Fokuseringen virker: Det nye slankede containerfokuserede A.P. Møller-Mærsk står i 2020 til at tjene flere penge end hele det gamle konglomerat, gjorde i 2016. Midt i coronakrisen er Mærsk dermed kommet betydeligt nærmere sit centrale mål: Et bedre kapitalafkast. Men kan branchens ”disciplin” holde, og vil tilliden til Mærsks topledelse for alvor genoprettes, spørger fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.
Med nye tal for halvåret og en ny prognose for hele 2020 er Mærsk pludselig kommet tættere på målet om at blive en mere effektiv pengemaskine. Selv om omsætningen er faldet, har coronakrisen tilsyneladende – og paradoksalt nok – styrket snarere end svækket Mærsks indtjening.
Koncernen venter nu et ebitda på 6-7 mia. dollar, hvor forventningen før krisen var et resultat på ca. 5,5 mia. dollar. Mærsk står dermed til at levere et bedre samlet ebitda i 2020 end i 2016, da koncernen var langt større og også rummede Maersk Oil, Maersk Drilling og Maersk Tankers.
For tidligere Mærsk-ledelser, der stædigt troede på konglomerat-strukturens fordele, må udviklingen være tankevækkende.
Kursmål hævet dramatisk
Transformationen, som tog fart efter at koncernchef Søren Skou tiltrådte i netop 2016, ser ud til at virke. Men koncernen er ikke i mål. Return on Invested Capital (ROIC) målt over de seneste 12 måneder er steget til 4,7 pct., mod 1,4 pct. et år tidligere. Det er stadig ikke specielt imponerende og et godt stykke under målsætningen på 7,5 pct. over en cyklus.
For aktionærerne er det nok så væsentligt, at evnen til at vride kontanter ud af omsætningen er stærkt forbedret, så pengestrømme fra driften i andet kvartal er kommet op på 1,9 mia. dollar, mod 1,2 mia. dollar i samme periode sidste år. Mærsks CFO Patrick Jany påpegede ved fremlæggelsen af halvårstallene, at de stigende pengestrømme kan ses som et forvarsel om, at også resultatet og det afgørende ROIC vil stige yderligere i de kommende måneder.
Efter udsendelsen af halvårstallene steg A.P. Møller-Mærsk B-aktien onsdag i den forgangne uge umiddelbart 5 pct. til 9768. Dermed var aktien steget 43 pct. over tre måneder og 2 pct. siden årets start.
Selv om der stadig er lang vej op til de kursniveauer over 13.000, man så gennem årene 2015-2017, giver omstillingen og fokuseringen af virksomheden og den restrukturering af hele branchen – som Mærsk bidrog til med købet i 2017 af Hamburg Süd – nu tydelig gevinst.
Flere analytikere har i løbet af ugen fået en mere positiv holdning til Mærsk. Finanshuset Kepler Chevreux har f.eks. hævet sit kursmål dramatisk fra 6000 til 12.100, mens Deutsche Bank har hævet kursmålet fra 9500 til 11.000.
Men Mærsks fremgang i andet kvartal er ikke enestående. Den tyske rival Hapag-Lloyd har i omtrent samme omfang formået at få en stigende indtjening ud af en faldende omsætning. Det demonstrerer, at fremgangen i andet kvartal primært skyldtes et gunstigt marked, hvor den hårde kamp om kunderne var dæmpet ned – og raterne dermed blev holdt oppe.
Spørgsmålet er, om containerrederierne nu kan opretholde disciplinen. Deutsche Bank påpeger netop, at i forbindelse med en forbedret efterspørgsel kunne nogle rederier igen opgive disciplinen, for at vinde markedsandele.
Stadig tvivl om logistikplan
Branchens historie viser, at markedet for containertransport på skibe kan være særdeles volatilt, og det er endnu usikkert, hvor gennemgribende det er blevet stabiliseret af konsolideringen fra 2017 til 2018. Mærsk vil formindske afhængigheden af aktiviteterne på havet ved at opbygge en meget større landbaseret logistik-organisation. Trods et par opkøb er koncernen ikke kommet den målsætning meget nærmere i kvartalet.
De seneste år har imidlertid demonstreret, at Mærsks ledelse er klar til at tage nye initiativer. Mærsk har modet til at overraske. Koncernen har i første halvår præsteret en fri pengestrøm på 9320 mio. kr. Den finansielle styrke ser imponerende ud efter første halvår.
Men markedsværdien er kun 186 mia. kr., og dermed skuffende i forhold til logistikvirksomheden DSV’s, der med en langt mindre fri pengestrøm – 3956 mio. kr. i første halvår – har en markedsværdi på 214 mia. kr.
Dermed antydes, at Mærsk, trods sin økonomisk styrke, har et centralt tillidsproblem, som næppe alene skyldes den nuværende ledelse.
