Danske Bank er fortsat den mest gearede bank i Norden, hvis man måler samlede aktiver i forhold til den bogførte egenkapital. Gearingen er, målt på denne måde, 22 gange egenkapitalen og det betyder groft sagt, at banken blot skal tabe fem procent af de samlede aktiver for at miste hele egenkapitalen. Dette regnestykke er naturligvis en forenkling, men alligevel en god målestok. I bankverdenen vægtes de samlede aktiver efter, hvor store risici, der er på de forskellige aktiver, de såkaldte risikovægtede aktiver (RWA), som afhænger meget af målemetoden.
Opgørelsen viser også, at Danske Bank på nærmest dramatisk vis har nedbragt sin gearing siden finanskrisen i 2008, hvor egenkapitalen svarede til under tre procent af de samlede aktiver. Kapitalbufferen er altså næsten fordoblet. Skærpede kapitalkrav fra myndighedernes side har i hele Norden tvunget bankerne til at polstre sig bedre. Og det har også været et krav fra internationale ratingbureauer og professionelle investorer, der har investeret i bankobligationer. Den seneste offentlige debat om, hvorvidt myndighedernes kapitalkrav over for bankerne er for skrappe, skal ses i forhold til de aktuelle nøgletal. Gearingen er nedbragt. Men umiddelbart synes den fortsat at været relativ høj. Der er imidlertid også stor forskel på gearingen i de nordiske banker. Eksempelvis er gearingen i Sydbank kun 13, og i Jyske Bank 18, selv efter overtagelsen af BRFkredit. Jyske Bank har i måleperioden fordoblet de bogførte aktiver især på grund af den nye realkreditforretning. Handelsbanken var op til finanskrisen endnu mere gearet end Danske Bank, der som bekendt var ved at vælte omkuld i 2008 -2009. Men Handelsbanken har reduceret gearingen mere end Danske Bank, så den svenske storbank er mere end tyve procent mindre gearet.
En klar forskel mellem de danske og øvrige nordiske banker er, at de danske banker på grund af relativt store udlånstab og dermed svage overskud i årene efter finanskrisen, har været tvunget til at skrue ned for balancerne, og herunder udlånene. De svenske banker har ikke i samme omfang været tvunget til balanceslankning, og de har derfor haft råderum til at skrue op for udlånet. Dansker Bank har siden 2008 reduceret det samlede udlån med 176 mia. kr – fra 1785 mia. kr. til 1609 mia. kr. sidste år. I samme periode har banken dog øget risikotagningen markant i spekulation i finansielle aktiver, i regnskabet defineret som ”handelsporteføljen” og ”finansielle investeringsaktiver.” Bankens egne finansielle investeringer er i perioden fra 2008 til 2015 øget fra 690 mia. kr. til 890 mia. kr. Altså med 200 mia. kr. – og mere end det samlede udlån er beskåret.
Myndighedskravene til bankernes kapital ser dog ud til at få en ekstra skrue de kommende år, hvorved bankernes ivrighed for at udbetale store udbytter til aktionæ-rerne, samt foretage aktietilbagekøb, kan blive udsat for et massivt tilbageslag. Basel-komitéen fremlagde for nylig forslag til nye regler for bankernes kapitalkrav i forhold til markedsrisiko, som også vil øge kapitalkravet med op mod 40 procent. Basel-komitéens nye regler ventes både at få effekt for banker, der beregner deres kapitalbehov for markedsrisiko efter standardmodellerne, og de, der anvender mere avancerede interne modeller. Desuden ventes tilsynet at stramme på godkendelsen af interne modeller, så de bliver mere konsistente på tværs af banker og på tværs af aktiver. Danske Bank har sat som mål at nå en egenkapital forrentning på 12,5 procent, og det har betydet, at banken holder sig tæt på lovens mindstekrav, som altså senere kan blive øget. I en kommentar til gearingstallene siger kontorchef Michael Friis fra Finansrådet. ”Vi er bekymrede for at gearingen vil blive presset yderligere ned af ny regulering; fx hvis der indføres et ny gulvkrav for IRB institutter, der baseres på standardmetoden for kreditrisiko.” I et foreløbigt forskningspapir skriver professor Jesper rangvid fra CBS, at ændrede kapitalkrav fra myndighederne påvirker både bankens beslutninger omkring bankudlån og omkring kapital akkumulering for at styrke kapitalgrundlaget.
