Kommentar: Finanstilsynet har tidligere advaret First North selskaber mod at fortælle solstrålehistorier om deres selskab, mens regnskabstallene fortalte en helt anden negativ historie. Men det sker stadig, viser casen om Bactiquant, der på årets første dag steg over 100 pct. i aktiekurs.
I efteråret udsendte Finanstilsynet en slags opråb til de danske First North selskaber, hvori det blev indskærpet, at selskabernes storytelling skal passe sammen med de økonomiske resultater.
”Finanstilsynet har undersøgt, om en række First North Denmark-udstedere, der har haft dårlige afkast, har vildledt markedet med misvisende udtalelser og finansielle forventninger. Undersøgelsen viser, at flere udstedere udtaler sig mere optimistisk om deres økonomiske situation og generelle tilstand, end hvad deres væsentlige regnskabstal reelt afspejler” Finanstilsynet skriver videre, at ”… fokus var generelt på, hvordan udstederne udtaler sig om deres negative resultater, herunder hvilke forventninger de har til fremtidige resultater, og i særlig grad på, hvad udstederne melder ud af forventninger for det kommende regnskabsår. Dette blev holdt op mod udstedernes faktiske resultater – og hvornår de eventuelt foretager nedjusteringer.”
Endelig skriver tilsynet, at ”Ukorrekt afspejling af virksomhedens faktiske tilstand kan udgøre oplysningsbaseret markedsmanipulation, jf. art. 12, stk. 1, litra c, i MAR.”
I den gennemgåede case for Bactiquant skriver selskabet hverken i halvårsregnskabet eller Q3-meddelelsen om den anstrengte likviditetssituation, og der oplyses heller ikke noget om, hvordan ledelsen vil håndtere den beviselige manglende likviditet i 2025.
Selskabets storytelling bliver ikke bedre af, at ledelsen den 2. januar 2025 udsender en meddelelse, der på alle måder giver aktionærerne en tro på solskin forude for selskabet. Aktien steg i hvert fald over 100 pct.
Umiddelbart ligner det aktiekurs-washing, som Finanstilsynet altså har advaret mod. Desværre er det ikke det eneste tilfælde, hvor selskaberne fuldstændig overser at oplyse om den aktuelle likviditet, og hvordan ledelsen vil håndtere en anstrengt likviditetssituation.
Denne mangel på klarhed og gennemsigtighed for investorerne er ikke godt for børsmarkedet, der jo bygger på tre ting: tillid, tillid og tillid.
Likviditetsbeholdningen er opbrugt
Foreningen af Vækstselskaber (FBV) har for at højne oplysningskvaliteten udarbejdet anbefalinger, som søger at motivere selskaberne til at leve op nogle minimumskrav. I anbefalingerne oplyses, at det anbefales, at ”kvartalsrapporterne/kvartalsopdateringen indeholder oplysninger, som gør investorer i stand til at vurdere kapitalpositionen, fx likviditet, gæld, kapitalforbrug (burn rate), tidshorisont frem til likviditetsbeholdningen er opbrugt (run way).”
Det ville være et stort skridt fremad for oplysningskvaliteten, hvis First North selskaberne oplyser om likviditet også i kvartalsmeddelelser, og at de løbende forholder sig til likviditetssituationen det kommende år med de budgetter, der foreligger.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her














