Tema om Grønlandsaftalen: Den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA kan udløse en ny investeringsbølge i Grønland inden for forsvar, infrastruktur, byggeri og råstoffer. Det kan blive en stor vækstmulighed for GrønlandsBANKEN, som sidder med rigelig likviditet og en stærk lokal position. Men hvis investeringsboomet bliver rigtig stort, kan banken få brug for mere kapital. En dansk storinvestor synes allerede at have positioneret sig, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Den geopolitiske opmærksomhed om Grønland er på få måneder blevet omsat til noget mere håndgribeligt. Aftalen, som Grønland, Danmark og USA underskrev den 22. september, åbner bl.a. for en udvidelse af de amerikanske aktiviteter ved Pituffik og etablering af yderligere amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig.
Samtidig står der direkte i aftalen, at USA i videst muligt omfang skal give lokale virksomheder kontrakter på varer og tjenester i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og servicering af forsvarsområderne. Det omfatter udtrykkeligt også byggeprojekter.
Den øger sandsynligheden for en periode med betydelige investeringer i fysisk infrastruktur og lokal erhvervsaktivitet. Netop her kan GrønlandsBANKEN komme til at sidde i en meget attraktiv position.
Samtidig henviser aftalen eksplicit til det eksisterende amerikansk-grønlandske samarbejde om mineraler, økonomisk udvikling og handelsfremme. Den definerer desuden ressourceudvinding som en særligt følsom sektor, hvor investeringer fra bestemte tredjelande kan underlægges begrænsninger. Dertil kommer, at EU tidligere i september annoncerede en investeringspakke på 200 mio. euro med fokus på bl.a. connectivity, ren energi og kritiske råstoffer.
Det samlede billede er derfor bredere end USA-aftalen alene. GrønlandsBANKEN selv er langt fra at indregne et boom i forventningerne. I halvårsrapporten skriver ledelsen fortsat, at man forventer tæt på nulvækst i Grønlands økonomi i 2026 og alene “moderat vækst” i bankens udlån.
Indtil videre understøtter tallene den forsigtige melding. Men udviklingen accelererede markant i andet kvartal: Efter et fald på knap 23 mio. kr. i første kvartal voksede udlånet med næsten 138 mio. kr. alene i Q2. Men der er altså endnu ikke noget dokumenteret udlånsboom.
Har banken ”råderum” til stærk ekspansion?
Ved udgangen af første halvår havde banken udlån for 5,0 mia. kr., mens indlånet var hele 7,9 mia. kr. Udlån plus nedskrivninger udgjorde dermed blot 60,4 pct. af indlånet. Det betyder, at GrønlandsBANKEN ikke mangler finansiering, hvis erhvervslivets låneefterspørgsel pludselig tager fart.
Banken havde ved halvåret 2,8 mia. kr. placeret som kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og yderligere 1,54 mia. kr. i obligationer. Likviditeten er med andre ord meget stor i forhold til en udlånsbog på godt fem mia. kr. Hvis Grønland de næste år oplever et løft i investeringerne, behøver GrønlandsBANKEN altså i første omgang ikke ud at hente dyr funding for at være med.
Hvis banken blot vendte tilbage til et udlånsniveau svarende til 75 pct. af de nuværende indlån, ville udlånet kunne nå omkring 5,9 mia. kr.
Kapital kan blive den reelle flaskehals
Funding er altså rigelig. Men til gengæld sætter egenkapital og regulatorisk kapital en anden mere snæver grænse. Bankens egentlige kernekapitalpct. var ved halvåret 24,8 pct. Bestyrelsens langsigtede target er 24 pct.
Banken skriver samtidig direkte, at den på grund af geopolitisk usikkerhed og den forventede balanceudvikling foreløbig finder det hensigtsmæssigt at ligge over sit langsigtede kapitalmål. Hvis halvårsresultatet indregnes, ville kernekapitalprocenten ganske vist være 26,3 pct. og den samlede kapitalpct. 28,8 pct.
Men banken har samtidig et stigende NEP-krav. NEP-kapitalprocenten er 33,4 pct., mens det indfasede krav i 2026 er 28,7 pct. Overdækningen er dermed knap fem procentpoint. Det er komfortabelt, men ikke et ubegrænset råderum, hvis udlånet og dermed de risikovægtede aktiver pludselig begynder at vokse tocifret år efter år.
Der findes også en mere konkret begrænsning: GrønlandsBANKENs ejendomseksponering udgør allerede 20,1 pct. mod Tilsynsdiamantens grænse på 25 pct. Hvis den kommende investeringsbølge i høj grad bliver omsat til boliger, hoteller, erhvervsejendomme og andet byggeri, kan banken derfor relativt hurtigt støde mod koncentrationsgrænser.
Bliver næste skridt en kapitalforhøjelse?
Hvis USA-aftalen og de europæiske investeringsinitiativer faktisk udløser en flerårig investeringsbølge, opstår derfor et interessant strategisk spørgsmål: Er GrønlandsBANKEN kapitaliseret til at udnytte muligheden fuldt ud? Et tænkeligt scenarie kunne være en kapitalforhøjelse. Banken har 1,8 mio. aktier og en egenkapital på 1,57 mia. kr.
En større aktieemission kunne skabe plads til en væsentligt større udlånsbog og samtidig bevare den kapitalbuffer, som ledelsen ønsker. Der er imidlertid intet i halvårsrapporten, der indikerer, at bestyrelsen aktuelt overvejer en kapitalforhøjelse. Det er alene et strategisk scenarie, som bliver mere relevant, hvis udlånsbehovet accelererer markant.
Eller ender banken hos en større nordisk ejer?
En større nordisk bank
Et endnu mere vidtgående scenarie er, at GrønlandsBANKEN på et tidspunkt bliver interessant for en større bank. Det ville være en markant ændring i en bank, der profilerer sig som “Hele Grønlands BANK”, og som i dag har flere betydelige langsigtede ejere. Banken havde allerede før privatinvestor Kim Bjørn Pedersens seneste nye opkøb (se tekstboks) bl.a. Nalik Ventures, NunaFonden, AP Pension, Betri og LB Forsikring med ejerandele på over fem pct..
En større nordisk bank ville kunne komme med en helt anden kapitalbase og dermed lettere finansiere meget store erhvervs-, infrastruktur- og projektengagementer, hvis grønlandske investeringer accelererer voldsomt. GrønlandsBANKEN har lokal markedsposition, relationer og kreditkundskab. En større ejer ville kunne tilføre balancekraft.
Det kan blive den centrale strategiske balancegang de kommende år: GrønlandsBANKEN har på papiret nogle af de bedste forudsætninger nogensinde for at vokse med Grønland. Banken har overskudslikviditet, lave tab og en stærk markedsposition. Kreditkvaliteten beskrives fortsat som tilfredsstillende, og nedskrivningerne var kun 3,9 mio. kr. i første halvår.
Men bliver det geopolitiske boom til et reelt investeringsboom, kan den lille banks største udfordring paradoksalt nok blive, at mulighederne bliver større end dens egen kapitalbase.
Morten W. Langer
Privat investor køber massivt op i Grønlandsbanken
En dansk privat investor, Kim Bjørn Pedersen, kom over en ejerandel på fem pct. af GrønlandsBANKEN allerede i juni 2021, hvor han sammen med sit investeringsselskab Immoinvest.dk ejede 90.048 aktier svarende til præcis fem pct.
Den 3. september i år meddelte banken, at Pedersen nu ejer 188.950 aktier, direkte og via Immoinvest. Det svarer til 10,5 pct. af hele banken. Han har altså mere end fordoblet sin ejerandel.
Der foreligger ingen offentlig udtalelse fra Pedersen om, at købene skyldes forventninger til USA-aftalen eller et grønlandsk investeringsboom. Men timingen og størrelsen på investeringen er vanskelige at overse. Med 10,5 pct. har en privat investor nu bundet et meget betydeligt beløb i en forholdsvis lille bank, netop som Grønland bevæger sig ind i en periode med potentielt meget større vestlige investeringer.
Kim Bjørn Pedersens fordobling af ejerandelen fra fem til 10,5 pct. kan derfor vise sig enten at være en særdeles velplaceret langsigtet investering – eller første tegn på, at kampen om GrønlandsBANKENs fremtidige kapital og ejerskab bliver langt mere interessant, end den har været hidtil.
Kim Bjørn Pedersen, der er uddannet revisor, er velkendt i det danske børsmiljø. Han er også lige blevet blandet ind i Mendole (en ”mikro InstallatørGruppen” noteret på Spotlight), og så er han storaktionær i Skjern Bank, der har delfinansieret Mendoles seneste opkøb og muligvis også hans private opkøb i GrønlandsBANKEN, der har en børsværdi på 2,15 mia. kr.
Hans holdingselskab Immoinvest havde ved årsskiftet en egenkapital på 211 mio. kr. og gæld til banken på 155 mio. kr. – og børsnoterede aktier for over 400 mio. kr. På den oprindelige investering i GrønlandsBANKEN har han skønsmæssigt tjent 52 mio. kr. på kursstigninger, svarende til en fordobling af den oprindelige investering. Hertil kommer skønsmæssige udbytter på 27 mio. kr.
På fem pct.-posten i Skjern Bank, som blev flaget i august 2022, har han skønsmæssigt tjent 163 mio. kr. inkl. udbytter, baseret på den oprindelige investering på ca. 50 mio. kr.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 1. oktober 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
