Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Højesteretsafgørelse mulig økonomisk bombe under PFA

Carsten Vitoft

mandag 21. september 2020 kl. 7:00

Det nylige nederlag i højesteret kan nemt udvikle sig til et sandt mareridt for PFA, der selv hævder, at der højest er tale om 75 sager til maksimalt 25 mio. kr. i erstatning. Den sejrende advokat i sagen mener derimod, at PFA nu giver offentligheden urigtige oplysninger om omfanget, og at sagen er langt større.

Mens landets største pensionsselskab for tiden har travlt med at nedtone omfang og konsekvenser af det nylige nederlag i den højprofilerede sag om arveret, begynder der nu langsomt at tegne sig et billede af, at sagen kan ende med at få enorm betydning for PFA.

Det fremgår af dommen, at PFA har gennemtvunget ændringer i pensionspolicerne hos 344.000 danskere ved at bruge det såkaldte ”passiv accept.” Det betyder, at selskabet har ændret på arvefølgen, og det er sket, uden at kunderne har givet at aktivt samtykke. Den duer ikke, lød det for nyligt i Højesteret.

I den aktuelle sag betød det, at PFA efter en kundes dødsfald har udbetalt 1 mio. kr. til de forkerte mennesker.

Siger du intet, er det et ja
”Jeg tror ikke på PFA’s udmelding om, at det her blot berører 75 mennesker i en sag, hvor ændringer i 344.000 tilfælde nu er kendt ugyldige af Højesteret. Og jeg må indrømme: Nu har jeg set flere tilfælde, hvor PFA giver urigtige oplysninger om sagen i offentligheden, så jeg har ikke længere den store tillid til ærlighed fra PFA’s side i denne sag. Det vil ikke overraske mig, hvis der er tale om et beløb i nærheden af 600. mio. kr. samlet set,” siger advokat (H) Allan Ohm fra Forum Advokater, der vandt sagen mod PFA.

Samtidig har Ugebrevet modtaget en anonym anmeldelse af PFA til Finanstilsynet med indviklede aktuarmæssige beregninger, der viser, at sagen står til at koste PFA minimum 600 mio. kr.

Hele essensen i sagen i Højesteret var, om PFA kunne ændre kundernes police ved bare at sende et brev ud, hvor der stod, at tingene ville blive ændret automatisk, hvis ikke kunderne selv reagerede. Konsekvenserne blev frygtelige for nogle mennesker – ikke mindst Allan Ohms kunder. I sidste ende betød det, at kundens samlevers børn løb med erstatningen på 1 mio. kr., mens kundens egne børn intet fik.

Trods manglende accept fra en mand, der levede på samfundets kant, var PFA hverken til at hugge og stikke i. Og der er altså tale om 344.000 mennesker, som har fået samme brev med en passiv accept, som nu er kendt ulovlig.

Det er det, som der nu er regnet på konsekvenserne af og anmeldt til Finanstilsynet.

”Beregningerne i det pågældende brev bygger på nogle uklare og forkerte forudsætninger og generaliseringer, hvor der laves en række hurtige mellemregninger, der giver et helt forkert billede af sagens omfang. Ikke mindst af, hvor mange kunder denne sag reelt omhandler,” siger PFA’s kommunikationschef Kristian Lund Pedersen om den anmeldelse, Finanstilsynet har modtaget.

Økonomisk Ugebrev har også forelagt anmeldelsen for aktuarer i pensionsbranchen og uafhængige pensionseksperter, der alle bekræfter lødigheden af beregningerne – uden dog at stå på mål for de anvendte datainput. Ugebrevet har også bedt PFA om at vise præcis, hvor man mener, at beregningerne ikke holder vand. Det har PFA ikke ønsket, men siger blot, at man endnu ikke har fået nogen henvendelse fra Finanstilsynet om brevet.

De store tals lov
Nu er Finanstilsynet altså tvunget til at se på, om PFA får ryddet ordentligt op efter de mange hundrede tusinder af problemfyldte breve, og det er også det dem, der står bag aktuarberegningerne, har ønsket.

”PFA har oplyst det handler om 75 kunder og at der er tale om 25 mio. kr. Det giver en gennemsnitlig erstatning på 333.333 kr. Idet der statistisk er tale om 1766 sager – og ikke 75 som PFA hævder, er der således tale om, at fejludbetalingerne koster PFA knap 600 mio. kr. Hvis der ikke er indregnet procesrenter, nærmer det samlede tal sig en milliard kroner,” hedder det i anmeldelsen til Finanstilsynet.

Det tal er endda hvis der kun er tale om risikodækninger. Hvis også selve pensionerne er omfattet af dommen, nærmer den samlede regning sig flere milliarder. Det afviser PFA dog over for Økonomisk Ugebrev.

”Jeg ser akkurat det samme problem på pensionerne, selvom PFA siger nej. Jeg tror simpelthen ikke det, PFA er ude med, holder,” siger Allan Ohm. 

Per Plougmann Bærtelsen, svarede i sidste uge ikke tilbage på Ugebrevets henvendelse.   

CV

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank