Meget tyder på, at Falck nu er så presset på finanserne, at det har været nødvendigt for redningskoncernen at optage lån hos sine aktionærer. Ifølge årsrapporten for 2015 har Falck optaget et lån på 275 mio. kr. hos de store aktionærer for at styrke kapitalgrundlaget.
I Falcks nye årsrapport hedder det (side 40) under afsnittet ”kapitalstruktur”, at ”in the month of September, the shareholders provided a shareholder loan of DKK 275 million for the purpose of strengthening the Group’s capital resources.” På baggrund af de foreløbige regnskabstal bragte Økonomisk Ugebrev for nylig en analyse (ØU nr. 13/2016) om, at svagere lønsomhed og stigende bankgæld presser redningskoncernens vækstmodel, og udviklingen sår også tvivl om overholdelse af de såkaldte covenants – altså bankernes fastsatte lånekrav. I årsregnskabet står, at ”the loan terms of the syndicated loan include covenants requiring that certain financial performance indicators are met. All loan terms were honoured in 2015.”
De konkrete resultatmål i de fastsatte covenants oplyses ikke, og heller ikke hvor stor den finansielle buffer i virkeligheden er. Spørgsmålet er, om aktionærlånet var det, der skulle til for at opfylde bankernes lånekrav, fordi der ikke var plads til yderligere at øge den rentebærende gæld. Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få en kommentar til dette spørgsmål fra Falck.
Falcks finansielle nøgletal er presset
Økonomisk Ugebrevs analyse af årsrapporten viser også, at Falck koncernens finansielle nøgletal er presset på flere måder, og at den sædvanlige vækstmodel baseret på opkøb nu bliver stærkt udfordret. På grund af pres på indtjeningen sidste år, er den rentebærende gæld steget til det højeste i fem år, den likvide beholdning er på det laveste niveau og opkøb af nye virksomheder er også mindre end de seneste år.
Situationen er nu den, at årlige investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder virksomhedsopkøb på cirka 1,2 – 1,3 mia. kr., ikke har givet et tilsvarende afkast på driftsoverskuddet (målt som EBITDA). I 2012 var EBITDA overskuddet 1.400 mio. kr. Sidste år 1.485 mio. kr.
I samme periode er den bruttorentebærende gæld steget fra 6,8 mia. kr. til 7,4 mia. kr., og de frie likvider reduceret fra 974 mio. kr. sidste år til nu 637 mio. kr., hvilket er den laveste kassebeholdning i mange år. Uden aktionærlånet på 275 mio. kr. havde kassen alt andet lige været på ca. 250 mio. kr. Den stigende gæld og den lavere kassebeholdning indikerer, at Falck næppe vil kunne investere i samme omfang de kommende år med den aktuelle lønsomhed. Økonomisk Ugebrev har søgt at få Falcks syn på dette.
Falck oplyser i regnskabet, at der er trækningsrettigheder i banken. Men det vides ikke, om trækningsrettighederne begrænses af eventuelle covenants ved fortsat pres på lønsomheden. Delt op i divisioner er der er pres på lønsomheden på alle forretningsområder. Den vigtige redningsdivision er vokset i omsætning med 625 mio. kr. til 9.340 mio. kr. Men driftsoverskuddet (EBITA) er faldet med 27 mio. kr. til 525 mio. kr. Assistance er vokset marginalt til 3.162 mio. kr. Resultatet faldt med 18 mio. kr. til 290 mio. kr. Det store dyr i åbenbaringen i disse år er divisionen Healthcare med eks. hjemmepleje, der voksede med 632 mio. kr. til 2.452. mio. kr.
Udviklingen skyldes antageligt opstartsomkostninger, men Falck skal forbedre sin lønsomhed, og er ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger i gang med at skære eksempelvis i personaleomkostningerne på hovedkvarteret på Polititorvet.
Hertil kommer, at den særdeles lukrative nordiske ambulancekørsel næppe kan undgå at komme under yderligere pres på lønsomheden i år. Som Økonomisk Ugebrev tidligere har afdækket, vil Falcks ambulancekørsel i Danmark i år blive negativt påvirket mellem 110 – 150 mio. kr. pga. Falcks lavere priser på Sjælland og, at Falck har mistet sin kørsel i Region Syddanmark. (ØU nr. 11/2015). Det kan muligvis hjælpe, at der kan være synergier ved, at Falck i april købte den mindre ambulancevirksomhed Responce for 97 mio. kr. (side 67). De deler i dag kørslen i Region Midtjylland.
