Kære læser
CIP – Copenhagen Infrastructure Partners – kom i denne uge ned regnskab for 2024, der viser stigende indtægter fra management fees fra CIPs fonde til 2,0 mia. kr. mod 1,4 mia. kr. året. Går det så fremragende med den grønne omstilling?
Nej, og slet ikke i Europa, hvor store ubalancer i markedet afholder investorer fra at smide flere penge efter traditionelle grønne energiprojekter. Men hvad er det så, der sker i CIP, som tilsyneladende har kæmpe økonomisk succes.
CIP, der udbyder investeringsfonde med grønne energiprojekter til institutionelle investorer over hele kloden, har ufattelig succes. De tidligere guldfugle fra Ørsted har snart 200 mia. kr. under forvaltning, og de har netop varslet fuldtegning af en ny stor fond på 90 mia. kr.
Men hvorfor så snakke om en grøn energikrise?
CIP tjener sine penge på et fast såkaldt management fee på godt én pct. af den samlede værdi i de grønne fonde, CIP har solgt til professionelle investorer. En gennemgang af det aktuelle regnskab viser, at de fleste ældre fonde har udløst stort set det samme i management fee til CIP som tidligere år.
Også selvom regnskaberne for nogle af fondene de seneste år har givet større underskud pga. værdinedskrivninger, især forårsaget af højere diskonteringsrenter. Men antageligt også fordi markedsværdien er faldet i kølvandet på generelt lavere værdiansættelser på grønne energiprojekter.
I den seneste udgave af ØU Finans beskrev vi, hvordan fem ud af seks CIP-fonde i PensionDanmarks aktuelle årsregnskab for 2024 har givet minusser eller tæt-på nulresultater. En enkelt stor CIP-fond har endda givet et negativ afkast på over 20 pct. Med andre ord har CIP altså et grundhonorar på de solgte investeringsfonde, som er uafhængigt af den underliggende økonomi i projektet.
Historien bag CIPs rekordresultat er derfor noget mere grumset end som så. Meget tyder på, at de fleste af CIPs fonde er økonomisk udfordrede pga. svage markedsvilkår og især i Europa. Men som beskrevet i seneste udgave af ØU Finans er billedet ikke kun sort/hvidt: For det første har investorerne det seneste år skiftet fokus i energiomstillingen, så projekter indenfor atomkraft, el-lagring og transmissionsnet prioriteres langt højere. For det andet er der ikke i samme omfang markeds-ubalancer i den tredje verden, som der f.eks.er i Danmark på grund af alt for meget grøn energi, når solen skinner og det blæser.
Når CIP har stærk medvind på motorvejen, skyldes det især den gigastore nye CIP-fond V: Her har investorerne i 2022, 2023 og 2024 lagt et gigantisk milliardbeløb. Investorerne, som kom ind i 2022 og starten af 2023, har antageligt troet på fortsat fest i den grønne energiomstilling. Investorer, der kom ind sidste år, har nok fået en historie fra CIP-folkene om, at de er opmærksomme på de nye vinde i den grønne energiomstilling.
Uanset hvad, bliver den nye fond en guldgrube for CIP: Den gav allerede i 2023 et management fee på 489 mio. kr., selvom der kun var én investering i fonden. Og sidste år, hvor der var seks investeringer, gav fonden et fee til CIP på 1079 mio. kr. Altså halvdelen af CIP-koncernens samlede indtægter.
Ja, guldfugle, det er de stadig.
Læs også artiklen om den nye megastore CIP-fond, som altså har skabt hele fremgangen i 2024, men som altså knap nok er startet.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
