Guldfugle fra Ørsted spinder guld igen, betalt med pensionskroner

Fokus på Copenhagen Infrastructure Partners: De fem guldfugle, kendt fra Ørsted, står til hver især at modtage en bonus på godt 25 mio. kr. oven i den faste løn i deres nye selskab Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), viser en omfattende gennemgang af koncernens regnskaber. CIP forvalter milliarder for danske pensionskasser, som sidste år betalte 800 mio. kr. for ydelsen. Indtil videre har resultaterne været sparsomme. Fagredaktør Carsten Vitoft har kortlagt forholdene i CIP.

I løbet af den næste måneds tid vil de fem partnere i CIP modtage mindst 170 mio. kr. i udbytter, viser en af koncernens mest centrale årsrapporter, der i denne uge blev offentliggjort i CVR- registret.

Økonomisk Ugebrevs analyse af regnskaberne i CIP-netværket viser også, at det er næsten umuligt at få et samlet overblik over koncernens økonomiske aktiviteter, der er gemt væk i næsten 300 forskellige selskaber på globalt plan.

Den manglende gennemsigtighed vækker kritik, da CIP forvalter milliarder af danske pensionskroner. Bl.a. er nogle af de lavestlønnede på det danske arbejdsmarked med til at finansiere de høje udbytter for guldfuglene. Det drejer sig om byggearbejdere i PensionDanmark og pædagoger i PBU Pensionskasse.

Hverken CIP eller pensionskasserne, der investerer gennem CIP, fortæller pensionsopsparerne om de høje aflønninger, som betales til CIP-netværket.

”De her beløb virker ekstremt høje, og jeg mener, der bør være langt mere gennemsigtighed omkring både betalte honorarer, og hvad de her investeringsprojekter rent faktisk indeholder, hvad de koster og hvad de giver i afkast. Det er trods alt helt almindelige menneskers pension, og det er jo ikke håndører, der her er tale om,” siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Videre siger han: ”Vi får jo hverken noget at vide fra pensionskasserne eller i det her tilfælde deres rådgivere. De her selskabskonstruktioner slører gennemsigtigheden, og det er nærmest umuligt for de enkelte pensionsmedlemmer at følge med forvaltningen af deres opsparing på dette område.”

Trods tågesløret har Økonomisk Ugebrev forsøgt at stykke økonomien sammen i CIP ved at gennemgå de tyve mest centrale årsrapporter fra CIP-netværket i Danmark. Og de viser, at pengene for tiden vælter ind fra pensionskasserne.

Alene sidste år fordoblede CIP indtægterne for at yde rådgivning til pensionskasserne, så de seks partnere i CIP nu modtager næsten 800 mio. kr. for at vise vej til de bedste investeringer i infrastruktur og grøn energi. Overskuddet blev også fordoblet i moderselskabet, til godt 400 mio. kr.

Det kan muligvis skabe problemer for pensionskasserne, der betaler gildet:

”Når der betales meget høje lønninger til kapitalforvaltere, bør enhver pensionsvirksomhed spørge sig selv, om det er noget, man vil understøtte. Jeg er sikker på, at alle selskaber tror på, at de dyre forvaltningsomkostninger, er givet godt ud i forhold til at opnå det bedst mulige afkast. Men det vil undre mig meget, hvis der ikke er flere arbejdsmarkedspensionsselskaber, hvor medlemskredsen har svært ved at se sig selv støtte op om de voldsomme lønninger, uanset at der kan være tale om attraktive nettoafkast,” siger uafhængig pensionsrådgiver og aktuar Søren Andersen fra FPension.

Både PensionDanmark, Pædagogernes Pension (PBU), P+ (tidligere Jurister og Økonomer samt Ingeniører) samt Lægernes Pensionskasse har investeret milliarder af pensionskroner i CIP’s fonde. Og spørgsmålet er, om de er klar over, at det kan blive vanskeligt at forklare deres medlemmer om de høje lønninger til CIP-netværkets ejere.

Ingen af pensionsselskaberne forsøger på deres hjemmesider eller i deres årsrapporter at forklare om samarbejdsrelationen og de tilhørende omkostninger, viser Ugebrevets gennemgang.

Den største investor blandt pensionskasserne er PensionDanmark, og selskabet forklarer blot på hjemmesiden, at det har investeret 8,3 mia. kr. Men intet omkring aflønning, afkast eller omkostningerne i det hele taget til CIP.

Partnerne er de fem tidligere Dong-ansatte Jakob Baruël Poulsen, Torsten Lodberg Smed, Christian T. Skakkebæk, Rune Bro Róin og Christina G. Sørensen, og de har tidligere givet anledning til kontroverser:

Deres aflønningsforhold splittede hele ledelsen i DONG (nu Ørsted), og sagen kostede tidligere direktør Anders Eldrup jobbet. Han vandt dog en senere voldgift mod sin tidligere arbejdsgiver og bestyrelsesformand Fritz Schur. Sagen fik stor omtale i pressen.

Denne gang er der dog ikke en kritisk bestyrelse, der holder øje med guldfuglenes aflønning. Gennemsigtigheden for kunderne er mindre, og tolerancen fra pensionsbosserne tilsyneladende større. Guldfuglenes lønniveau er sjovt nok tre til fire gange højere end pensionsbossernes eget lønniveau, hvoraf den bedste lønnede tjener omring 7-8 mio. kr. i årsløn, mens normalen er 4-5 mio. kr.

I CIP er det altså i runde tal fem gange højere, hvilket for nylig måske fristede adm. direktør Bo Foged til at sige farvel til direktørjobbet i ATP og i stedet søge over som ny kommende partner i CIP.

Uanset hvordan pensionskasserne medlemmer så vil reagere på det, er det tilbageværende spørgsmål, hvad pensionskasserne får ud af de høje betalinger til CIP. Ugebrevet har spurgt CIP’s partnere, om de vil stille op til et interview, men det takker de nej til. De ønsker heller ikke at svare på skriftlige spørgsmål fra Ugebrevet omkring de komplicerede og uigennemsigtige selskabsstrukturer, afkast og omkostninger.

Omkring investorernes omkostningerne hos CIP viser det netop aflagte og mest centrale årsregnskab muligvis en del af historien, men næppe den hele. Her lyder formuen under forvaltning nu tæt på 23 mia. kr., og gennemsnitligt over året godt 19 mia. kr. Det har CIP så fået betaling på 781 mio. kr. for at rådgive om i løbet af året.

Det svarer til årlige omkostninger i procent på 4,1 i ÅOP, og det må være tæt på danmarksrekord i pensionsbranchen.

Her kan man blot kigge på pensionsbranchens eget organ, Det Sagkyndige Råd med professor Jesper Rangvid i spidsen. Når han forudsiger afkast og omkostninger på investeringer i infrastruktur, regner han med en ÅOP på 1,63 pct. årligt – altså er CIP tre gange dyrere end satserne hos Det Sagkyndige Råd.

Omkring afkast forventer det Sagkyndige Råd et afkast på 4,3 pct. årligt over de næste fem år og godt 5 pct. derefter. Man må spørge sig selv, hvad pensionskasserne egentlig skal med et forventet investeringsafkast på 4,3 pct., der endda er usikkert, sat op mod helt sikre omkostninger på 4,1 pct. Så er der ikke meget tilbage til pensionskassernes medlemmer, groft sagt.

Sidst er det måske også værd at se på historien, og hvordan det så er gået – og igen i mangel af information fra både pensionskasserne og CIP, kunne man rette blikket mod uafhængige kilder til afkast – eksempelvis Nikolaj Holdt Mikkelsens afkastanalyse.

For afkastet på infrastruktur, opgjort over de seneste tre år, ligger PensionDanmark i bunden med et samlet afkast på 28,2 pct. PBU ligger ganske vist i top, men på de næste pladser ligger Velliv og Danica, der ikke har investeret i en af fondene fra CIP.