Ti temaer analytikerne pressede Danske Bank på efter Q2-regnskabet
Danske Banks opjustering, renteindtægter, handelsforretning, kapitalanvendelse og store kreditreserver blev grundigt testet under analytikernes spørgerunde. Ledelsen fastholdt et overvejende positivt billede, men gav samtidig flere vigtige nuanceringer af udsigterne for 2026 og årene derefter.
Danske Bank præsenterede Q2 som endnu et stærkt kvartal med høj kundeaktivitet, voksende erhvervsudlån og en egenkapitalforrentning på 14,8 procent. Men under den efterfølgende Q&A fokuserede analytikerne især på, hvor holdbar fremgangen er, og hvilke dele af indtjeningen der kan gentages.
Her er de ti mest centrale problemstillinger, som analytikerne tog op, og ledelsens svar.
1. Er opjusteringen primært drevet af gebyrindtægter?
Citis Shrey Srivastava udfordrede sammensætningen af bankens opjustering. Konsensus for nettorenteindtægterne lå efter hans vurdering allerede tæt på bankens nye forventninger, og derfor spurgte han, om opjusteringen til samlede indtægter på mere end 59 mia. kr. hovedsageligt skyldtes højere gebyrindtægter.
Finansdirektør Cecile Hillary afviste, at opjusteringen alene var gebyrdrevet. Den kom fra begge de centrale bankindtægter:
“Den reviderede forventning er drevet af kerneindtægterne fra bankforretningen. Det er nettorenteindtægter og gebyrindtægter.”
På nettorentesiden pegede hun på højere udlånsvolumener end ventet, renteforhøjelser og tre ekstra rentedage i andet halvår. Banken forventer nu nettorenteindtægter lidt over 38 mia. kr. i 2026. På gebyrsiden fremhævede hun, at stort set alle kategorier voksede år over år, og at fremgangen efter ledelsens vurdering var holdbar.
2. Vil højere renter blive opvejet af pres på indlånsmarginalerne?
Srivastava fulgte op med et spørgsmål om, hvorvidt højere renter ville blive modvirket af stigende indlånsrenter og dermed lavere indlånsmarginaler.
Hillary medgav, at kundernes rentegennemslag bliver en del af ligningen, men hun fremhævede, at gennemslaget hidtil havde været lavere end oprindeligt antaget:
“På indlånsmarginen har vi haft en lidt lavere overvæltning, end vi nødvendigvis antog fra begyndelsen.”
Ledelsen fastholdt samtidig sine forventninger om en udlånsvækst på 3-4 procent og en indlånsvækst på 1-2 procent i resten af året, sandsynligvis i den høje ende af intervallerne.
3. Hvorfor er Danske Banks udlånsmarginaler mere stabile end konkurrenternes?
Namita Samtani fra Barclays bemærkede, at Danske Bank tilsyneladende oplevede mindre pres på udlånsmarginalerne end flere nordiske konkurrenter.
Administrerende direktør Carsten Egeriis svarede, at konkurrencesituationen fortsat er hård, men ikke fundamentalt forandret:
“Vi ser marginerne som ret stabile, hvilket afspejler et konkurrencepræget miljø, som har eksisteret i længere tid.”
Ifølge Egeriis er der løbende bevægelser mellem indlåns- og udlånsmarginaler, men den samlede rentemarginal har været forholdsvis robust. Banken gav dermed ikke udtryk for, at dens markedsposition var blevet mindre konkurrenceudsat, men snarere at prispresset hidtil har kunnet håndteres.
4. Er den strukturelle renteafdækning stadig en indtjeningsstøtte?
Barclays-analytikeren stillede også spørgsmål ved bankens strukturelle afdækning, der havde givet et negativt bidrag fra Q1 til Q2. Hun ville vide, om afdækningen fortsat ville støtte indtjeningen i resten af året.
Hillary advarede mod at læse for meget ind i et enkelt kvartal:
“Indtægterne fra den strukturelle afdækning er ikke nødvendigvis lineære fra det ene kvartal til det næste.”
Hun fastholdt, at afdækningen giver et positivt løft i 2026 sammenlignet med 2025. Det kvartalsvise udsving skyldtes blandt andet genplaceringer, udløb, højere korte renter, højere finansieringsomkostninger og en lavere egenkapitalbase efter udbyttebetalinger.
Senere oplyste Hillary, at obligations- og derivatafdækningen udgør cirka 190 mia. kr., mens udlånsafdækningen er lidt over 200 mia. kr. Afdækningen ventes fortsat at bidrage positivt i 2027, men mindre end i 2026:
“Vil fortsat give fordele, men vil falde noget i 2027 og derefter.”
5. Kan væksten i nettorenteindtægterne fortsætte ind i 2027?
Sofie Peterzéns fra Goldman Sachs spurgte til kvartalsprofilen for nettorenteindtægterne og til, om den nuværende medvind kan videreføres ind i næste år.
Egeriis gav en ret konkret forventning til andet halvår:
“I andet halvår bør man blot forvente en gradvis vækst, hvor Q4 vil være lidt højere end Q3.”
Han understregede samtidig, at banken ikke så væsentlige engangsposter, der ville vende i de kommende kvartaler. Hillary tilføjede, at den særlige korrektion alene påvirkede sammenligningen mellem Q1 og Q2 og ikke forskød indtægter ind i andet halvår.
Banken ønskede dog ikke at give egentlig guidance for 2027.
6. Prioriterer banken opkøb frem for aktietilbagekøb og ekstraordinære udbytter?
Goldman Sachs spurgte også til omtalen af mulige opkøb i Sverige og til, om mindre virksomhedskøb ville blive prioriteret over kapitaludlodninger.
Egeriis sagde, at banken fortsat har fokus på organisk vækst, men at Sverige er interessant:
“Særligt Sverige er et interessant marked set fra vores side. Der er dog intet konkret.”
Han understregede, at eventuelle opkøb afhænger af de rigtige mål og et strategisk match. På et opfølgende spørgsmål afviste han praktisk talt opkøb uden for Norden:
“Vi har et nordisk fokus og en nordisk strategi. Jeg anser det for meget usandsynligt.”
Ledelsen gav dermed ingen indikation af et forestående opkøb eller af, at opkøb aktuelt trumfer aktietilbagekøb og udbytter.
7. Hvorfor ligger handelsindtægterne under det tidligere normaliserede niveau?
Mathias Nielsen fra Nordea fremhævede, at Danske Bank tidligere havde omtalt omkring 3 mia. kr. som et normaliseret årligt niveau for handelsindtægterne, mens de seneste fire kvartaler snarere lå omkring 2 mia. kr.
Egeriis erkendte, at det realistiske niveau sandsynligvis nu er lidt lavere:
“Et annualiseret niveau på 3 mia. kr. er retningsmæssigt rigtigt, men det ligger sandsynligvis lidt under dette niveau.”
Forklaringen er blandt andet, at banken har reduceret risikoen i handelsbeholdningen. Handelsforretningen er i højere grad blevet indrettet til at understøtte kundestrømme frem for at skabe afkast gennem egen markedsrisiko.
Egeriis fremhævede obligationer, renteprodukter og valuta som de vigtigste indtægtskilder:
“Forretningsmodellen er fokuseret på at understøtte kundeaktivitet og kundestrømme.”
Det indikerer en mere stabil, men også potentielt mindre indbringende handelsmodel end tidligere.
8. Er bankens eftermodeljusteringer virkelig fire års kreditomkostninger?
Riccardo Rovere fra Mediobanca udfordrede bankens beskrivelse af eftermodeljusteringer på 5,2 mia. kr. som svarende til næsten fire års normaliserede kredittab.
Han pegede på, at Danske Bank allerede før covid havde statistiske hensættelser på omkring 4 mia. kr. og spurgte, om det reelle ekstra overlay derfor snarere var 1,2 mia. kr.
Hillary fastholdt beregningen, men nedtonede samtidig den præcise sammenligning:
“Jeg ville ikke lægge for meget i de 30 basispoint og de fire år.”
Hun forklarede, at beregningen bygger på bankens forventede normaliserede kreditomkostninger og den samlede beholdning af eftermodeljusteringer. Samtidig arbejder banken på at indarbejde flere risikofølsomheder direkte i modellerne, hvilket gør sammenligningen med 2019 mindre ligetil.
Ledelsens hovedbudskab var, at den samlede hensættelsesposition fortsat skal ses som forsigtig.
9. Skyldes stigningen i risikovægtede aktiver højere risiko i nyudlånet?
Rovere spurgte også, om stigningen i kreditrisikovægtede aktiver betød, at nye lån havde højere risikovægte end den eksisterende portefølje.
Hillary afviste dette klart:
“Risikoen ved den nye produktion og produktionens karakteristika er fuldstændig på linje med resten af vores portefølje.”
Stigningen i de risikovægtede aktiver skyldes ifølge banken hovedsageligt højere udlån. Erhvervsudlånet voksede cirka 1,5 procent alene i kvartalet, mens privatkundeudlånet voksede lige under 1 procent.
Banken beskrev væksten som både lønsom og af høj kvalitet og understregede, at kreditstandarderne ikke var blevet lempet.
10. Er Finland fortsat en kerneforretning?
Max Jacob Kruse fra Bernstein Autonomous spurgte direkte, om Finland fortsat er strategisk centralt, eller om den finske forretning potentielt kunne blive solgt.
Egeriis afviste enhver tvivl om Finlands status:
“Finland er i meget høj grad kernen i vores strategi.”
Han beskrev ambitionen som at være en førende wholesale- og erhvervsbank på tværs af Norden og en førende privatkunde- og private banking-bank i Danmark og Finland.
Selv om Egeriis betegnede det finske marked som “lidt mere trægt”, fremhævede han, at Danske Bank vinder markedsandele både på privatkunde-, realkredit- og erhvervsområdet:
“Vi fortsætter med at fokusere på Finland og investere i Finland.”
Dermed lukkede ledelsen effektivt spekulationerne om en mulig finsk exit.
Ledelsen holdt fast i det positive hovedbudskab
Analytikernes spørgsmål kredsede samlet set om, hvor meget af fremgangen der er strukturel, og hvor meget der afhænger af renter, markeder og midlertidige effekter.
Ledelsen fastholdt især fire budskaber:
Nettorenteindtægterne ventes at vokse gradvist i andet halvår, gebyrfremgangen vurderes som holdbar, den strukturelle afdækning vil fortsat bidrage positivt, og den stigende balance er ikke et resultat af højere risikovillighed.
Til gengæld gav banken også flere forsigtige signaler. Handelsindtægterne kan ligge under det tidligere normaliserede niveau på 3 mia. kr., bidraget fra den strukturelle afdækning ventes at aftage efter 2026, og ledelsen ønskede ikke at give konkrete finansielle forventninger for 2027.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
