Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Finansskatten skal hentes hos realkreditten, ikke bankerne

Morten W. Langer

mandag 24. august 2020 kl. 7:00

Som bekendt fremlagde regeringen forleden en plan for fremtidig pensionering af danskerne. Planen lægger op til en finansiering ved at tage milliarder fra erhvervslivet og den finansielle sektor, hvilket sådan set er i orden – altså hvis regeringen bare tager pengene der, hvor det giver mening. Chefredaktør Morten W. Langer skriver, at bankerne bør fredes, men at pengene snildt kan hentes hos realkreditinstitutterne, som i ekstrem grad har overnormale overskud

Umiddelbart er den fremlagte finansieringsplan et historisk tilbageslag for erhvervspolitikken i Danmark: Politikerne har været på jagt for at finde penge – med hovedet under armen og uden tanke for de samfundsøkonomiske konsekvenser. Flere af initiativerne afspejler et stykke populisme, som umuligt har været overvejet særligt længe. Der skal bare penge i kassen.

Budskabet herfra er: det er i orden at beskatte erhvervslivet noget hårdere. Men gør det dér, hvor det ikke har de store negative konsekvenser, og hvor det giver mening. Det mest hovedløse forslag er at lægge loft over virksomheders fradrag for topchefers løn over 10 mio. kr. årligt. Forslaget bunder naturligvis i den debat, der popper op engang imellem: Ja, nogle topchefer får høje lønninger.

Straf for god ledelse
Men skal virksomheder som A.P. Møller – Mærsk eller Carlsberg tiltrække dygtige internationale profiler, er i omegnen af 40-50 mio. kr. årligt i løn helt normalt. Skal de store virksomheder nu straffes for at skaffe danske erhvervsvirksomheder dygtige topledere, som skaber velfærd til samfundet og tusindvis af arbejdspladser? Det virker ikke gennemtænkt.

Et andet forslag er at forøge selskabsskatten for bankerne. Begrundelsen er, at staten og skatteyderne under finanskrisen reddede banksektoren med en statsgaranti på 2000 mia. kr. Tilbagebetalingen af renter på 17 mia. kr. er rigtig nok symbolsk i forhold til den risiko, staten og danskerne tog.

Staten og Folketinget tog ikke betaling for denne redning dengang, og det var torskedumt. Siden har bankerne tjent enorme milliardbeløb. De fleste af pengene er udbetalt til aktionærerne som udbytter og aktietilbagekøb. Bankerne har kun i begrænset omfang lyttet til myndighedernes opfordring om at lægge pengene til side som en styrkelse af kapitalgrundlaget.

Situationen er i dag, at den danske banksektor står foran en ekstremt vanskelig periode, med pres på alle indtjeningsparametre, minusrenter ved indlån i Nationalbanken og med stor sandsynlighed stigende udlånstab på grund af efterdønningerne efter coronakrisen.

Faktum er, at mange banker stort set ikke tjener penge på den basale drift, når man normaliserer udlånstab og kursgevinster. De har ikke skåret i omkostningerne, og de er ikke indgået i en ellers oplagt konsolidering i sektoren med sammenlægning af banker. Ja, Danmark har alt for mange banker, og det betaler danskerne for med alt for høje samlede omkostninger.

Bankerne med ingen eller små overskud kommer ikke til at bidrage med ekstra selskabsskat til pensionsreformen, fordi deres overskud er minimale. De effektive banker med ansvarlige ledelser kommer til at betale regningen. Og vi har ellers i den grad brug for stærke banker, hvad der også er grunden til at skiftende regeringer, Finanstilsynet og Nationalbanken i årevis har holdt hånden over bankerne.

Bankerne skal have styrken til at kunne låne penge ud til danskerne og erhvervslivet, samtidig med at kapitalkravene forøges. Bankernes sundhedstilstand er fremadrettet simpelthen ikke stærk nok til at skulle betale ekstra skat.

Høj indtjening i realkreditten
Et sted, hvor det ville være oplagt for regeringen at hente pengene, er hos realkreditinstitutterne, som har en ekstrem høj overnormal indtjening på grund af mangelfuld konkurrence. Konkurrencerådet har i en rapport fastslået, at konkurrencen i realkreditsektoren ikke fungerer, men skiftende regeringer har ikke gjort noget ved det. Institutterne skovler penge hjem i disse år, selvom den underliggende finansielle og forretningsmæssige risiko er begrænset, og de er meget velpolstrede. De har let råd til at lægge 2-3 mia. kr. årligt ekstra hos staten i ekstra skat.

Og hvis institutterne planlægger at øge bidragssatserne i en fælles aktion, må myndighederne jo gribe ind med et prisloft. Planøkonomisk prisregulering er rigtig nok et uvæsen, men hvis konkurrencen ikke virker, og en monopol-lignende markedssituation misbruges af aktørerne, er det den eneste vej at gå på den korte bane.

MWL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank