Danske Bank står med endnu en møjsag, efter en politianmeldelse for markedsmisbrug, hvor der i ”stort omfang” er solgt og tilbagekøbt de samme aktier på kundemandater. Finanstilsynet har ikke fundet legitime årsager til transaktionerne. Danske Bank vil ikke uddybe, hvad der ligger i forklaringen om ”relancering” af kundernes portefølje.
Dagspressens afdækning af Finanstilsynets politianmeldelse for markedsmisbrug har langt hen ad vejen ført til den konklusion, at der mest er tale om systemfejl i Danske Banks interne kontroller. Økonomisk Ugebrevs kortlægning viser, at det næppe er tilfældet, og at myndighederne i den endelige beskrivelse af sagen tager på Danske Bank med fløjlshandsker, for ikke yderligere at svække tilliden til Danmarks største bank. Faktum er, at politianmeldelsen bl.a. bygger på, at Finanstilsynet ikke har fundet en god forklaring på, at banken har handlet, som den har . Tilsynet skriver direkte, at ”der ses som udgangspunkt ikke en legitim årsag til sådanne handler.”
GIVER INGEN MENING
Danske Bank er tilsyneladende formelt af en anden opfattelse: I en pressemeddelelse skriver bankens Philippe Vollot, at ”de enkelte handler havde en reel købs- og salgsinteresse (rebalancering af porteføljer).” Det forklares ikke yderligere, hvornår en ekstern investorkunde har interesse i, at en konkret aktiepost først sælges og så købes tilbage i samme sekund.
Økonomisk Ugebrev har spurgt erfarne finansfolk, hvornår der kan være tale om en ”rebalancering”, som den beskrevne, og svaret er, at det ikke giver mening. Økonomisk Ugebrev har spurgt Danske Bank om følgende:
”Hvornår har en investor brug for at ”rebalancere” en portefølje ved at købe og sælge det samme værdipapir? Alt andet lige betyder det vel en uændret porteføljesammensætning? Professionelle investorer siger til Økonomisk Ugebrev, at det er en meget uklar forklaring, som umiddelbart ikke giver mening.” Danske Bank ønsker ikke at svare på spørgsmålet, med henvisning til en eventuel kommende retssag.
Over for Økonomisk Ugebrev vurderer jurister, at Finanstilsynet ikke havde taget det drastiske skridt med en politianmeldelse, hvis transaktionerne, som altså er sket ”i stort omfang,” kunne forklares ud fra en forretnings-
mæssig begrundelse. Eksempelvis markedsreglerne om såkaldte ”wash trades” på den amerikanske CME børs undtager forbuddet for den slags transaktioner, hvis der er tale om tilfældige krydshandler, hvor køber og sælgerpart ikke har viden om hinandens transaktioner, eller hvis de har et klart forretningsmæssigt formål. EU’s markedsmisbrugsregler opererer ikke med disse lempelser. Men de særlige forhold ses som formildende omstændigheder.
Økonomisk Ugebrev har også spurgt Danske Bank om modsætningen mellem tilsynets og bankens syn på det hændte: ”Finanstilsynet skriver, at der ikke er fundet legitime forklaringer på disse transaktioner. Det kan vel kun opfattes på den måde, at tilsynet ikke har været tilfredse med jeres forklaringer, herunder om rebalancering?” Dette har Danske Bank heller ikke ønsket at svare på.
Endelig har økonomisk Ugebrev spurgt banken, om kunderne har betalt handelskurtage ved de samtidige salg og køb af de samme aktier: ”Har kunderne været vidende om, at I har solgt og købt de samme værdipapirer i deres beholdninger, antageligt på rådgivningsmandater? Har kunderne betalt handelskurtager på disse modgående handler, og har det givet banken en ekstraindtægt? Har Finanstilsynet undersøgt, om Danske Bank har haft ekstraindtægter på sådanne handelskurtager?”
RØGSLØR
Finanstilsynets pressemeddelelse forsøger også at lægge lidt røgslør ud over sagens alvor. Tilsynets skriver bl.a., at ”Finanstilsynet vurderer ikke, at banken har handlet med sig selv med vilje, men at handlerne afspejler betydelige fejl i bankens markedsovervågning.” Formuleringen er bemærkelsesværdig, fordi den første del af sætningen handler om selve transaktionerne, og den anden del handler om noget helt andet, nemlig at banken ikke har fanget transaktionerne i den efterfølgende overvågning.
Overfor Økonomisk Ugebrev lyder vurderingen, at tilsynets formulering alene har politiske hensigter, da myndighederne ikke har ønsket, at Danske Banks i forvejen ramponerede omdømme skulle lide yderligere skade. Da tilsynet også skriver, at der ikke er fundet ”legitime” grunde til handlerne, er den egentlige årsag og begrundelse for handlerne fortsat uafklaret, og det er også ufortalt, om der ligger et bevidst foresæt bag transaktionerne.
