Formuen kommer fra salg af ejerandel af Saxo Bank, som han i en lang årrække drev sammen med partneren Kim Fournais. De stiftede oprindelig sammen Saxo Bank.
Hans holdingselskab, Seier Capital, kom ud af 2023 med det største overskud i mange år. Overskuddet på 50 mio. kr. mod 26 mio. kr. forrige år og underskud i årene før det stammer alene fra såkaldte værdireguleringer af hans porteføljeselskaber, som er bogført til 807 mio. kr.
Årets nye investeringer løber op i 160 mio. kr., hvoraf hovedparten er udlån til hans unoterede porteføljeselskaber.
Trods overskud i år, er den bogførte egenkapital i Seier Capital faldet på grund af udbetalt udbytte på 112 mio. kr. Mest kendte investeringer er Lars Seiers 22,5% ejerandel i Parken, som sidste år gav et overskud på 335 mio. kr., hvoraf hans andel altså er ca. 70 mio. kr.
Rungsted Ishockey, hvor han nu ejer 31 procent, gav et underskud på 5,5 mio. kr. Det hel-ejede Cafe Dan Turèll gav et underskud på fire mio. kr., restauranten Alchemist levede et underskud på knap ti mio. kr. mens restaurant Geranium gav et plus på fire mio.kr,
Lars Seier Christiansen er bosiddende i Schweiz og kan af skattemæssige årsager ikke eje ejendomme i Danmark. Via Seier Capital ejer han en ejendom på Høje Sandbjergvej 16 i Holte, købt personligt i 2005 for 24 mio. kr. Han solgte den så videre til sit selskab Seier Capital i 2010 for 60 mio.kr. Ca. samtidig med flytningen til Schweiz.
Ejendommen ligger på en grund på 296.301 m²., og der er et hus på 575 m² samt en mindre beboelse på 77 m² og kontorer på 140 m² I Seier Capital ligger også en naboejendom på Høje Sandbjergvej. En grund på 2959 m² med en beboelse på 130 m², købt i 2005 for 4,75 mio. kr. De to ejendomme på Høje Sandbjergvej har altså en samlet købspris for selskabet på knap 65 mio. kr.
Hans slot i Schweiz indgår ikke under Seier Capital. Det er muligvis ejet af Seier Capital International AG, Zug. Dette selskab offentliggør ikke regnskab, og det er derfor uvist, hvad der kan ligge af værdier her. Det er derfor sandsynligt, at Lars Seier Christensen udover formuen i Seier Capital også har andre værdier, som det ikke er muligt at indregne i hans formue, fordi vi ikke kender dem.
Udover de skjulte værdier og reserven i de danske ejendomme er der registreret en stigning i formuen i forhold til for et år siden på 80 mio. kr., som efter afrunding stadig hedder 2,3 mia. kr.
Formue 2024: DKK 2,3 mia.
Formue 2023: DKK 2,3 mia.
Placering 2023: #84
Rykkede pladser: 6 (ned)