Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

First North status: Spenn ligner en dødssejler, SameSystem en succes

Morten W. Langer

søndag 03. oktober 2021 kl. 10:00

I den fortsatte gennemgang af de seneste regnskaber fra de nynoterede selskaber er vi kommet til Spenn Tecnology, SameSystem og Aquaporin. SameSystem har potentialet til at blive en af de store First North-succeser. Men først skal ledelsen lære at informere ordentligt. Spenn Technology er fortsat suspenderet fra børsen. Aquaporin skal have fart på i årets sidste kvartal, hvis en nedjustering skal undgås.

Spenn Technologi (tidl. Netposten) har cash til et halvt år, måske: Norsk-baserede Spenn Technology, der har overtaget børsskallen fra det tidligere kuldsejlede NPinvestor, kom ud af første halvår med et resultat på minus 37 mio. kr. Efter en kapitaltilførsel på 69 mio. kr. er der ved halvåret 31 mio. kr. tilbage i kassen, viser regnskabet. Spenn har et rigtigt godt formål, nemlig at sikre millioner af fattige afrikanere adgang til en gratis bankkonto. Men det er meget vanskeligt at se, hvordan selskabet nogensinde skal få lønsomhed i forretningen, der er baseret på, at de tilkoblede banker betaler for at være med.

Halvårets indtægt var 536.000 kr. hvoraf 314.000 kr. kom fra det gamle Netposten. Ledelsen skriver, at selskabet har likviditet til at fortsætte driften ind i 2022. Faktum er, at med samme cash burn som i første halvår, er kassen tom hen mod nytår. Ledelsen skriver ikke, om der er planlagt en kapitalforhøjelse, eller om der er friske penge på vej. Spenn er fortsat langtidssuspenderet fra First North.

SameSystem er et af de First North-selskaber, hvor man aner en kæmpe succes forude, men oplysningskvaliteten er elendig. Problemet er, at selskabet i den aflagte Q3-orientering giver så få summariske og inkonsistente oplysninger, at man alligevel efterlades lidt i tvivl. Selskabet, der  udvikler og sælger IT-løsninger, som kan planlægge den daglige drift i retail- og foodservice-branchen i Europa,  oplyser i Q3-opdateringen, at der nu er 776 kunder i butikken efter tilgang af 77 nye kunder i det seneste kvartal. Det passer dog ikke helt med, at der i halvårsregnskabet blev oplyst, at der var 723 kunder, svarende til en tilgang i Q3 af nye kunder på 43 – og altså en del mindre end det oplyste.

Men der er sikkert en god forklaring på inkonsistensen. Problemet er mere, at oplysningskvaliteten i Q3-opdateringen er ringe: Den forklarer kun om udviklingen i ARR, altså annual recurring revenue, der er lidt hokus pokus for de traditionelle regnskabslæsere. Vi vil gerne have et omsætningstal og et EBITDA, altså driftsresultat før afskrivninger, samt en pengestrøm. Der oplyses ikke noget om, hvor mange penge, der er tilbage i kassen, og hvad årsforventningen er for omsætning og EBITDA. Så hvis SameSystem er den succes, vi tror, burde det ikke være vanskeligt for ledelsen at give lidt bedre oplysninger.

Aquaporin leverer enten salgsgennembrud eller en nedjustering dette efterår: Aquaporin, som er relativ ny på børsen og ikke et First North-selskab, kom ud med et Q2-resultat på minus 19 mio. kr. i EBITDA efter en omsætning på 636.000 kr. i andet kvartal og 2,2 mio. kr. i årets første kvartal. Selskabet fik 250 mio. kr. i kassen ved emissionen, som kostede 36 mio. kr. at gennemføre. På grund af salg af warrants og en forbedret arbejdskapital på samlet 63 mio. kr. var der ved udgangen af halvåret 229 mio. kr. i kassen, viser regnskabet.

Kortfristet gæld på 75 mio. kr. er dog ikke nærmere forklaret, og fratrækkes dette beløb, vil der alt andet lige være 154 mio. kr. tilbage. Med det aktuelle cash burn svarer det til, at der er likviditet nok til udgangen af næste år. Det skulle dog være en worst case, da selskabet fastholder årsforventningen om en omsætning på 15-20 mio. kr. i år.

Med andre ord skal salget boome fra nu af, og her ved afslutningen af tredje kvartal er der ikke meldt om nye ordrer. Kun én enkelt ordre på ca. 5 mio. kr. til en tyrkisk grossist er udmeldt i juli. Men der er et stykke vej endnu. Aquaporin blev børsført til en markedsværdi på 1,6 mia. kr. på grund af de velkendte enorme perspektiver inden for rensning af vand til husholdninger og til erhvervslivet. Økonomisk Ugebrev har tidligere påpeget, at IPO-værdien antageligt var tæt på at være dobbelt så høj, som den burde være. Vi bemærker dog, at Morgan Stanley på det seneste har købt godt op i aktien, der har fået et pæn løft.

MWL

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank