Forslaget om en samling af de fire nordiske børser kom frem 26. august 2026, og det handler om at integrere Sverige, Danmark, Finland og Norge i én nordisk aktiemarkedsstruktur. Initiativet undersøges af erhvervsalliancen Nordic Compass, hvor bl.a. Wallenberg Investments, EQT, Nordea, SEB, Nasdaq og Novo Nordisk Fonden deltager. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her konkrete argumenter for og imod en fællesnordisk børs, herunder konsekvenserne for små danske vækstselskaber. Kommentar fra Nasdaq.
De store kapitalinteresser ønsker én fælles nordisk aktiemarkedsplads for at skabe større likviditet i de enkelte aktier, flere børsnoteringer, lettere adgang til kapital, større international synlighed og bedre konkurrenceevne over for især USA. Tidligere Nordea-direktør Christian Clausen, der leder Nordic Compass’ kapitalmarkedsspor, har oplyst, at der endnu ikke er truffet beslutning om konkrete initiativer.
Nasdaq, der driver børserne i København, Stockholm og Helsinki, er medlem af Compass, og initiativet ses også som en magtkamp med Nasdaqs konkurrent Euronext, der ejer Oslo Børs og den norske værdipapircentral Euronext Securities Oslo. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om, at Nasdaq kan beslutte at samle børserne.
Euronext har allerede vist interesse og peget på sin egen model med fælles teknologi og regler, men fortsat lokale børser som mulig model for Norden.
Skal satse stort
Eksperter har påpeget, at den økonomiske og tekniske integration mellem Nasdaq-børserne allerede er så omfattende, at de nationale børsmarkeder i høj grad er psykologiske. Spørgsmålet er derfor, om en ”Nordic Exchange” ville have et langt stærkere internationalt brand end f.eks. Helsinki-børsen alene.
Eksperter har også vurderet, at en fusion ikke løser det egentlige problem. Pointen er, at årsagen til USA’s kapitalmarkedsmæssige forspring ikke er regulering og volumen. Det handler mere om langt større risikovillighed i USA, højere værdiansættelser, større kapitalmængder, større selskaber og investorer samt en amerikansk kultur for at satse stort.
Eksperternes konklusion er derfor, at man ikke kan regulere eller fusionere sig frem til amerikansk risikovillighed. Jesper Højberg fra vækstmediet Bootstrapping vurderer, at en nordisk børsfusion i praksis kan betyde, at København mister status som selvstændigt børscentrum, mens Stockholm bliver det nordiske centrum: ”Kongevejen for amerikanske startups og vækstvirksomheder er børsvejen. I Danmark er den marginal. Jeg frygter, den helt vil forsvinde.”
Spare en masse omkostninger
Det paradoksale er, at København og Stockholm allerede er ”fusioneret” på mange områder. København, Stockholm og Helsinki drives allerede i dag under Nasdaq Nordic og benytter fælles teknologi og fælles regler. Men de består stadig som separate nationale regulerede markeder, med nationale juridiske enheder, tilsyn, børsnoteringer og værdipapircentraler.
Nasdaq beskriver dem som særskilte børser i Stockholm, København, Helsinki og Reykjavik. Og de internationale finanshuse kan allerede handle aktier på det danske aktiemarked, så her kommer der ikke ændringer.
Og nu kommer kerneargumentet i en fusion med Stockholm: Den svenske børs har et langt stærkere IPO- og small/midcap-miljø end København. Det er imidlertid tvivlsomt, om en fusion vil kunne løfte det danske aktiemarked på disse problemområder. Faktisk er der intet, der tyder på det.
Men Nasdaq kan spare en masse omkostninger, hvilket nok er den vægtigste begrundelse for de amerikanske ejere.
Vil en fusion skabe større synlighed for danske smallcap- og vækstselskaber? Næppe. Medlemskab af Nasdaq Nordic giver allerede adgang til handel på både København, Stockholm, Helsinki og Island gennem samme handelssystem og uden ekstra medlemsgebyr pr. børs. En international bank, der allerede er Nasdaq Nordic-medlem, kan altså i princippet handle danske aktier i København lige så let som svenske i Stockholm.
Kan en fusion give større analytikerdækning og investoropmærksomhed? Næppe. På grund af det svenske aktiemarkeds størrelse har langt flere banker og børsmæglere økonomisk grundlag for at have aktieanalytikere, small- og midcap-research og institutional equity sales samt corporate broking. Men der skal stadig være økonomi i det.
Som det fremgår af en anden artikel i dette tema, er der blandt udenlandske brokere ikke den mindste handelsinteresse for danske First North-vækstselskaber, og der er slet ikke analysedækning eller corporate finance-interesse.
Omsætningen er simpelthen for lav, og muligheden for at lave forretning på danske First North-selskaber er stort set ikke eksisterende. Kun underbetalte Certified Advisors holder systemet kørende. Vil én nordisk fælles børs ændre på dette? Nej.
Svenskerne mere veludviklede
I det hele taget er det svært at se en god grund til en sammenlægning, altså ud over at Nasdaq kan optimere sin egen lønsomhed i den i forvejen fantastisk gode børsforretning. For Novo Nordisk, DSV, Carlsberg osv. vil effekten sandsynligvis være beskeden. De bliver allerede fulgt af de store internationale banker og globale investorer.
Sverige havde ved udgangen af 2025 909 børsnoterede selskaber og det største antal børsnoterede virksomheder i EU. Hele 551 selskaber lå på MTF/growth-markeder. Sverige adskiller sig netop ved, at meget små virksomheder bruger aktiemarkedet: medianstørrelsen på svenske IPO’er siden 2000 har kun været omkring USD 9 mio.
Det har skabt en industri omkring små børsaktier, som er langt mere udviklet end i Danmark. Men en vigtig forskel er, at svenskerne har en meget mere veludviklet aktiekultur. Og de svenske selskaber betaler for at få udarbejdet professionelle aktieanalyser. Det er med til at skabe mere synlighed for de enkelte small cap-aktier.
F.eks. har ABG omkring 110 small- og midcap-selskaber på sin commissioned-research-platform. SEB og andre storbanker har ligefrem et særskilt corporate research-produkt rettet mod mindre selskaber, der ellers ikke ville blive dækket af traditionel sell-side research. Det er utopisk at tro, at en flytning til Stockholm ville medføre flere uafhængige analyser af de små selskaber.
I første omgang ville det derfor være den mest oplagte løsning at fremme de små selskabers køb af commissioned research, enten ved at motivere de enkelte selskaber til det eller gøre det til en tvungen del af et børsmedlemskab.
Ingen fordele for de små
Kommer der flere danske IPO’er af den grund? Næppe lige foreløbig. Nasdaqs IPO-folk har for længst brændt alle broer til danske private investorer, som er den eneste trækhest på den danske vækstbørs. Og bankerne er ikke blevet klogere: Se blot erfaringen med de fire store svenske, norske og danske banker, der stod bag børsføringen af InstallatørGruppen.
Deres analytikere havde for nylig kursmål på 19-20 kroner, og nu sejler aktiekursen rundt omkring 11 kr. efter et ringe kvartalsregnskab. Med andre ord: tilliden er på nulpunktet, når det gælder investorernes syn på Nasdaq og emissionsbankerne.
Bundlinjen er, at de små danske selskaber ikke ville have fordele af en fællesnordisk børs. Tværtimod ville de antageligt forsvinde i Nasdaqs store pengemaskine, som ikke er egnet til at varetage samfundshensyn i form af fremme af små vækstselskaber.
Nasdaq: “We share the underlying concern”
ØU har modtaget følgende kommentar til temaartiklerne fra Nasdaq i Stockholm: ”Vi deler den underliggende bekymring. Danmark har brug for et stærkere kapitalmarked for vækstvirksomheder. Men formuleringen om, at det svage IPO-marked er markedets eller dets deltageres skyld, er forkert.
Problemet er den politiske og incitamentsramme, der afgør, om kapital overhovedet flyder til danske vækstvirksomheder. Vi ser, hvordan Sverige har skabt et velstående kapitalmarked ved at aktivere pensionskapital og detailinvestorer.
Danmark har virksomheder i verdensklasse og næsten 4.600 milliarder DKK i pensionsopsparing, men kapitalen flyder forbi danske virksomheder. Det er ikke markedet, der fejler inden for de regler, det har fået — det er reglerne selv.
Et yderligere strukturelt problem er, at Danmark har en investeringskultur i investeringsfonde i højere grad end de andre nordiske lande, hvilket yderligere koncentrerer kapitalen. Den enorme størrelse af disse fonde tvinger kapitalforvaltere til at investere i store selskaber frem for mindre vækstvirksomheder — ikke af eget valg, men fordi kapitalens størrelse gør små allokeringer upraktiske.
På børssiden har vi brugt de midler, vi har, til at tiltrække mindre børsnoteringer. EU-reglerne, der regulerer notering og markedsstruktur, gælder lige for alle operatører — der er ingen fordel at hente ved yderligere tiltag på børsniveau. De greb, der er tilbage, er politik og skat, ikke markedsstruktur.
Vi presser offentligt på for de reformer, der vil ændre dette: at hæve ASK-loftet langt over 500.000 DKK, fjerne lagerbeskatning af urealiserede gevinster, et fladt kapitalskatteloft på maksimalt 30 % og stærkere incitamenter til pensionsinvestering i danske vækstvirksomheder. Det er de emner, vi driver — men det er ikke os, der kan træffe beslutningerne. Det ligger hos regeringen, parlamentet og tilsynsmyndighederne.”
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
