Statens Vækstfond har været gennem en turbulent periode i sin 25-årige levetid, hvor den har været med til at finansiere mere end 7.000 virksomheder. Vækstfonden har i perioder været skarpt kritiseret, selvom fonden har givet et samlet overskud på 1,5 milliarder kr., fremgår det af fondens jubilæumsbog ”Hvor markedet tøver,” skrevet af erhvervsjournalisten Carsten Steno.
Carsten Stenos bog, finansieret af Vækstfonden, er et sobert journalistisk værk med masser af detaljer om konkrete investeringer og aktører, og den beskriver på fair vis de mange op- og nedture, Vækstfonden har været igennem og dermed også de mange politiske slagsmål om dens berettigelse og strategi.
Men bogen besvarer ikke det helt afgørende spørgsmål: Hvor megen innovation og fornyelse i erhvervslivet, har fonden egentlig skabt, og hvilket varigt samfundsøkonomisk afkast har det medført? Det var ellers fondens målsætning at skulle rette op på et marked, der ifølge idémændene – Jørgen Rosted og fondens mangeårige direktør, Christian Motzfeldt – ikke fungerede godt nok, og fonden skulle især hjælpe med at skabe og udvikle mindre virksomheder, primært i IT- og bioteksektoren, som kunne skabe øget beskæftigelse og samfundsvelfærd.
Bogens gennemgang af makrotal og nogle mere detaljerede tal siger meget lidt om effekten. Fonden fungerede i de første ni år mere som pengeudlåner. Da det ikke blev den store succes, blev målsætningen i 2001 ændret, så fonden i langt højere grad skulle investere direkte i virksomheder eller indirekte via ventureselskaber og fonde. Det endte med, at fonden i stigende grad investerede i danske virksomheder via andre fonde og ydede statsgarantier på bankernes vegne.
De økonomiske resultater for fonden som ventureinvestor har historisk været mildt sagt ringe. Først i de seneste tre år er der solide overskud på 6-800 millioner kr. om året på tidligere investeringer og udlån på op mod 10 milliarder kr. Først efter 22 år er aktiviteten begyndt at give resultat. Det er mildt sagt ikke et kinesisk tempo. Og så kan man også diskutere, om overskud ved frasalg af virksomheder til udlandet er en ønskværdig målsætning. Bogen analyserer således ikke i hvor høj grad Vækstfondens aktiviteter har styrket erhvervslivet eller samfundet, eller om man kunne have fået et større udbytte ved en anden strategi. En tilsvarende vækstfond i Norge, Argentum, blev først etableret i 2001, og den råder over en kapital på 13,7 milliarder kr., og den har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 14,1 pct. i 117 fonde og 635 virksomheder. En anden dansk statslig fond, nemlig IFU, har haft mærkbare resultater i Østeuropa og Rusland efter Murens fald – øjensynlig med en langt klarere og enklere strategi.
HYPPIGE STRATEGISKIFTER
Det havde været ønskværdigt med en sammenligning, og der burde have været flere indgående forklaringer på den effekt, som Vækstfondens investeringer har haft på konkrete virksomheder. Vækstfondens svage resultater de første mange år skyldes formentlig de hyppige strategiskifter og de bitre kampe om fondens formål og strategi. Og så har fonden måske spredt sig for meget over forskellige finansieringsmetoder og fokuseret alt for meget på it- og biotek i hovedstaden – frem for den brede del af erhvervslivets underskov.
En af de mest succesrige og erfarne ventureinvestorer i Danmark, Lars Blavnsfeldt, der i et par årtier stod bag Industri Udvikling, siger i bogen, at ”læringskurven for fonden kunne have været gennemført hurtigere og billigere.” Han kritiserer fonden for bevidst at ignorere det brede fundament i dansk erhvervsliv, industrierne. Man ville ”skabe noget, der ikke var.”
Det synes at være en god pointe. Vækstfonden var med til at skabe et dansk venturemarked, og det er en fortjeneste i sig selv. Men har den gjort nok for at hjælpe underskoven? A.P. Møller-Mærsk og Lundbeck fik store lån i fondens første leveår, og det blev heftigt kritiseret. A.P. Møller brugte pengene på udviklingen af robotteknologi på Lindø-værftet. Det lagde siden hen grunden til en klynge fynske robotvirksomheder med Universal Robots i spidsen, og det blev til en ren guldgrube for Vækstfonden. Med andre ord: Et hovedproblem for enhver ny virksomhed er at skaffe den første million. Det problem er stadig ikke løst trods talrige statslige og private forsøg.
Hugo Gaarden
”Hvor markedet tøver,” 232 sider, Forlaget Underskoven, 199 kr.
