Efter mere end 20 rets dage dette forår lykkes det ikke for kurator Boris Frederiksen, anført af advokat Jesper Øe, at bevise, at Qudos Insurance var solvensmæssigt under vand allerede et halvt år før selve konkurstidspunktet. Det ville have gjort ledelsen og revisorerne erstatningsansvarlige for alle tab i den mellemliggende periode. Dermed blev landets største revisionshus PwC, tidligere direktør i Danske Bank Niels Ulrik Mousten og den tidligere Qudos-ledelse alle frifundet i byretten i dag, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
De tre dommere fandt det ikke bevist, at egenkapital reelt var tabt allerede i maj 2018, og at ledelsen helt bevidst drev et insolvent selskab videre, da Qudos Insurance først gik endeligt konkurs seks måneder senere i december. På den måde fik en af de mest komplicerede retssager om forsikring, samt meget, meget store tab på tværs af hele Europa, en meget banal ende.
I hvert fald i første runde i Byretten i Lyngby.
Boris Frederiksen og Jesper Øe har nu fire uger til at anke sagen ti Landsretten, lyder det fra Lyngby Byret, som ikke kan udlevere den fulde afgørelse. Men på rettens hjemmeside står der, at ”retten frifandt de sagsøgte, og pålagde konkursboet at betale sagens omkostninger, og at retten herefter ikke fandt det nødvendigt at tage stilling til, om der var noget at bebrejde de sagsøgte.”
Videre lyder det: ”Qudos Insurance A/S blev taget under konkursbehandling den 20. december 2018. Konkursboet indgav den 3. maj 2021 stævning med påstand om, at selskabets tidligere administrerende direktør, medlemmerne af bestyrelsen og selskabets revisor skulle betale 110.000.000 kr. i erstatning til boet. Konkursboet gjorde under sagen gældende, at ledelsen og revisor var ansvarlige for forkert indregning og værdiansættelse af fem forskellige elementer i årsrapporten for 2017, der blev aflagt den 3. maj 2018.”
Ifølge konkursboet blev der altså fiflet med værdierne i regnskabet for 2017 så Qudos kunne fremstå solvent, selv om egenkapitalen på dette tidspunkt allerede var tabt. Og revisorerne i PwC opdagede det altså ikke. Dermed blev både ledelsen og revisorerne ansvarlige for de yderligere tabt der fandt sted fra maj hen til konkursen den 20. december, lød påstanden.
Men retten fastslog, at konkursboet efter den skete bevisførelse ikke havde dokumenteret, at Qudos Insurance A/S var insolvent den 3. maj 2018, og at konkursboet heller ikke havde bevist, at boet havde lidt et tab som følge af drift efter den 3. maj 2018.
Altså et tab på de mest grundlæggende byggesten i sagen og dermed et kæmpe nederlag til Boris Frederiksen.
Manglende dokumentation
Det mest mærkelige ved dagens dom var i virkeligheden, at der allerede tidligere har været en anden, men stort set identisk sag. Her havde de tre ejere af Qudos sagsøgt de selv samme revisorer i PwC for ikke at revideret regnskaberne i Qudos ordentlig, da de i sin tid købte sig ind i Qudos.
I denne sag kom Lyngby Byret frem til frem til den direkte modsatte konklusion – nemlig at revisorerne ikke havde gjort deres arbejde ordentligt og regnskaberne i Qudos ikke var retvisende.
De tidligere ejere ville også have en erstatning på over hundrede millioner kr., og det fik de tilkendt af retten. Den sag er dog anket af PwC. Advokat Jesper Øe oplyser, at de ikke har kommentarer til dommen, før den er læst grundigt igennem.
Rettens argumentation er også ret slående. Her lyder det:
”Til dokumentation for, at Qudos var insolvent senest den 3. maj 2018, fremlagde konkursboet en række beregninger dateret 2. maj 2021 fra Deloitte af den regnskabs- og solvensmæssige betydning af de fem kritikpunkter. Beregninger var baseret på beregninger, foretaget af Qudos, og Deloitte havde ikke foretaget revision eller verifikation af beregningerne heri. Beregningerne forholdt sig ikke nærmere til spørgsmålet om illikviditet, og beregningerne var ikke understøttet af nogen form for dokumentation eller sagkyndig bevisførelse,” skriver de tre dommere.
”Til dokumentation for det lidte tab, som ved hovedforhandlingens indledning var opgjort til godt 86.000.000 kr., havde konkursboet fremlagt en række beskrivelser af, hvordan tabsopgørelsen var udarbejdet, en omfattende mængde regnearks-filer samt Deloittes skøn over tabsopgørelser af 29. april 2021. Tabet var et foreløbigt skøn og ikke statisk. Beregningerne fra Deloitte, som ikke var reviderede, var behæftet med betydelig usikkerhed og var ikke nærmere understøttet af nogen form for dokumentation eller sagkyndig bevisførelse,” lyder rettens begrundelse.
