til Dansk Metal. Her vil man i først gerne stille op til interview, men fortryder og svarer, at medlemmerne ikke får for meget i pension. HK Privat svarer slet ikke på Ugebrevets henvendelse.

Rigeligt til pension

I Teknisk landsforbund vil forbundsformand Jannik Frank Petersens gerne svare på spørgsmålet om, hvorfor det er klogt at spare mere op i pension – fremfor penge i hånden.

”Det er stadig ulige fordelt, hvor meget man sparer op. Vi er optaget af at sikre et ordentligt niveau for alle grupper og i hele landet, så alle kan opretholde en god levestandard – også som pensionister. Det er velkendt, at det, som indbetales tidligt i arbejdslivet, har størst betydning ved pensionering. Så det vil fortsat være en prioritet på det private arbejdsmarked, nok også ved kommende overenskomstforhandlinger. Når det er sagt, så er vi i Teknisk Landsforbund interesseret i at kigge på modeller for opsparing, der kan bruges i forskellige faser af livet,” skriver han på en mail til Ugebrevet.

”Vi ved ret præcist, hvem der har høj pensionsdækning, og hvem der ikke har. Gruppen af faglærte medarbejdere har i dag over 80 pct. af deres slutløn i pension. Det tal stiger endda til over 90 pct. over de næste ti år i takt med, at pensionssystemet bliver fuldt modnet. Og det er inden, man tager hul på eventuel friværdi og opsparing i frie midler. Hvis man tager det med i betragtning, ender man på over 100 pct. Det viser nyere beregninger fra CBS,” siger Per Bremer Rasmussen, der tilføjer:

”Tallene fra CBS viser i øvrigt, at 33 pct. af pensionsopsparerne kan forvente en dækningsgrad på over hundrede pct.,” siger han.

Så rigtigt mange i den faglærte gruppe vil blive rigere som pensionister end lønmodtagere. Så skulle man tro, at der i stedet var problemer hos de ufaglærte, men her er tallene bare værre endnu.

Dertil kan nævnes, at de ti pct. dårligst lønnede danskere i dag har en dækningsgrad på over 100 pct., oplyser Per Bremer Rasmussen.

I denne uge landede så endnu et forlig for de ansatte i Finanssektoren, og her ser det ud til, at man har bedre føling med regnestykkerne og de politiske vinde. Medlemmerne af Finansforbundet fik reelle lønstigninger og ikke pension.

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Controller med fokus på bæredygtighed til Koncernregnskab i Sampension
Region Hovedstaden
Senioranalytiker / Porteføljemanager til infrastrukturinvesteringer
Hellerup
Privatrådgiver til Djursland Bank
Lystrup

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank