Kære læser
Aalund kom for nylig på gaden med den årlige imageanalyse af de største danske virksomheder. Analysefirmaet har gennemført interviews med 139 erhvervsjournalister om deres syn på virksomheders presserelationer, deres topchefers kommunikation og deres generelle image. Årets resultater er ikke så opsigtsvækkende, fordi de meget ligner resultaterne fra for et år siden og tidligere. En stribe af Danmarks største elitevirksomheder og deres topchefer får igen dumpekarakterer eller tæt på. Andre har slet ikke lyst til at være med, måske fordi de står til at stordumpe, igen. En af dem er helt sikkert Nykredits Michael Rasmussen, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar
Bedømmelsen af topcheferne omfatter følgende elementer: Troværdighed, evne til at kommunikere med pressen, tilgængelighed og bidrag til virksomhedens profilering. I praksis handler svarene sikkert langt hen ad vejen om tilgængelighed, fordi det mest er det, erhvervs-journalisterne kan forholde sig til.
For de store globale erhvervsvirksomheder er det måske forståeligt, da topcheferne ikke har så meget fokus på det danske læserpublikum. Noget helt andet er det med topcheferne i de store finansielle virksomheder, som i den grad har almindelige danskere som kunder.
Så for de store og mellemstore finansvirksomheder, banker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og pensionskasser er det i den grad vigtigt, at topchefen er synlig – både for dem selv, deres virksomhed og deres kunder og medlemmer. Men generelt storkikser de på tilgængelighed for journalisterne og deres evne til at kommunikere med pressen.
Danske Banks CEO Carsten Egeriis scorede sidste år næstringeste rating-point ud af 19 mulige. I dette års undersøgelse ligger Egeriis som nummer 21 ud af 24 topchefer. Carsten Egeriis har tilsyneladende ikke lært af resultaterne i denne imageundersøgelse. Måske fordi han er ligeglad.
Det forunderlige er, at storbankernes topchefer for 10-15 år siden var meget mere tilgængelige. Som erhvervsjournalist kunne man ofte ringe direkte til Peter Straarup, Danske Bank, og Kaj Steenkjær, Jyske Bank. De anerkendte betydningen af en åben dialog med læserne – og altså deres kunder.
I den aktuelle undersøgelse ligger Spar Nords topchef nummer fem, og Sydbanks CEO nummer ni som de bedst placerede finansielle chefer. De andre store finansvirksomheder er ikke med i undersøgelsen. Måske fordi de godt ved, at de ville få en bundplacering. Umiddelbart er det lettere ikke at blive vurderet end at gøre noget for at forbedre sig.
Sidste år blev Nykredit vurderet på målepunktet ”generel pressekontakt”, og det foreningsejede realkreditinstitut placerede sig som nummer 36 ud af 36. Hvordan en foreningsejet finansvirksomhed med over en million medlemmer kan være så ligeglad med synlighed i offentligheden er en gåde. Tilsyneladende er det ikke noget, Nykredits bestyrelse eller daglige ledelse bekymrer sig om.
For de selskaber, som har valgt at deltage i undersøgelsen, vurderer journalisterne dem på alle fire målepunkter. Men for Nykredit indgår en vurdering af CEO Michael Rasmussen dog ikke i opgørelsen. Enten fordi journalisterne ikke er blevet stillet spørgsmål herom. Eller også fordi Nykredit har bedt om, at resultatet ikke blev offentliggjort.
Mit bud er, at Michael Rasmussen ville indtage en suveræn bundplacering på ranglisten. Og det er naturligvis et problem, at topchefen i Danmarks næststørste finansielle virksomhed ikke vil vurderes af sine egne medlemmer og andre danskere. I realiteten har hr. Rasmussen hånd i hanke med store dele af den danske finanssektor, da han har godt styr på 50 lokalbanker gennem Totalkredit-samarbejdet.
Den eksterne kommunikation, synlighed og åbenhed, man kunne forvente af en stor finansvirksomhed, er altså ikke til stede, og det har den heller ikke været i de seneste ti år. Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet om et stærkt udemokratisk valgsystem i Foreningen Forenet Kredit, som favoriserer en junta-lignende elite i toppen af Nykredit-systemet. Set udefra virker det som om, at daglig ledelse, bestyrelse og repræsentantskab har indgået en uhellig alliance, hvor de økonomisk begunstiger hinanden.
Vil myndighederne, f.eks. Finanstilsynet, gribe ind over for det usunde ledelsessystem i Nykredit og ejerforeningen? Næppe, Finanstilsynets nuværende direktør er bl.a. mangeårig topchef i Forenet Kredit.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør