Finanstilsynet stiller fortsat spørgsmål ved holdbarheden af webbanken Lunars forretningsmodel. Spørgsmålet bliver ikke mindre af, at Finanstilsynet i den seneste tilsynsredegørelse slår ned på problemer i bankens afgørende maskinrum, nemlig hele bankens centrale IT-udvikling, hvor tilsynet nu udsteder en stribe påbud. For en digital bank er det naturligvis yderst problematisk, at Finanstilsynet sætter spørgsmålstegn ved det, der burde være dens kernekompetence, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse.
Problemerne omkring Lunar Banks IT-udvikling bliver ikke mindre problematisk, når kernepersonerne bag Lunars selvudviklede IT-platform nu kaster sig over en ny startup uden for Lunar. Problemerne fortsætter dermed med at vælte ned over Lunar, da banken også stadig viser store minusser på bundlinjen.
Lunar genererede i 2025 et driftsunderskud på godt 100 mio. kr. i både første og andet halvår. Banken gik ind i 2026 med en forventning om et samlet resultat på mellem -75 mio. kr. og +25 mio. kr. og et mål om at nå break-even på månedsbasis i løbet af 2026. Umiddelbart er det svært at se, hvordan denne målsætning skal nås.
Lunar får dog hjælp i anden halvdel af 2026 fra højere obligationsrenter. Men selv en forøgelse af renten på et halvt procentpoint på bankens frie likviditet vil blot bidrage med omkring 57 mio. kr. årligt, altså omkring en fjerdedel af bankens underskud sidste år.
Dette regnestykke forudsætter dog, at indlånsrenten forbliver uændret med den fodnote, at 66 pct. af likviditeten er bundet i obligationer til amortiseret købspris, dvs. rentestigningen slår først igennem i regnskabet, når de nuværende obligationer udløber, og der kan indkøbes nye obligationer med et højere afkast.
Jeg mødtes med Lunars bestyrelsesformand Jens Peter Neergaard og den nytiltrådte CEO Søren Kyhl i starten af juni til en uformel snak. Generelt var budskabet, at Lunar fremadrettet skulle lancere en række nye produkter, så produktpaletten på sigt kunne understøtte helkundeforhold. Mit indtryk var, at boliglån/realkredit var højt på agendaen – nok mest sandsynligt som en partnerløsning – men næppe blot et spørgsmål om at ringe til Lunars bankpartner fra tiden inden egen banklicens: Nykredit.
Banken har tidligere udtrykt ambition om at genstarte udlånsforretningen – den udlånsforretning, som Lunar måtte lukke ned for at betale for det indgåede forlig om den aflyste overtagelse af norske Instabank. Den officielle forklaring på Instabank-sagen var, at Lunars ejere ikke ville komme med den nødvendige kapital til opkøbet, som Lunar havde forventet.
En anden forklaring kunne være, at forbrugslånsbanker pludselig var mindre i vælten efter betydelige stigninger i udlånstabene i såvel Norge som Sverige, og at Lunar derfor forsøgte at slippe ud af den aftale, der var indgået. Når Lunar selv erkender, at produktpaletten er mangelfuld, og forretningen samtidig afhænger af en bred palet, er Finanstilsynets redegørelse bekymrende.
Øger risikoen for fejl
Finanstilsynet skriver, at ”… banken har løbende driftsunderskud, og der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt banken vil kunne opnå en holdbar forretningsmodel”.
Tilsynet adresserer også en høj personaleomsætning, der ”… gør sig gældende i både bestyrelsen, direktionen, ledelseslaget lige under direktionen og i organisationen generelt. Dette øger risikoen for fejl, tab af viden og for, at opgaver bliver udskudt.”
Grundlægger Ken Villum Klausen er ifølge LinkedIn nu i gang med et nyt projekt: Repodo – tilsyneladende sammen med en række af de personer, der også var med til at grundlægge Lunar: Et revisionsfirma lanceret under narrativet, at revisionsbranchen arbejder som for 40 år siden.
At branchen ikke har taget IT og specielt AI til sig, men i stedet begraver sig i manuelle rutiner, hvor kunden betaler en fast timepris. Lyder lidt som da Lunar lancerede sig som en digital bank – implicit underforstået, at hovedbogen i de gamle banker stadig blev ført i hånden.
Kritikken fra tilsynet om drænet af erfarne ressourcer fra banken rækker tilsyneladende bredere: Repodo lister to andre grundlæggere ud over Ken Villum Klausen: Peter Andreasen og Joachim Strøjer Hansen. Peter Andreasen var CFO i Lunar fra 2015 til 2021 og derefter CIO (IT-direktør) frem til september 2025 og oplyser, at han stadig er advisor til Lunar.
Joachim Strøjer Hansen var fra 2016 til udgangen af 2020 CPO (Chief Product Officer) i Lunar, hvorefter han blev CEO i Strøjer Tegl – formodentligt et firma ejet af familien, der efter et betydeligt underskud i 2021 blev overtaget, hvorefter han fratrådte i marts 2023 uden tilsyneladende at tiltræde et nyt job. Han var medlem af Lunars advisory board frem til juni i år.
For Lunar er det centrale personer: Specielt Peter Andreasen og Ken Villum Klausen har utvivlsomt været systemarkitekter bag Lunars IT-set-up, og nu er de ikke længere til rådighed – eller i hvert fald i mindre grad. Det kan blive problematisk, når en mindre organisation skal overdrage ansvaret for en IT-infrastruktur til andre – især når den er selvudviklet og ikke et standardprodukt, som en leverandør kan supportere.
Tilsynet udsteder påbud om at sikre, at ”… der kontinuerligt er tilstrækkelige ressourcer samt et betryggende setup til at kunne håndtere de risici, der er forbundet med bankens nuværende og fremtidige forretningsaktiviteter.”
Videre hedder det: ”Banken skal styrke sine procedurer vedrørende planlægning og succession i den daglige ledelse, så der sikres kvalitet, kontinuitet samt inddragelse af relevant historik i den daglige opgaveløsning. Banken skal desuden sikre, at beslutninger om nye forretningsområder først træffes, når de nødvendige kompetencer er til stede dels i ledelsen, dels i organisationen”.
Det er markante og vidtgående krav, som næppe ville blive stillet til en bank i god gænge.
Et væsentligt risikoområde
Finanstilsynet konstaterer også, at ”compliancefunktionen har i 2024 og 2025 været underbemandet, hvorfor funktionen ikke har været i stand til at udføre sit planlagte arbejde”. Det skulle dog være afhjulpet med konsulenthjælp i år.
Meget naturligt konstaterer Finanstilsynet herefter, at ”… det mangelfulde compliancearbejde gennem 2024 og 2025 øger risikoen for, at væsentlige compliancerisici ikke er identificeret, dokumenteret og afhjulpet korrekt. Risikoen forstærkes yderligere af, at banken samtidig har vækstambitioner og fokus på at udvide forretningen.”
Endelig udstedes der følgende påbud: ”Anvendelse af AI-værktøjer er et væsentligt risikoområde for banken. Banken har modtaget et påbud om, at bestyrelsen skal sikre passende foranstaltninger til styring af modelrisici relateret til AI.”
”Banken har desuden modtaget et påbud om at sikre, at der sker en validering inden anvendelse af nye AI-værktøjer og i den løbende anvendelse.”
”Bankens styring af datakvalitet er på flere områder mangelfuld. Banken har modtaget et påbud om, at den skal sikre en betryggende styring af datakvalitet og en forbedret rapportering til bankens direktion.”
Derfor skriver Finanstilsynet, at banken bør hæve sit solvensbehov med 0,4 procentpoint – som ofte er et nærmest latterligt lille krav, der i Lunars tilfælde svarer til otte mio. kr. i ekstra kapital.
Finanstilsynet slutter af med denne bredside fra redegørelsen: ”Bankens styring af IT-risiko er mangelfuld. Banken har ikke sikret en tilstrækkelig sammenhæng mellem bankens centrale risikostyringselementer, herunder dens styringsdokumenter, operationalisering og opfølgning på området. Manglerne medfører en øget risiko for væsentlige fejl og svagheder, som kan udløse og forværre IT-hændelser såsom nedbrud. Banken modtager påbud om at sikre, at bankens IT-risikostyring er sammenhængende, herunder at bestyrelsen i tilstrækkelig grad behandler de centrale risikostyringselementer. Derudover modtager banken påbud om at sikre, at erfaringer fra tests, hændelser mv. løbende bruges til at forbedre bankens IT-risikostyring. Endelig modtager banken påbud om at sikre, at bankens styring af IT-tredjeparter er tilstrækkelig og indgår som led i bankens samlede IT-IT-beredskab.”
Kritiske røster har talt om, at det danske Finanstilsyn gør livet svært for nye aktører. Jeg er ikke uenig i denne antagelse, og umiddelbart må det være fristende for Lunar at flytte domicil til f.eks. Sverige, hvor Finansinspektionen synes mindre rigid over for nye aktører.
I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Pluto Markets – en senere tilkommen fintechaktør – får en næsten blank tilsynsrapport for nylig: Tillykke til Pluto Markets for den præstation. Det kan tilsyneladende godt lade sig gøre for et dansk fintech at leve op til Finanstilsynets krav. Men det er også en meget mere enkel forretning, og det kan andre nye fintechaktører måske lære noget af.
Per Grønborg
