Fagbevægelsens fremtid er truet af medlemsflugt, den danske model er under pres. Men det er ikke bare fagbevægelsen selv, der har svigtet, men også arbejdsgiverne og politikerne. Meldingerne er at læse fra formand Morten Skov fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, der senest har optrådt flittigt i alle landets største aviser op til denne uges vigtihe kongres, hvor han er på genvalg. Men hvis Morten Skov vil redde fagbevægelsen, bør han starte med at få styr på fagbevægelsens egen økonomi, som er præget af driftsunderskud i millionklassen, for mange ansatte i organisationerne og fortsat store stigninger i lønninger til egne medarbejdere, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar op til kongressen – i artikelserien om fagbevægelsens vaklende økonomi.
De samlede lønudbetalinger er steget fra 90 til 98 mio. kr. til organisationens egne ansatte, fremgår det på side 13 i årsregnskabet fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det svarer til godt ni procent på et år, og det er en lønstigning på mere end det dobbelte af, hvad danske lønmodtagere har fået, hvis de er medlem af en organiseret fagforening.
For det meste af fagbevægelsen er der ellers ikke meget at fejre for tiden, hvis man skal tro dens øverste kaptajn, Morten Skov. Medlemmerne flygter fra alle fagforeningerne under FH, som Dansk Metal, 3F, Fødevareforbundet NNF samt HK. Men selv om medlemmerne åbenbart ikke føler sig godt nok betjent, så fortsætter de gennemsnitlige lønninger internt i organisationere med at stige de fleste steder. Og altså også hos FH – under Morten Skov.
Ganske vist opgiver FH i regnskabet ikke selv antallet af ansat. Men ifølge CVR-registret hos Erhvervsstyrelsen blev der en enkelt mere ansat i 2025, så der nu er 126 ansatte målt i årsværk. Den gennemsnitlige løn nåede dermed 787.000 kr. – og dertil skal lægges pension. I HK nærmere den gennemsnitlige løn sig en million kr., ganske vist inklusive pension, viser det nyeste regnskab.
Samlet set betyder lønfesten i organisationerne, og faldende medlemstal, at fagbevægelsen præsterer nogle nogle meget store driftsunderskud. Men det er ikke noget fagbevægelsen kan lide at snakke højt. Eksempelvis vil flere af den ikke frivilligt udlevere deres årsrapporter til Ugebrevet, som har været nødt til at søge aktindsigt i Skattestyrelsen. Det har taget tre måneder at få regnskaberne udleveret fra fagbevægelsen.
Et rekordår
Alligevel er det nærmest stensikkert, at Morten Skov bliver genvalgt på ugens kongres. Han kommer nemlig med gaver. Store gaver, som ser rigtig gdt ud på papiret. Et overskud på mere en d 1,3 mia. kr. og dermed det største overskud nogensinde. En egenkapital, der nærmere sig tre mia. kr.
Overskuddet skyldes dog alene gevinster på bankaktier. Det er fusionen af Arbejdernes Landsbank – til nu AL Sydbank – der i den grad har skæppet i kassen. Ikke bare hos FH, mens endnu mere hos medlemsorganisationerne Dansk Metal, 3F, NNF og HK. Mere om det i kommende udgave af Ugebrevet.
Men det ændrer bare ikke på, at medlemsorganisationerne under FH stadig ikke har løst deres grundlæggende økonomiske problemer. Tværtimod. I HK var der sidste år underskud på hele 160 mio. kr. på selve driften. Underskuddet er voksende, og det er lønningerne også, mens medlemmernes altså i den grad er faldet fra de senere år.
Så i stedet for at skyde skylden på politikerne og arbejdsgiverne, der rent faktisk har orden i deres økonomi, så skulle Morten Skov måske kigge indad. Intet er tilsyneladede lært siden sidste gang fagbevægelsen solgte ud af arvesølvet. I 2017 røg Alka til Tryg, men alle disse penge er brændt af på kroniske driftsunderskud de fleste steder. Kun Dansk Metal investerede klogt og står i dag ikke bare stærkt, men forbundskaptajn Claus Jensen som en lysende stjerne i fagbevægelsen. Og det viser noget om styrkeforholdet, og hvem der reelt bestemmer i den danske fagbevægelse i dag.
Det er sådan set Morten Skov, der sidder i toppen af paraplyorganisationen, men det er ikke ham der bestemmer. Efter tre år spidsen kæmper han stadig om en plads ved bordet. Det kunne man se helt bogstaveligt i starten af året, da Mette Frederiksen op til Folketingsvalget skulle vise sammenhængskraften mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
I starten af februar 2026 var de alle samlet, sammenholdet og smilene var brede, men ingen omkring bordet havde bemærket, at forbundsformand Morten Skov fra FH simpelthen manglede, da Statsministeren forevigede det lykkelige øjeblik. Helt komisk står der til gengæld en tallerken med mad på, mens hovedpersonen altså manglede. Hvorfor man valgte at taget billedet uden ham, men alle andre melder historien intet om. Billedet bliver lagt ud Facebook og A4-medier (LINK), hvor det ligger den dag i dag. Stadig uden FH-kaptajn Morten Skov.
Endnu mere komisk ser det ud til, at ”madklubben” mødes igen en måned senere. Scene er præcis den samme (LINK) og alle sidder på samme stol, i samme positur og med det samme smil. Det virker til, at FH- formanden nærmest er retoucheret ind i det første billede fra februar. Uheldigt signal at sende til resten af fagbevægelsen, for det er der blevet lagt mærke til.
Det er i det lys, at man også skal læse de seneste ugers overskrifter fra FH-formand Morten Skov i landets aviser. Han har i den grad kæmpet med at brænde igennem både internt og eksternt, hvilket han heller ikke selv har lagt skjul på. Der er meget stærke kræfter på og i spil.
Det er nok også årsagen til, at Morten Skov skyder udad – mod politikerne – i stedet for indad – med initiativer til at skabe en bedre langsigtet økonomisk sundhedstilstand, færre ansatte og lavere lønningerne i internt fagbevægelsen. De danske politikere taler om, at fjerne skattefradraget fra ”de gule”, der stjæler alle medlemmerne fra Morte Skov & Co. Det er nok en nemmere kamp at vinde.
Læs også tema om fagforeningernes økonomi i den kommende udgave af ØU Finans..
LINKS
Redder: Her er kåldolmerne, som hele fagbevægelsen taler om
Socialdemokratiet klar med sit pensionsudspil: Fagbevægelsen er taget i ed | Netavisen Pio
