Økonomisk Ugebrev har i forlængelse af artiklen om CIP’s grønne hydrogenfond fremsendt den fulde artikel til CIP med henblik på besvarelse af nogle spørgsmål, som er gengivet nedenfor – sammen med CIP’s fremsendte svar:
ØU: Hvad er forklaringen på, at I har ændret regnskabsskøn – fra udgiftsføring af udviklingsomkostninger – til aktivering, jvf. artikel?
CIP: ”I projektets opstart valgte man ikke at aktivere udgifterne, da projektet krævede mere modning i forhold til at optimere for fremtidig økonomisk indtjening. Efterhånden som projektet er blevet mere modent, bliver det i forbindelse med 2023-regnskabet skønnet, at virksomheden vil kunne anvende resultatet af udviklingsarbejdet til at opnå økonomiske fordele. På baggrund af dette skøn og dokumentation påbegyndes aktivering af udviklingsomkostningerne i henhold til regnskabsstandarderne (jf. den internationale regnskabspraksis på området IFRS, hvor man aktiverer udviklingsomkostninger på kendt teknologi).”
ØU: Kan I forklare, hvorfor I mener, at I lever op til kravene om aktivering af udviklingsomkostninger, når projekterne endnu ikke er endeligt vedtaget?
”I takt med, HØST køber land, opnår miljøtilladelser, kommunalt plangrundlag vedtages, netadgang sikres og teknologileverandører udvælges, øges værdien af projektet, og samlet set vurderes det derfor, at virksomheden vil kunne anvende resultatet af udviklingsarbejdet til at opnå økonomiske fordele.”
ØU: Hvornår forventer I at tage endelig investeringsbeslutning for projekt Høst (der står 2025 i regnskabet)?
”Vores portefølje består af en lang række projekter, og i løbet af udviklingsfasen er der sædvanligvis ændringer til både planlægning og opførelse af komplicerede infrastrukturprojekter. Afhængig af udviklingen af brintmarkedet i Tyskland, som i stort omfang er drevet af implementering af regulatoriske krav og understøttende rammevilkår, sigter CIP efter at træffe FID for Høst ultimo 2026. Denne tidslinje er også i overensstemmelse med etableringen af den statsejede brintinfrastruktur.”
ØU: Indgår det i jeres investeringsovervejelser, at Ptx og grønne hydrogen-projekter har en tvivlsom lønsomhed, og projekter lukkes ned på stribe andre steder?
”Vores Energy Transition Fund er en af verdens ledende udviklere af brint-projekter, og vores portefølje er både robust og fleksibel. Fonden har en global portefølje med et fokus på EU som hovedmarked. Energy Transition Fund investerer også i andet end projekter med grøn brint.
I Copenhagen Infrastructure Partners er vores strategi – for Energy Transition Fund som for alle andre fonde – at konfigurere vores porteføljer løbende, så de kan rumme de risici, der er forbundet med komplekse energi-projekter. Det er et grundlæggende vilkår i branchen, som vi er vant til at håndtere, og som vores investorer heldigvis kender alt til.
Fonden er i øjeblikket i gang med at udvikle flere projekter i både Europa og USA, som befinder sig på forskellige stadier af udviklingsarbejdet – fra CCS-projektet Gaia, hvor vi sammen med Vestforbrænding er blevet prækvalificeret til at ansøge i CCS-puljen, over vores samarbejde om CCUS med BKV i USA, til Projekt Fjords ambitioner om at levere eSAF til at understøtte de kommende iblandingskrav af grønt flybrændstof for flyindustrien. Fælles for alle projekterne og vores tilgang er, at vi er vant til at operere i markeder med stor kompleksitet og skiftende omstændigheder og forudsætninger.
Den globale omstilling til vedvarende energi accelererer mere end nogensinde, og der investeres hvert år to-tre gange mere i grøn end i fossil energi. Energy Transition Fund investerer også i andet end projekter med grøn brint. Brint-markedet er fortsat stort, og selv med de nuværende forventninger kræves der en betydelig vækst af brint-projekter frem mod 2030.
Men det er ingen hemmelighed, at markedet for grønne molekyler i Europa er umodent, og at de konkrete projekter lader vente på sig. Det ændrer dog ikke på, at markedet er substantielt: Hvis vi for eksempel skal omstille europæisk stålproduktion eller producere bæredygtig gødning til de europæiske landmænd – og levere på Paris-aftalen – så kommer vi ikke uden om grøn hydrogen. På nuværende tidspunkt er der på europæisk plan truffet FIDer for samlet 2GW, og det er CIP’s vurdering, at der i tilknytning til en generel øget elektrificering af vores samfund vil være et medfølgende behov for brint til at balancere de store variationer i produktionen af grøn strøm.”
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
