Kære læser
”En ny verdensorden”. De tre ord har vi hørt mange gange de seneste tre uger, sagt af politikere, ministre, politiske kommentatorer og journalister på forskellige medieplatforme.
Men hvor meget ved vi egentlig om, hvorvidt vi står foran en ny verdensorden?
Ja, præsident Trump har på sin egen måde udmeldt, at Europa selv skal betale en større del af regningen for at forsvare kontinentet mod Rusland. Egentlig ikke en overraskende melding, da vi i mange år har lukreret på USA’s militære styrke. Men statsminister Mette Frederiksens lidt skingre udmelding om ”Køb, køb, køb” af militærudstyr, nærmest uanset hvad, bare det går hurtigt, virker fuldstændig hovedløst og ligner politisk propaganda for at fremstå alfaderlig.
Folketingets vedtagelse af en lynpakke, hvor der i løbet af to år skal investeres 50 mia. kr. ekstra på militært isenkram, virker på samme måde som hovedløst hastværk og politisk makværk. De statsejede TV-stationer har i deres nyhedsudsendelser selvfølgelig ikke udfordret de vidtgående politiske beslutninger og statsministerens skingre retorik.
Europæiske politikere må træde i karakter
Derfor: Nu må de europæiske politikere træde i karakter og forsøge at få en dialog med Trump for at finde ud af, hvad han mener. Formelt gælder NATO-alliancens artikel 5 stadig, og det er afgørende vigtigt.
Artikel 5 indebærer, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede, den såkaldte ”musketér-ed”. NATOs kollektive forsvar er blevet aktiveret én gang i NATOs historie, nemlig efter terrorangrebet 9/11, hvor de europæiske allierede støttede op om USA.
Det er klart, at hvis USA trækker sig fra artikel 5, så er det alvorligt. Og ja, så er det en ny verdensorden. Men vi ved det ikke endnu. Velkendt er det, at Trumps retorik minder om en brugtvognsforhandler. Men det er en del af hans forhandlingstaktik, har vi efterhånden lært.
Og så skal vi huske at kigge lidt på de geopolitiske og militære styrkeforhold. NATO med USA har en militær power som er tifold stærkere end Ruslands. NATO uden USA har også militære kræfter, som langt overstiger Rusland. Altså allerede før Europa og Danmark nu helt sikkert opruster i et eller andet omfang de næste mange år.
Vil Rusland om 3-5 år forsøge sig igen med et angreb på et europæisk land, eksempelvis et af landene i Baltikum, Finland eller Danmark? Hvis man spørger statsminister Mette Frederiksen, er det absolut sandsynligt.
Men måske skal vi lige se tingene i perspektiv. Efter tre års konventionel krig i Ukraine har Rusland med stort besvær formået at erobre en femtedel af Ukraine. Og her har der altså ikke været en artikel 5, hvor NATO-lande hjælper til.
Ved angreb på et NATO-land i Europa må man forvente, at de andre europæiske NATO-lande vil hjælpe med både soldater og moderne militærudstyr. NATO, med og uden USA, er Rusland langt overlegen på stort set alle felter: NATO har en betydeligt større og mere moderne flystyrke med avancerede kampfly, mens Rusland især har ældre fly (Su-30, Su-35, MiG-29). Lufttankning og luftbårne varslingssystemer (AWACS) giver NATO en enorm fordel i langvarige luftoperationer. NATO har en overlegen droneteknologi og præcisionsvåben. Og sådan kan man fortsætte.
Så meldingen herfra er: Sæt i første omgang fokus på at få skabt en langsigtet varig fred i Ukraine, hvor der er solide sikkerhedsgarantier.
Find ud af, hvordan Trump ser på fremtidens NATO, før der træffes forhastede beslutninger om nye kæmpestore milliardinvesteringer i militærudstyr. Penge, som måske skal gå fra andre offentlige udgifter, folkepension, sygehuse, skoler og sociale udgifter.
Ja, den debat mangler vi. Udefra set virker det som om, de europæiske politikere er gået i panik, fordi de har fået en ørefigen af Trump og hans udenrigsminister. Det må de komme sig over i en fart.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
