Tema om konsekvenser af midtvejsvalget i USA: Demokraternes overtagelse af begge kamre i Kongressen lægger en markant dæmper på Donald Trumps indenrigspolitiske handlekraft de næste to år. Men de globale finanshuse peger i aktuelle analyser på et paradoks: På nogle af de områder, der betyder mest for finansmarkederne – told, handel og geopolitik – beholder præsidenten betydelig handlefrihed. Samtidig øges risikoen for budgetkampe og gældsloftskriser. AI-boomet består, men især datacenterinvesteringerne kan blive dyrere og langsommere. Chefredaktør Morten W. Langer beskriver her konsekvenser af det amerikanske midtvejsvalg.
Det amerikanske midtvejsvalg har fundamentalt ændret den politiske magtbalance i Washington. Demokraterne har sikret sig kontrollen med både Repræsentanternes Hus og Senatet og kan dermed blokere store dele af Trumps lovgivningsprogram. Men vurderingen fra de store finanshuse er langt fra, at hele den økonomiske kurs nu bliver vendt.
Finanshuset State Street vurderer, at midtvejsvalget har ændret Kongressen, men ikke nødvendigvis det økonomiske regime. Told, geopolitik, store offentlige underskud og kampen om kapital vil fortsat præge finansmarkederne.
J.P. Morgan når frem til en lignende konklusion: Valget skaber mere politisk gridlock, men økonomiske fundamentale forhold og præsidentens fortsatte handlefrihed på bl.a. handel og udenrigspolitik vil fortsat være afgørende.
Den mest konkrete økonomiske konsekvens af valget kan overraskende nok komme inden for AI, som beskrevet i denne udgave af ØU Finans. Morgan Stanley, J.P. Morgan, State Street og Franklin Templeton fremhæver alle datacentre som et område, hvor den politiske risiko er steget mærkbart efter valget.
Mange af de vigtigste beslutninger om nye datacentre træffes på delstats- og lokalniveau: tilslutning til elnettet, energipriser for store forbrugere, skattefordele, byggetilladelser og adgang til vand. Morgan Stanley fremhæver især Texas. Demokraten Gina Hinojosas sejr i guvernørvalget øger risikoen for forsinkelser af nye datacenterprojekter, fordi hendes valgkamp bl.a. omfattede et ønske om et moratorium for nye godkendelser.
J.P. Morgan ser samme udvikling i både Texas og Ohio. Datacentre er blevet politisk følsomme, fordi de kan øge elforbruget kraftigt og kræve store investeringer i elnettet. Lokale politikere står derfor mellem to modsatrettede hensyn: De vil gerne have investeringer, arbejdspladser og skatteindtægter, men ønsker samtidig ikke, at almindelige forbrugere skal betale for nye kraftværker og netudbygning.
Ingen af finanshusene forventer et egentligt stop for AI-boomet.
State Street understreger, at AI fortsat betragtes som strategisk vigtigt af begge partier, ikke mindst af hensyn til konkurrencen med Kina. Demokratisk kontrol med Kongressen er derfor ikke det samme som et føderalt stop for datacenterbyggeri. Trump kan desuden nedlægge veto mod lovgivning, han mener begrænser AI-investeringerne for meget. State Street forventer fortsat robuste AI-investeringer i 2027, om end strammere kreditforhold, forsyningsproblemer og politiske restriktioner kan dæmpe væksten.
Vetoret og gridlock: Trump bliver begrænset – men langt fra magtesløs
Midtvejsvalget betyder, at Trump ikke længere kan regne med Kongressen til at gennemføre større dele af sit indenrigspolitiske program. Demokraterne kontrollerer dagsordenen i begge kamre, og Senatet får samtidig større mulighed for at bremse eller blokere politiske udnævnelser.
Men det betyder ikke, at Demokraterne får frit spil. Trump sidder fortsat med præsidentens vetoret. Og selv med flertal i Senatet vil Demokraterne på store dele af lovgivningen skulle samle 60 stemmer for at overvinde filibusteren – og endnu flere for at tilsidesætte et præsidentielt veto.
J.P. Morgan forventer derfor ikke store nye lovpakker de næste to år. I stedet bliver resultatet antageligt et klassisk amerikansk divided government: Kongressen kan blokere præsidenten, men har svært ved selv at gennemføre større reformer. PIMCO vurderer, at en af de vigtigste konsekvenser kan blive væsentligt stærkere parlamentarisk kontrol med administrationen.
Demokraterne får mulighed for at indkalde ministre og embedsmænd, iværksætte undersøgelser og lægge større pres på administrationen gennem budgetprocessen.
Men der er samtidig områder, hvor Kongressen har langt vanskeligere ved at bremse præsidenten. State Street fremhæver, at store dele af de seneste års politiske volatilitet er kommet fra den udøvende magt og ikke fra Kongressen. Det gælder især handelspolitik, udenrigspolitik, regulering og dele af immigrationspolitikken.
Trump bliver mere afhængig af executive orders og de beføjelser, der allerede ligger hos præsidentembedet. ING peger netop på, at en fastlåst Kongres kan flytte administrationens opmærksomhed mod de områder, hvor præsidenten fortsat har størst handlefrihed.
Finanspolitik og gældsloft: Større risiko for politiske sammenstød
På finanspolitikken kan valget umiddelbart ses som obligationsmarkedets gode nyhed.
J.P. Morgan vurderer, at udsigten til nye store finanspolitiske stimulanser nu er kraftigt reduceret. Demokratisk kontrol med Kongressen gør en ny republikansk budgetpakke vanskelig, mens Trump sandsynligvis vil nedlægge veto mod større demokratiske skatteforhøjelser og udgiftsprogrammer.
Det betyder dog ikke, at USA’s enorme underskud forsvinder. J.P. Morgan forventer et føderalt underskud omkring 2.000 mia. dollar i finansåret 2026 og vurderer, at underskuddet næppe reduceres mærkbart. Morgan Stanley forventer tilsvarende fortsatte budgetunderskud omkring 6 pct. af BNP.
Franklin Templeton advarer derfor mod at forveksle gridlock med finanspolitisk disciplin. USA vil fortsat skulle udstede enorme mængder statsobligationer, selv hvis Kongressen ikke vedtager nye store udgiftspakker. Den største kortsigtede risiko bliver i stedet budgetforhandlingerne.
Midlertidig føderal finansiering udløber 11. december. J.P. Morgan forventer, at der sandsynligvis findes en midlertidig løsning, men næste fase kan blive langt vanskeligere.
Derefter kommer gældsloftet: Den nuværende gældsramme ventes at begynde at binde omkring midten af 2027. Finansministeriets ekstraordinære foranstaltninger kan sandsynligvis flytte den egentlige deadline til slutningen af 2027 eller begyndelsen af 2028. Ingen af finanshusene betragter amerikansk statsbankerot som det mest sandsynlige udfald. Men vejen frem til en aftale kan blive voldsom.
Demokraterne kan bruge både budgetforhandlingerne og gældsloftet til at kræve ændringer i bl.a. sundhedsudgifter, sociale programmer og muligvis toldpolitikken. Trump kan på den anden side anvende sin vetoret. ING advarer om risikoen for en langvarig shutdown og minder om, at den amerikanske nedlukning i oktober 2025 reducerede den årlige BNP-vækst i fjerde kvartal med omkring ét procentpoint.
Finansmarkeder og lange renter
For obligationsmarkedet er valgets betydning tvetydig: På den ene side reducerer gridlock sandsynligheden for nye store skattelettelser eller udgiftspakker. Det bør isoleret set dæmpe presset på de lange renter. J.P. Morgan ser netop dette som en potentiel støtte til obligationsmarkedet. Hvis væksten samtidig modereres, og inflationen fortsætter ned, kan presset på de lange renter aftage.
På den anden side forsvinder de strukturelle problemer ikke. BlackRock fremhæver fortsat store offentlige underskud og meget store finansieringsbehov som en af de vigtigste årsager til at være forsigtig med lange amerikanske statsobligationer. Finanshuset foretrækker kortere statsobligationer, hvor investorer får en høj løbende rente uden samme renterisiko.
Samtidig foregår der en voksende kamp om kapitalen. J.P. Morgans obligationsstrateger fremhæver, at de lange realrenter allerede er blevet presset op, fordi den amerikanske stat ikke længere er alene om at efterspørge enorme mængder kapital. Hyperscalere og andre AI-aktører udsteder samtidig store mængder virksomhedsgæld for at finansiere datacentre, chips og energiinfrastruktur.
De højere renter øger dermed også det afkastkrav, AI-projekterne skal leve op til.
BNP Paribas er mere bekymret for obligationsmarkedet. Finanshuset vurderer, at et demokratisk flertal på længere sigt kan føre til mere ekspansiv finanspolitik, hvis partiet formår at få dele af sine sociale prioriteter gennemført. Banken ser derfor et scenario, hvor den amerikanske 10-årige rente igen bevæger sig over fem pct.
For aktierne er finanshusene overordnet mindre pessimistiske. State Street fremhæver den historiske erfaring, at amerikanske aktier ofte har klaret sig stærkt efter midtvejsvalg. Finanshuset beregner, at S&P 500 siden 1930 i gennemsnit har givet omkring 14 pct. i kursafkast i de følgende 12 måneder. Det er naturligvis ingen garanti for denne gang.
Morgan Stanley fastholder samtidig en positiv vurdering af globale aktier med forventning om fortsat vækst i selskabernes indtjening og fortsatte AI-investeringer. Men sektorforskellene kan blive større, og især selskaber med store finansieringsbehov bliver mere følsomme over for lange renter.
Geopolitik: Trump vil fokusere på områder, hvor Kongressen ikke bestemmer
Det største paradoks efter valget ligger i udenrigspolitikken: Demokraternes kontrol med Kongressen begrænser Trump på hjemmefronten, men kan samtidig få administrationen til at bruge mere politisk energi på de områder, hvor præsidenten traditionelt har større handlefrihed.
ING peger især på Iran, Rusland/Ukraine og handelspolitikken. Konflikten med Iran er det mest umiddelbare usikkerhedsmoment. J.P. Morgan forventer, at Demokraterne vil forsøge at begrænse konflikten, bl.a. gennem kontrollen over budgettet. Men præsidenten har fortsat stor militær og udenrigspolitisk handlefrihed.
Hvis Trump vælger at eskalere konflikten trods modstand i Kongressen, kan det igen presse olieprisen op, øge inflationspresset og sende lange renter højere op. J.P. Morgans obligationsstrateger fremhæver netop Iran-konflikten som en af de tre vigtigste faktorer for obligationsmarkedet efter midtvejsvalget sammen med finanspolitikken og AI-investeringerne.
Brent-olie faldt tilbage under 100 dollar i begyndelsen af november efter at have været over 115 dollar i slutningen af oktober, efter at udsigten til forhandlinger forbedredes. En ny eskalation vil derfor hurtigt kunne ændre inflationsbilledet igen.
Handelspolitikken er den anden store joker.
J.P. Morgan understreger, at Trump fortsat har betydelig kompetence over toldpolitikken. Demokraterne kan forsøge at begrænse præsidentens toldbeføjelser, og modstanden mod høje tariffer er vokset i begge partier, men et indgreb kan blive mødt af veto.
ING går et skridt videre og vurderer, at told i stigende grad kan blive anvendt som et udenrigspolitisk instrument. USA kan f.eks. forsøge at presse NATO-allierede økonomisk til større forsvarsudgifter eller bruge adgang til det amerikanske marked som led i politikken over for Kina og Iran. Det betyder også, at Europa ikke nødvendigvis får to rolige handelsår, bare fordi Demokraterne kontrollerer Kongressen.
Socialpolitikken bliver den store kampplads
På den egentlige indenrigspolitik er sundhed det område, hvor valget kan få størst betydning. Morgan Stanley fremhæver især Medicaid og SNAP, det føderale program for fødevarehjælp. Trumps tidligere One Big Beautiful Bill Act indeholder ifølge Morgan Stanley omkring 900 mia. dollar i reduktioner af Medicaid-udgifterne og 200 mia. dollar i besparelser på SNAP over ti år.
Med kontrol over begge kamre vil Demokraterne forsøge at forsinke, reducere eller omgøre dele af disse besparelser. Det kan støtte disponible indkomster og privatforbrug og dermed give lidt højere økonomisk vækst end ellers. Bagsiden er større offentlige udgifter og dermed lidt større lånebehov.
Morgan Stanley vurderer, at Medicaid-fokuserede forsikringsselskaber kan få støtte fra den nye politiske situation, fordi risikoen for de allerede besluttede nedskæringer reduceres. Demokraterne vil samtidig forsøge at genoprette de forhøjede subsidier under Affordable Care Act. Men igen begrænser vetoretten mulighederne.
J.P. Morgan forventer ikke en stor ny demokratisk socialpolitisk reform. Mere sandsynligt er mindre kompromiser i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Det samme mønster går igen på andre områder.
Demokraterne kan også lægge større hindringer i vejen for yderligere deregulering af fossil energi. De kan øge kontrollen med AI- og teknologiselskaber. Og Senatet kan forsinke udnævnelser til bl.a. domstole, myndigheder og Federal Reserve. Men på de fleste store spørgsmål mangler Demokraterne de stemmer, der skal til for at tilsidesætte Trump.
Midtvejsvalget betyder derfor ikke et politisk system, hvor Demokraterne bestemmer. Det betyder et system, hvor ingen af parterne længere kan bestemme alene. For finansmarkederne kan det på den ene side være positivt, fordi sandsynligheden for nye meget store skatte- og udgiftspakker falder. Men gridlock fjerner hverken de store budgetunderskud, den enorme statsgæld eller USA’s voksende kapitalbehov.
Og samtidig kan den indenrigspolitiske blokering øge Trumps incitament til at koncentrere sig om netop de områder, hvor han fortsat har stor handlefrihed: told, handel og geopolitik.
Morten W. Langer
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
