Aktiviteten i Copenhagen Infrastructure Partners er for første gang siden etableringen ved at bremse hårdt op med sine udviklingsaktiviteter i nye grønne projekter. Regnskabet for årets første halve år viser en markant reduktion i udviklingsaktiviteten, og for første gang falder honoraret fra administration af fonde. Chefredaktør Morten W. Langer har gravet i det aktuelle regnskab
TEma Umiddelbart er det vanskeligt ud fra det aktuelle regnskab at aflæse udviklingen i CIP’s udviklingsaktiviteter. Regnskabets toplinje, som består af administrationsindtægter fra forvaltning af investorernes grønne fonde, er nemlig afhængig af fondenes størrelse, dvs. af den aktuelle kapital under forvaltning (aum), som investorerne har indskudt.
Så selvom den grønne energikrise nu for alvor ser ud til at bide på CIP med store aktivitetsfald i udvikling af nye fonde og nye udviklingsprojekter, kan man ikke se det på toplinjen.
Den er groft sagt uafhængig af, om investorerne får gode eller ringe afkast på deres investeringer, fordi administrationshonoraret er en fast procentdel af aum. Se også anden artikel i dette tema.
Ifølge det netop aflagte regnskab var de samlede administrationsindtægter fra de i alt 73 investeringsfonde med en samlet investeringskapital på 78 mia. kr. i seneste halvår 1.086 mio. kr. Og der er faktisk første gang i CIP’s historie, hvor de samlede administrationsindtægter er faldende – fra1.160 mio. kr. i andet halvår sidste år.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ansatte i koncernen er dykket kraftigt. Nemlig fra 532 ved årsskiftet til 425 ved halvåret. Det svarer til et fald i medarbejderstaben på 20 pct. Og det er sandsynligvis betydeligt større, da tallene oplyst i regnskabet er ”gennemsnitligt antal fuldtidsansatte” i perioden. Hvis de oplyste 425 udgør et midtpunkt for kvartalet, kan det aktuelle antal ansatte være tættere på 350, svarende til et dyk i staben på op mod 30 pct. Økonomisk Ugebrev har spurgt CIP om baggrunden for det store fald i antal ansatte. CIP forklarer, at der er ansat flere uden for koncernen, som ikke er konsolideret ind. Alle ansatte har tilsyneladende tidligere været med i koncerntallene, og der forklares ikke noget om nye ansatte udenfor koncernen i regnskabet. ØU har bedt partner og finansansvarlig Simon Kjær på hans direkte mail at bekræfte oplysningen, men det er ikke sket.
Eksperter forklarer overfor Økonomisk Ugebrev, at det ville være naturstridigt, hvis ikke også CIP på et tidspunkt ville blive ramt af den almindelige usikkerhed omkring grønne energiprojekter, projektforsinkelser og ændringer i globale energimarkeder, især inden for offshore vind i USA.
Herhjemme kommer det også til at ramme CIP hårdt, at ptx-projektet Høst i Esbjerg lige har mistet sin afgørende tyske partner, Uniper. Sammen skulle de producere grøn brint og sende det via det brintrør, som nu ser ud til at blive aflyst. I projektet CI ETF Høst var der ved årsskiftet investeret knap en kvart mia. kr. via CIP Fonden ETF, som ejes af blandt andet Lars Larsen Group, SEB og tyske pensionskasser.
Flere grønne projektudviklere har også store udfordringer i deres amerikanske offshore vind-projekter, hvor projektudviklingen er blevet påvirket af politiske ændringer, bl.a. et skifte i den amerikanske regering og nye restriktioner for projektgodkendelser. F.eks. har New Jersey annulleret planlagte udbud, og flere større energiselskaber har sat projekter på pause.
Til et amerikansk lokalmedie Cape and Islands har CIP oplyst, at dets amerikanske projektselskab, Vineyard Offshore, nedskalerer ved ikke at genbesætte stillinger, skære ned på tredjepartsmedarbejdere og gennem direkte afskedigelser har virksomheden reduceret sin arbejdsstyrke med 50 ansatte, ikke kun i USA, men også i Europa.
CIP har oplyst, at reduktionen sker for at sikre projekternes langsigtede succes og stabilitet i et turbulent marked.
I CIPs aktuelle regnskab oplyses intet om denne udvikling, og CIP oplyser til ØU, at ”… halvårsregnskabet afspejler de stærke strukturelle medvinde, som driver den globale energiomstilling fremad, og vi ser fortsat betydelige kommercielle muligheder, som CIP er godt positioneret til at udnytte.”
Men grønne projektudviklere er generelt blevet ramt af politisk usikkerhed, særligt i USA, hvor modstand mod offshore vind har ført til, at myndighederne stopper eller forsinker tilladelser.
Energiprojekter globalt er udsat for udfordringer med projektfinansiering, højere anlægsomkostninger og øgede renter samt usikre elpriser. Tilsyneladende har det også været vanskeligt at finde nye egnede investeringsprojekter til Fond fem, der er på over hundrede mia. kr.
CIP oplyste ved årsskiftet, at der var investeret ca. 70 mia. kr., og efter halvåret oplyses investeringsbeløbet til ca. 60 pct. af fondens samlede aum. Samlet har CIP det seneste halve år øget aum med ni mia. kr.
Morten W. Langer
