Henrik Poulsen: Værdien af ensporet fokusering

Henrik Poulsen vil slutte som topchef i Ørsted, efter at have demonstreret hvor meget der kan hentes ud af fokusering på én kernekompetence. De fleste store danske virksomheder har i de seneste år forsøgt at koncentrere sig om det, de er bedst til. Men ingen andre har i samme tempo som Ørsted formået at forandre en national ”blandet landhandel” til en global specialist, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

Forskellen er iøjnefaldende: Da Henrik Poulsens forgænger, Anders Eldrup, blev fyret i 2012, var hele processen omgivet af uro og konspirationsteorier. Nu har Henrik Poulsen selv sagt op, efter at han har medvirket stærkt til at gøre Ørsted til en ubetvivlelig succes, ja til den højest værdisatte danske virksomhed efter Novo Nordisk.

Dermed udgør han lidt af en undtagelse i det store danske erhvervsliv: I en hel stribe af store, børsnoterede danske selskaber er det seneste chefskifte sket på baggrund af investorernes utilfredshed med de aktuelle resultater eller selskabets behov for nytænkning af strategien: Det gælder Mærsk, Danske Bank, Novo Nordisk, Novozymes, ISS, Pandora og Carlsberg. Vestas, og nu altså også Ørsted, er blandt undtagelserne, hvor den afgående topchef er blevet ledsaget af offentlig applaus, efter at have skabt succeser i international topklasse.

POULSEN BLEV MØDT MED SKEPSIS
Da Henrik Poulsen overtog chefstillingen i 2012, lignede historien om Ørsted (dengang DONG Energy) ikke en beretning om succes. Han blev modtaget med skepsis: Var han, som det blev udtrykt i Mandag Morgen ”manden, der kan gøre de grønne investeringer til en god forretning, eller manden, der i kortsigtede forretningskalkuler nedprioriterer den grønne energi og havmølleparkerne?”

Henrik Poulsen skulle vise sig at blive manden, der endnu mere målrettet end sin forgænger satsede på vindkraften. Det begyndte svært – med hvad der blev betegnet som ”uskønne processer.” Det hjalp ikke på opfattelsen af den nye topchef, at Henrik Poulsen kom til at repræsentere en omstridt plan for rekapitalisering af Ørsted: En kapitalfond under Goldman Sachs og ATP indskød et milliardbeløb og blev medejere af Ørsted.

Henrik Poulsen har nu ledt selskabet gennem den kontroversielle kapitaltilførsel, fulgt af en kraftig nedskrivning på 16 mia. kr. af olie- og gasaktiviteterne, af danmarkshistoriens største børsnotering og af den ekstreme fokusering af virksomheden med frasalg af olie- og gas samt den store danske e-distributionsforretning Radius.

Den konsekvente fokusering har ikke været en selvfølge. Nok havde DONG indtil midten af det forgangne årti sat de fleste af sine investeringer i vindkraft. Men selskabet havde i lang tid svært ved at opgive forestillingen om, at det skulle være et – som det blev formuleret – ”all-round” energiselskab, et slags dansk holdingselskab, der i årenes løb havde opkøbt et udvalg af forskelligartet produktion og distribution og energi, fortrinsvis i Danmark. Investeringerne i olie og gas skulle, hed det i lang tid, fastholdes, fordi de skabte pengestrømme, der kunne investeres i vindkraft.

POULSENS OG ANDERSENS FORTJENESTE
Det er Henrik Poulsens og bestyrelsesformand Thomas Thune Andersens fortjeneste, at de så konsekvent og over så kort tid har gjort op med denne tankegang. I dag ligner Ørsteds hurtige udvikling fra en dansk blandet energi-landhandel til en førende global specialist i offshore vindkraft en selvfølgelighed. Det har den ikke været.

Der har været modstand internt og eksternt. Ørsted løb senest i 2019 ind i politisk modstand mod at afhænde Radius. Det lykkedes alligevel senere på året, og endda på en måde, der tilfredsstillede politikere på tværs af Folketinget. Torsdag i den forgangne uge var værdien af Ørsted tredoblet i forhold til børsnoteringen i 2016, til 313 mia. kr. Henrik Poulsen har vist, at den meget konsekvente fokuserings-strategi har været en god forretning. Ørsted er blevet en god inspiration for andre selskaber.

Ørsteds eksempel bliver nu også – hvor bevidst det så er – fulgt at udenlandske selskaber. I Tyskland er RWE fulgt efter med udveksling af energi-aktiver med andre selskaber ud fra en målsætning om at blive en grøn energileverandør. De kommende år vil give nye principielle diskussioner om Ørsted. Selskabet har med sin specialisering og internationalisering mistet det meste af sin betydning for den specifikt danske energi-infrastruktur. Dermed er staten ikke længere en naturlig ejer af 50,1 pct. af aktierne. Men et salg vil centraladministrationen og de fleste politikere vil nok stadig have svært ved at sluge.