Vi nærmer os nu afslutningen på andet kvartal, som uden tvivl bliver det ringeste kvartal for de børsnoterede selskaber i flere årtier. Åbningen af de vestlige samfund i løbet af maj og juni kan ikke redde det hele. Men er analytikerne alligevel for meget sortseere? Chefredaktør Morten W. Langer giver sit syn på sagen.
Ingen kan være i tvivl om, at de kommende regnskaber for de børsnoterede selskabers andet kvartal bliver en katastrofefortælling. Mange selskaber vil rapportere om dramatiske overskudfald og i nogle tilfælde også underskud. Den store joker bliver regnskaberne fra de danske industri- og serviceselskaber, hvor analytikerne har de meget sorte briller på.
Vi har kigget nærmere på analytikerforventningerne til andet kvartal fra analysefirmaet Refinitiv, der hver uge indsamler estimater fra de danske og internationale aktieanalytikere. Det kommer der så nogle gennemsnitlige konsensusestimater, som vi her gennemgår, ud af.
OGSÅ POSITIVE OVERRASKELSER
Udgangspunktet er, at de 600 største europæiske børsnoterede selskaber i Stoxx600-indekset endte første kvartal med et overskudsfald på 37 pct. i forhold til første kvartal sidste år. Værst gik det for cykliske forbrugsvarer (minus 84 pct. i overskud), energiselskaber (minus 58 pct.), industri (minus 51 pct.) og finansiel virksomhed (minus 51 pct.).
I årets første kvartal var der faktisk også positive overraskelser, nemlig healtch care-sektoren, hvor overskuddene i gennemsnit steg 17 pct. – langt mere end forventet.
Ikke overraskende tegner andet kvartal til at blive endnu ringere, med et gennemsnitligt overskudsfald på 52 pct. Analytikerne ser igen en meget svag udvikling i energiselskaber, cykliske forbrugsvarer og industriselskaber. Igen ses mindre overskudsfremgang i health care, hvilket vil understøtte det danske aktieindeks, hvis det holder vand. Og teknologi forventes nu at præstere en mindre tilbagegang på 12 pct., efter lidt ringere resultater end forventet i første kvartal.
I virkeligheden kører analytikerne for tiden med bind for øjnene, fordi de allerfleste børsnoterede selskaber har suspenderet deres udmeldte forventninger for årets overskud. Analytikerne har dermed ikke noget særligt konkret at læne sig op ad, i hvert fald ikke formelt.
I forhold til de danske C20-selskaber, som indgår i Stoxx600, ser vi på flere punkter en anden mere positiv udvikling end det europæiske gennemsnit. For det første forventer vi ikke, at bankerne rammer det forventede overskudsfald i andet kvartal på 48 pct. Første kvartals resultatfald var i høj grad drevet af øgede tabshensættelser, og indtil videre har vi ikke fået den forventede konkursbølge herhjemme.
Andre undersøgelser viser, at en stor del af erhvervslivet (undtagen de tvangslukkede virksomheder) har klaret sig nogenlunde godt gennem krisen, og de fleste ser også positivt på næste år. Bankerne vil måske se aktivitetsfald på gebyrindtægter fra lånekonverteringer og nye udlån, men ellers ventes bruttoindtægterne stort set at holde sig. Vi ser god mulighed for, at banker kan overraske positivt.
For det andet venter analytikerne et overskudsfald på hele 89 pct. i industriselskaberne, altså stort set hele overskuddet forsvinder. Vi tror, at det bliver slemt, men ikke så slemt, i hvert fald for de danske industriselskaber. Dels er de statslige hjælpepakker et økonomisk plaster på såret, og dels har store industriselskaber, som eksempelvis FLSmidth, langsigtede ordrer, som der også har kunnet produceres på de seneste måneder. I den seneste kvartalsmeddelelse oplyser FLS, at den største negative effekt kommer i Q2, mens effekten i Q3 bliver mere moderat. Allerede 28. april kunne FLS-ledelsen altså se lys for enden af tunnelen.
BOBLEN VOKSER
Signalerne fra de vestlige aktiemarkeder har da også understøttet, at verden måske kommer hurtigere tilbage i god gænge end tidligere forventet. Som bekendt er aktiemarkerne næsten tilbage ved all time high fra før finanskrisen, bl.a. i Danmark, drevet af health care, og i USA drevet af de store teknologiselskaber.
Oven i det forhold, at der kan ligge en positiv historie forude, er der fortsat sikkerhedsnettet i centralbankernes stimulanser, staternes store hjælpepakker med bl.a. kontante udbetalinger til borgerne, planlagte gigantiske redningsfonde og statslige infrastrukturinvesteringer.
Alt dette kan give hele den vestlige verden et økonomisk boost det kommende år, som, sammen med minusrenter og risiko for faldende obligationskurser giver et yderligere træk mod aktier – og endnu bedre grobund for en aktieboble, som dermed kan vokse sig markant større, end den allerede er.
