Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Blodbad forude for landets aktieanalytikere

Henrik Denta

tirsdag 24. oktober 2017 kl. 10:20

Danske aktieanalytikere kan godt begynde at forberede sig på, at deres job bliver langt mere usikkert. Fremover skal investorerne nemlig betale for aktieanalyser, og de forventes kun at købe hos ”de bedste.” Kamppladsen om at producere og sælge de bedste analyser ventes at blive benhård, og de dårligste vil blive sorteret fra.

I disse dage sidder man i Danske Banks aktieanalyse og forbereder sig på, at branchen fra næste år skal sælge sine analyser i forskellige pakker med forskellige priser til investorer og andre. ”Vi vil tilbyde en grundpakke, hvor kunderne får adgang til vores skriftlige materiale. Så vil vi have andre pakker med yderligere indhold, f.eks. adgang til at tale med vores analytikere, deltage i vores næsten 100 årlige events, seminarer, field trips og adgang til vores analysemodeller,” siger Thomas Steen Hansen, Global Head of Equity Research i Danske Bank.

GENNEMSIGTIGE PRISER

Han ønsker af konkurrencemæssige hensyn ikke at sætte priser på, hvad de forskellige pakker kommer til at koste. Årsagen til hele denne øvelse er MiFID2-direktivet, der træder i kraft i Danmark fra årsskiftet. Hele direktivet tager sigte på at øge gennemsigtigheden i priserne for kunderne, så de ved, hvad de betaler for. Det betyder konkret, at alle finanshuse fremover skal sælge deres analyser til særskilte åbne priser, hvor analyserne tidligere har været en del af handelsomkostningerne. Tingene skilles altså ad.

”I dag betaler institutionelle investorer en procentdel af omsætningen i omkostninger, når de handler aktier. Omkostningen dækker både transaktionen og adgang til vores analyser og analytikere. Det skal vi nu splitte op og afregne særskilt. Og det kan betyde, at der kommer mere fokus på den reelle værdi af analyseproduktet, og at kunden får større mulighed for at vælge, hvad han ønsker at købe,” siger Thomas Steen Hansen.

Og en af dem, der ser frem til nye tider med analyser og særskilte priser på dem, er Lars Bo Bertram, adm. direktør i BankInvest, som forvalter mange milliarder i kapital. ”I dag får vi rigtig mange analyser, fordi det er en del af en aftale, vi har indgået med finanshusene. Men vi får også rigtig mange analyser på eksempelvis samme børsnoterede selskab, som vi ikke har behov for, eller måske endda ikke får læst. Fremover vil vi kun få de analyser, som vi selv udvælger og dermed også vælger at betale for. Vi vil få færre analyser tilsendt. Men de vil gennemsnitlig være af højere kvalitet,” siger Lars Bo Bertram.

Han fortæller også, at han netop nu er i forhandling med både danske og internationale finanshuse om priserne på både analyser og tilgang til analytikere. Han ønsker af konkurrencemæssige hensyn ikke at oplyse, hvilket niveau priserne ligger på.

Henning Skov Jensen, manager i konsulenthuset Capital Market Partners, tror, at de nye MiFID2-regler vil starte et regulært udskilningsløb blandt danske og europæiske analytikere. ”Dem, der sidder med budgetterne, vil fremover kigge nøje på omkostningerne, og hvad de får for pengene. De vil gå efter de bedste analyser og de bedste pakker. Det er svært at se andet, end at de største og bedste finanshuse vil løbe med forretningerne. De mere marginale spillere vil blive driblet ud af banen,” siger han. Samme holdning har Thomas Steen Hansen. ”Pensionskasser og kapitalforvaltere vil vælge færre leverandører af disse ydelser fremover. Det betyder i bund og grund, at der vil være brug for færre analytikere i Europa, fordi der vil være mange, der ikke leverer tilstrækkelig god kvalitet eller relevante analyser til deres kunder.”

ET UDSKILNINGSLØB

Som eksempel nævnet han Novo Nordisk. ”Der sidder vel i dag omkring 35 analytikere og følger selskabet. Man kan stille sig selv det spørgsmål, om det virkelig er nødvendigt, at så mange analytikere følger den samme aktie? Og er kvaliteten på de 35 analyser lige gode? Jeg tror, at mange vil få svært ved at tage betaling for det produkt, de laver”. Lars Bo Bertram tror, at det især vil være de store internationale finanshuse, der vil overleve det, han kalder et udskilningsløb. ”De bedste analyser og analysehuse vil overleve. Det bliver et marked, hvor vinderen tager det hele, og hvor mange analytikere må ud og kigge sig om efter et andet job,” siger han.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank