Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Hvor er pengene efter salg af Hellerup Finans’ aktieposter?

Morten W. Langer

fredag 26. januar 2018 kl. 10:09

Hellerup Finans førstemand Torben Jensen har det seneste år haft travlt med at cashe ind ved salg af porteføljeselskaberne Cembrane, Esignatur og ejendomsmæglerkæden Just Sold. Aktier i Just Sold er netop solgt til investorer med tilbagesalgsret med plus 30 procent i gevinst frem til udgangen af januar. Men moderselskabet er nu i rekonstruktion. Så pengene er sikkert låst.

Hellerup Finans, som er omdøbt til Selskabet af 1. juni 2005, 
har de seneste måneder haft travlt med at sælge aktieposter i sine porteføljeselskaber og på den måde få frigjort likviditet på et større tocifret millionbeløb. Aktuelt hersker der stor usikkerhed om, hvor pengene er endt henne.

Hellerup Finans meddelte forleden, at selskabet nu er under rekonstruktion, hvorved alle aktiver er bundet. Spørgsmålet er, om pengene er ført videre op i Hellerup Finans Holding, som nu hedder YVC A/S, og som er Torben Jensens personlige holdingselskab. Det er endnu ikke med i rekonstruktionen og altså stadig going concern.

Esignatur: Økonomisk Ugebrev skrev i seneste udgave om, at porteføljeselskabet Esignatur er blevet solgt til en markedsværdi på 35 mio. kr. til eksterne investorer, hvorved selskabet ifølge Torben Jensen nu fuldstændig frigøres fra Hellerup Finans-strukturen. ”Esignatur-aktiviteten i Rovsing Applications er solgt for 30 mio. til det nye selskab Esignatur, og købesummen går til sælger af aktiviteten, det vil sige Rovsing Applications. Selve udbuddet er på 37 mio. kr., hvoraf de 7 mio.kr. altså tilgår Esignatur til driften,” skriver Torben Jensen til Økonomisk Ugebrev. Rovsing Applications er datterselskab af Rovsing Innovation, som er datterselskab af Hellerup Finans. Bundlinjen er, at der er ført 30 mio. kr. op i Hellerup Finans-strukturen, hvoraf nogle af pengene er anvendt til at indløse tidligere udstedte obligationer i Hellerup Finans. Torben Jensen har ikke svaret konkret på et spørgsmål om, hvorvidt Esignatur-aktiviteten i Rovsing Application formelt er overført til det nye Esignatur, hvori der er solgt nye aktier.

Just-Sold: Aktier i ejendomsmæglernetværket er for under en måned siden solgt til private investorer til en samlet markedsværdi på ca. 20 mio. kr. Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af dokumenter, der viser, at køber i januar 2018 er berettiget til at sælge sine aktier tilbage til sælger, nemlig Lyngby Boldklub, med en avance på 30 procent. Konstruktionen er usædvanlig, og der kan sås tvivl om, hvorvidt Lyngby Boldklub kan honorere eventuelle krav til at købe aktierne tilbage. Lyngby Boldklub har nemlig selv købt aktierne for 20 mio. kr., hvorved alle pengene er ført videre op i Hellerup Finans-systemet.

Om konceptet oplyses det, at ”Just-Sold A/S gør op med det traditionelle marked, hvor boligsælgeren typisk er bundet til én ejendomsmægler i seks måneder. Hos Just-Sold A/S er der ingen binding, og der tilknyttes trefem lokale ejendomsmæglere på hvert boligsalg. Tilknytningen af flere ejendomsmæglere skaber flere fordele for boligsælgeren, heriblandt eksponering gennem flere salgskanaler, adgang til flere køberkartoteker, forskellige tilgange til salget samt en fokuseret og øget konkurrence blandt ejendomsmæglerne.”

Cembrane: Hellerup Finans ejerandel i porteføljeselskabet Cembrane er tidligere frasolgt til eksterne investorer i Hellerup Finans-strukturen. Salget skete i slutningen af 2016 og starten af 2017 til en pris på 500 kroner per 100 kr. aktie til private investorer. Salgsprisen svarer til en samlet pris på 80 mio. kr. for Cembrane, der leverer keramiske membraner af silicium karbid til rensning af spildevand. I 2016 var bruttoresultatet 3 mio. kr., men ordrebeholdningen 8 mio. kr. For 2017 var den tidligere forventning en omsætning omkring 40 mio. kr.

Trods salget af aktieposterne ser det nu alligevel ud til, at Hellerup Finans og Torben Jensen må kaste håndklædet i ringen. I en pressemeddelelse udsendt torsdag oplyses det blandt andet, at ”skifteretten har den 17. januar 2018 besluttet at indlede rekonstruktionsbehandling og har beskikket advokat Lars Skanvig som rekonstruktør og statsaut. revisor Elan Schapiro som regnskabskyndig tillidsmand. Vi har tidligere oplyst, at vi ønsker at afvikle de to selskaber i en solvent likvidation, hvor vi samtidig gjorde opmærksom på, at det krævede en samarbejdsvilje fra de to selskabers kreditorer, før det kunne opnås. Vi kan konstatere, at denne samarbejdsvilje ikke er tilstede og har derfor søgt hjælp hos advokatfirmaet Plesner for at sikre, at nedlukningen sker på forsvarlig vis, og det er ”værktøjet” rekonstruktion så vejen til.”

Læs hele pressemeddelelsen fra Hellerup Finans, udsendt torsdag, her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank