Forsikringsbranchen har tjent milliarder på at sælge arbejdsskadeforsikringer, dokumenterer tal fra Forsikring & Pension. Brancheorganisationen vil alligevel nu have staten til at betale milliardregningen efter den nylige dom fra Højesteret. Økonomisk Ugebrev har – uden held – forsøgt at få de tre største forsikringsselskaber til at forholde sig til spørgsmålet, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Danske forsikringsselskabers overskud på arbejdsskadeforsikringer rundede sidste år halvanden mia. kr., og forretningen bliver bare bedre og bedre for hvert år, der går. Overskuddet over de sidste ti år ligger på mere end 11 mia. kr., viser tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), som Økonomisk Ugebrev har fået adgang til.
Hver gang, dansk erhvervsliv indbetaler hundrede kr. i præmier til arbejdsskadeforsikringer, så er det lykkedes forsikringsselskaber som Tryg, Topdanmark og Alm. Brand forsikring at beholde 20 kr. i ren profit. Det fremgår af det vigtige nøgletal Combined Ratio, som sidste år lå lige over 80. Tallet viser selskabernes samlede omkostninger til skadesudbetalinger og administration for hver 100 kr. i præmieindtægter.
Der er altså tale om en lukrativ forretning. Den solide indtjening ligger endda højere end andre typer forsikringer.
Afsløringen af den reelle økonomi bag arbejdsskadeforsikringer er kontroversiel, især efter branchen nu har bedt om statsstøtte oven på en nylig højesteretsdom. Den rykker på grænserne for, hvornår kunderne kan få erstatning.
Hele denne situation er endnu et argument for at lægge hele området ind under ATP, siger arbejdsskadeschef i HK Danmark Leif Hove-Donbæk.
”Forsikringsbranchen har tjent milliarder på arbejdsskadeforsikringer. Og med forslaget om at lægge alle arbejdsskadesager over til AES (en del af ATP, red.) vil vi potentielt kunne tage profitten ud af arbejdsskader og for eksempel investere mærkbart i forebyggelse af arbejdsskade,” siger han.
”Det ville formodentligt også reducere antallet af retssager på området markant til gavn for vores medlemmer og andre skadelidte,” tilføjer han.
Over de seneste fem år har selskaberne høstet et samlet overskud på 6,4 mia. kr. – og over de seneste 15 år har forsikringsbranchen tjent 10,4 mia. kr., viser tal fra brancheorganisationen.
Direkte adspurgt, hvorfor staten skal hjælpe forsikringsselskaberne, svarer direktør Thomas Brenøe fra F&P: ”Dommen viser en juridisk usikkerhed, som ikke er sundt for markedet, fordi den usikkerhed skal håndteres og prissættes. Og fordi man har ændret noget, der minder om 40 års retspraksis. Det vil medføre en meget stor ekstraregning, som bl.a. vil havne hos forsikringsselskaberne. Det mener vi ikke er rimeligt, set i lyset af, at det er staten, der har stået for sagsbehandlingen. Så må de også stå på mål for regningen.”
Overdrevne tal
Ugebrevet har også spurgt Tryg, Topdanmark og Alm. Brand, hvordan de forholder sig til den nye dom, som helt sikkert kommer til at koste penge. ØU har også spurgt, om milliard-overskuddene ikke kan anvendes til at lukke de nye huller, som Højesteretsdommen medfører i form af øgede hensættelser.
Ingen af selskaberne ønsker at svare direkte på spørgsmålene. De svarer enten på noget helt andet – eller henviser til F&P.
”Det er en sag, som har betydning for hele forsikringsbranchen, og derfor henviser vi til vores brancheforening, Forsikring & Pension, der bedst kan svare på spørgsmål, da de håndterer sagen på vegne af branchen. Derudover har vi ikke yderligere kommentarer til sagen,” skriver Tryg.
Alm Brand henviser også til F&P, mens Topdanmark slet ikke svarede på Ugebrevets henvendelse. Tryg har oplyst, at selskabet har hensat 1,2 mia. kr. ekstra, men det er stadig usikkert, om regningen overhovedet kommer i nærheden af den størrelsesorden. Det er der ingen i fagbevægelsen, der mener.
”FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation, red.) har ikke givet udtryk for, at der er behov for hjælpepakker. De faktiske bagudrettede erstatningsudgifter forventer jeg ikke på nogen måde vil komme i nærheden af de opskruede tal, som forsikringsbranchen er ude og råbe op om,” oplyser Flemming Grønsund, der er næstformand i FH.
”De merudgifter, som der er udsigt til, er betydeligt lavere end skønnet af både forsikringsbranchen og AES. FH har på baggrund af konkrete erfaringer fra de to første højesteretsdomme vurderet merudgifterne til 235 mio. kr., som vi mener er mere retvisende. De årlige erstatninger svinger mellem 4 og 7 mia. kr., så de 235 mio. kr. er inden for normalen,” siger Dan Mikkelsen, forbundssekretær i Dansk Metals Miljø- og Arbejdsskadesekretariat.
Carsten Vitoft
