Familievirksomheden Bakkafrost er etableret af familien Jacobsen tilbage i 1968 af faderen til den nuværende CEO, Johan Regin Jacobsen. Virksomheden er en af de største inden for lakseopdræt med opdræt i Norge, Skotland og på Færøerne.
Familiens to storaktionærer – mor og søn – har en uændret aktiebeholdning i forhold til sidste år. Bakkafrost er børsnoteret i Norge, selvom selskabet hører hjemme på Færøerne. Formuestigningen på over en halv milliard kroner afspejler direkte, at aktiekursen ligger en del højere end for et år siden.
Koncernen leverede fra 2021 til 2022 en voldsom fremgang i både omsætning og indtjening. Det var under corona, hvor private forkælede sig selv med god hjemmelavet mad. I 2023 lykkedes det at holde de nye højere niveauer, men heller ikke ret meget mere. Både omsætningen og indtjeningen steg med under én procent.
Bakkafrost-aktien er det seneste år steget elleve procent, og hele selskabet har nu en børsværdi på 35 mia. NOK. Familiens formue består af et ejerskab på 15,6 procent af aktiekapitalen i den færøske virksomhed.
Det oplyses, at ”Vores strategi for at reducere risikoen havbrugsaktiviteter i Skotland har været effektive, hvilket har resulteret i betydeligt færre biologiske problemer og lavere dødelighed end i tidligere år (…)
Strejken på Færøerne påvirkede kvartasregnskabet betydeligt, dels ved at udskyde den planlagte høst til efter strejken og på grund af et betydeligt markedsprisfald.”
Selskabets blev etableret i 1968 af de tre brødre Martin, Hans og Roland Jacobsen, der også hedder “á Bakka” i stedet for Jacobsen, som refererer til stednavnet Á Bakka, hvor de kommer fra. Den nuværende administrerende direktør siden 1989 er Regin Jacobsen, også kendt på Færøerne som Regin á Bakka. Han er søn af Hans Jacobsen (Hans á Bakka), mens den nuværende CFO Høgni Dahl Jakobsen er søn af Martin Jakobsen.
Familien Jacobsen er ikke registreret med personligt ejede ejendomme i Danmark, og det er ikke muligt at se, om de har ejendomsbesiddelser på Færøerne. Der er heller ikke registreret ejerskaber af selskaber i Danmark, kun et ophørt ejerskab af et nu lukket dansk datterselskab af Bakkafrost.
Formue 2024: DKK 3,4 mia.
Formue 2023: DKK 2,8 mia.
Placering 2023: #67
Rykkede pladser: 9 (op)