Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danmarks 100 Rigeste 2024: nummer 4 – Familien Louis-Hansen

Laus Sørensen

tirsdag 15. juli 2025 kl. 11:00

Familien Louis-Hansen

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk hele sommerferien:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, der udkommer igen til august

2024 har været et rigtig godt år for Coloplast. Og for aktionærerne. Og dermed også for arvingerne, Niels Peter Louis- Hansen, hans søster Benedicte Find og resten af familien, der sammen med Aage og Johanne Louise-Hansens Fond ejer holdingselskabet, der kontrollerer det børsnoterede Coloplast.

Coloplast Holding blev oprettet sidste år for at forberede et generationsskifte og ”sikre den langsigtede stabilitet og udvikling”, som det blev beskrevet.

Men ved indgangen til 2024 stod Coloplast aktien i kurs 775. Ikke engang tre måneder senere, midt i marts måned, var den røget op i kurs 975, og siden er den faldet lidt tilbage, men har opført sig relativt stabilt. Vi skal tilbage til 2021 for at finde en højere børskurs.

Og begreber som stabilt og solidt er nogle, der går igen i regnskabsmeddelelserne fra Coloplast, når den økonomiske udvikling skal beskrives.

”Vi leverer et solidt tredje kvartal med 8 pct. organisk vækst og en overskudsgrad på 27 pct.” lød det i regnskabet for tredje kvartal i det forskudte regnskabsår 2023/24.

Coloplast har nu over 60 års historie med at gøre ”livet lettere for mennesker med yderst private og personlige lidelser,” som de skriver. Det gælder produkter til lidelser som stomi, kontinens, hud- og sårbehandling, interventionel urologi samt stemme- og respiratorisk pleje.

Coloplast startede 2024 med at hive den store tegnebog frem og underskrev kontrakten på en ny fabrik på 30.000 m2, der dermed bliver Coloplasts største til dato. Investeringen lyder på omkring 700 millioner kr., og fabrikken skal ligge i Porto-regionen i Portugal, hvor den vil generere 800 arbejdspladser.

Fabrikken vil være et supplement til Coloplasts eksisterende volumenfabrikker i Ungarn, Kina og Costa Rica og vil fra 2026 imødekomme den globalt voksende efterspørgsel efter intermitterende katetre.

Værdien af Coloplast er beregnet på baggrund af en børskurs på 900 kr. pr aktie opgjort til 205,5 mia. kr., når man sætter A-aktierne til samme styk-værdi som B-aktierne. Ved opgørelsen for et år siden var værdien af Coloplast på 161,5 mia. kr. med en lidt lavere aktiekapital.

Annonce: Følg Økonomisk Ugebrevs porteføljer på ØU Trader med handelsbeskeder live på SMS 

Coloplast kommer selv med en række oplysninger om ejerforhold og storaktionærer. Heraf fremgår det, at familien og fonden tilsammen ejer 18 mio. A-aktier og 83,531 mio. B-aktier. Samtidig oplyses det, hvor meget Coloplast Holding ejer, og denne virksomhed er ejet af henholdsvis fonden og Niels Peter Louis Hansens selskab NPLH Holding ApS. Coloplast Holding ejer 29,49 procent af Coloplast, og NPLH Holding ejer 62,58 procent af Coloplast Holding. Coloplast oplyser samtidig, at Niels Peter Louis Hansen ejer 31,4 procent af Coloplast.

Det omfatter alle aktier ejet af Coloplast Holding. De kalder det et juridisk ejerskab i modsætning til et økonomisk ejerskab og hævder, at det er helt korrekt at oplyse det juriske ejerskab. Det betyder så, at familien i alt ejer 33,45 procent af Coloplast, svarende til 68,7 mia. kr.

Dertil kommer, at Niels Peter Louis Hansen ejer en del af børsnoterede Ambu, der udvikler, producerer og sælger medicinaludstyr til sundhedssektoren, fordelt på tre forretningsområder; visualisering, anæstesi og patientmonitorering & diagnostik.

Værdien af Ambu-aktierne ligger i selskabet N.P. Louis-Hansen. Korrigeret til en Ambu-kurs på 130 er værdien af dette selskab 6,0 mia. kr. Her ligger også investeringsejendomme i form af kontorejendomme i London for cirka 2 mia. kr. som en del af dette selskabs egenkapital.

Niels Peter Louis-Hansen ejer personligt en hel del ejendomme. Det er først og fremmest boligen på Vedbæk Strandvej, som han købte helt tilbage i 1978 for 1,6 mio. kr.

I 2023 købte han en landbrugsejendom i Årslev ved Randers. Ejendommen er på 110 ha. og har en hovedbygning på 698 kvm. og dertil en ekstra selvstændig bolig på grunden på 111 kvm. Hertil kommer driftsbygninger.

I forvejen havde han i området en anden mindre landbrugsejendom på 27 ha. og et stuehus på 170 kvm. Den havde han købt i 2022 for 4,4 mio. kr. De to ejendomme har jord, der grænser op til hinanden. Han ejer desuden en stor skovejendom i Hadsund. Herudover har han Tustrup Hovedgård i Randers.

 

Formue 2024: DKK 74,7 mia.

Formue 2023: DKK 56,7 mia.

Placering 2023: #4

Rykkede pladser: 0

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank