Grundlaget for familieformuen blev skabt gennem etablering af salg af vindmøllevirksomheden Bonus Energi, som Peter Stubkjær solgte tilbage i 2004 til Siemens. Efterfølgende har han forvaltet formuen ved at placere penge i ejendomme og værdipapirer. Koncernen har investeringsejendomme for ca. 500 mio. kr., hvoraf hovedparten er boligejendomme i København. Herudover ejer selskabet 50 % af selskaber med væsentlige investeringer i kontor og boligejendomme i Århus samt ejendomme i Tyskland.
Den samlede regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2023 for ejendomme udgør cirka 950 mio. kr., som har bidraget med et underskud før skat på ca. 20 mio. kr. mod et overskud på ca. 81 mio. kr. forrige år.
Koncernens finansielle investeringer består af børsnoterede værdipapirer og private equity fonde. Den samlede regnskabsmæssig værdi udgør pr. 31. december 2023 cirka 1.030 mio. kr., hvoraf børsnoterede værdipapirer udgør 924 mio. kr. som har bidraget med et overskud før skat på ca. 107 mio. kr. mod et underskud på ca. 172 mio. kr. forrige år. Formuen tog i 2023 et mindre hop opad, og genvandt dermed formuetabet i 2023.
I koncernen Stubkjær Invest III, som Peter Stubkjær ejer alene, er der en samlet formue på godt 1,2 mia. kr. Herunder ligger bl.a. ligger bl.a. selskabet Stubkjær Invest 1 med værdipapirer for 1,1 mia. kr. med altovervejende børsnoterede papirer, der gav et afkast før skat på 160 mio. kr.
Også selskabet Stubkjær Family Investment har en stor værdipapirbeholdning på næsten 700 mio. kr. som gav et afkast på 98 mio. kr. før skat. Dette selskab ligger sammen med andre selskaber under Stubkjær Family Group, som hovedsageligt er ejet af Peter Stubkjær Sørensens døtre.
Peter Stubkjær Sørensen ejer personligt helårsboligen på Sandfeldvej i Brande. Boligen er på 546 kvm og er en del af en skov- og landbrugsejendom på 100 ha købt tilbage i 1993 for 2,6 mio. kr.
I 2008 købte han nabojorden på 16 ha for i 4 mio. kr. Efterfølgende har han udvidet med køb af flere naboejendomme. I 2024 har han gennem selskabet St. Sandfeld købt et større skovområde på 230 ha for 28,5 mio. kr. Det grænser op til områder, han i forvejen ejer personligt eller gennem samme selskab.
I Juelsminde ejer han to sommerhuse med 300 meters afstand. Det ene er på 125 kvm. købt i 2002 for 1,7 mio. kr. Det andet er på 187 kvm, købt i 2022 for 9,8 mio.kr.
Formue 2024: DKK 3,9 mia.
Formue 2023: DKK 3,7 mia.
Placering 2023: #56
Rykkede pladser: 2 (op)