8 ud af 10 velhavere finde sig ikke i minusrenter, vil droppe bankbogen

Seks ud af ti danske velhavere, der har mere end 750.000 kr. på bankbogen, betaler i dag minusrenter til banken. Med andre ord har fire ud af ti driblet sig uden om minusrenter, typisk ved at investere pengene i aktier. Men minusrente-betalerne har på ingen måde tænkt sig at fortsætte med at betale minusrenter, viser et survey med 712 svar. Danskerne har dog fravalgt at lægge pengene under hovedpuden

For et lille år siden gennemførte Økonomisk Ugebrev et survey om minusrenter på bankbogen, med svar fra 1041 velhavende danskere. Konklusionen var meget klar: 88 pct. af dem svarede, at de ikke ville finde sig i at betale minusrenter på deres indestående i banken, og at de ville trække pengene ud og placere dem andre steder.

Knap halvdelen af de utilfredse bankbogsejere svarede, at de ville sprede pengene på flere banker, og resten oplyste, at de overvejede at investere pengene på bankbogen i aktier, obligationer eller andre værdipapirer med højere risiko end risikofri indlån. Økonomisk Ugebrev estimerede sidste efterår, at hvis de velhavende danskere med mere end 750.000 kr. på bankbogen faktisk gjorde, som de sagde, de ville, så ville det svare til et bankrun, hvor danskerne trak ca. 380 mia. kr. ud af bankerne.

Accepterer minusrenter
Nu er der gået et lille år, og verden ser meget anderledes ud for de velhavende bankkunder: I et aktuelt survey med 712 svar er hovedbudskabet, at 60 pct. af dem, der har mere end 750.000 kr. bankbogen, som er den typiske grænse, faktisk betaler minusrenter. De resterende 40 pct. har fundet andre veje til at undgå det. Se tekstboks herom.

I det gennemførte survey oplyser knapt halvdelen, at de betaler under 5000 kr. Men hele 52 pct. betaler mere end 5000 årligt i minusrenter til en eller flere banker. Og en femtedel af denne halvdel betaler faktisk mere end 40.000 kr. i minusrenter. Det svarer groft sagt til, at denne gruppe har ca. 50 mio. kr. stående på bankbogen, og at de ikke er sluppet for minusrenterne til banken på typisk 0,65-0,75 pct. af indestående.

Men når hele 60 pct. af de potentielle minusrentekunder faktisk betaler minusrenter, er det så fordi de har forliget sig med tanken om, at verden har ændret sig, og at det er svært eller umuligt at komme udenom minusrenter til banken? Bestemt ikke, viser svarene fra de 712 respondenter.

Vi har stillet dette konkrete spørgsmål i undersøgelsen: ”Overvejer du fortsat måder at undgå minusrenter, eller har du accepteret tingenes tilstand?” Svaret er meget overraskende, at hele 84 pct., svarende til 284 svar, ligeud siger, at de ikke har accepteret tingene tilstand, og at de overvejer andre muligheder end bankindlån over 750.000 kr.

Vi har også spurgt, hvilke alternativer til bankbogen respondenterne overvejer. Svarene falder i flere forskellige grupper. For det første er der rigtig mange, der overvejer investering i aktier. Men der er også en tendens til en vis tilbageholdenhed her, på grund af de markante stigninger på aktiemarkedet i år. En del af respondenterne afventer altså tilbagefald på aktiemarkedet.

Andre oplyser, at de især vil gå efter forsigtige investeringer, eksempelvis ejendomsaktier eller andre mere defensive sektorer. ”(Vil) investere yderligere, men er afventende, da stort set alle investeringer er i aktier eller anden høj risiko. Kontanterne er alternativet til obligationer,” lyder en af kommentarerne.

For det andet er der en del, der overvejer investering i andre aktiver, bl.a., ny ejerbolig, lejligheder, vindmøller og andre investeringsmuligheder. Som eksempel nævnes crowdlending (altså udlån af penge til små vækstvirksomheder gennem crowdlending. (platforme). Men enkelte oplyser også, at de overvejer at investere i guld.

For det tredje er der stadig mange, der sikkert vil sprede deres indlån på flere banker for at komme ned under 750.000 kr.-grænsen. En del oplyser, at de er flyttet til Danske Bank, der har en grænse på 1,5 mio. kr. Der er også overvejelser om at sprede indlånet på flere familiemedlemmer, og en del oplyser, at de får en lille plusrente hos Santander Bank og Norwegian Bank. Enkelte oplyser også, at de vil flytte nogle af deres indlån til udenlandske banker, som ikke har minusrenter, men det kan indebære en valutakursrisiko. Enkelte oplyser også, at de vil forhandle med deres bank om den aktuelle minusrente, hvilket giver mening, hvis man i øvrigt er en god kunde, der skaffer banken indtægter på andre måder. 

For det fjerde overvejer en del også mere kreative løsninger, eksempelvis ekstra afdrag på boliglån, køb af sommerhus, foræring af skattefrigaver til familie, udlån til venner og bekendte, udlån til ansatte i privat virksomhed, investering i ægte tæpper, køb af ny bil, kunst og andre aktiver med andre brugs- eller herlighedsværdier.

Overordnet er den tidligere nervøsitet hos Nationalbanken over, om danskerne ville trække deres penge ud af banken og putte dem under hovedpuden eller lægge i en bankboks, ikke blevet til virkelighed. Kun en enkelte respondent nævner dette som en mulighed, og kun én enkelt anden oplyser, at personen faktisk har gjort dette. Umiddelbart kan det da også være en god forretning, da en bankboks typisk koster 2000-4000 kr. årligt, alt efter størrelse.

MWL

Sådan undgår 40 pct. af velhaverne minusrenter
Fire ud af ti velhavere, der i Økonomisk Ugebrevs survey oplyser at have mere end 750.000 kr. som samlede indlån i en eller flere banker, har på den ene eller anden måde undgået minusrenter. Af dem, der har driblet sig uden om minusrenter, oplyser 59 pct., at de har spredt deres indlån på flere banker. Derved har de kunnet holde sig under den normale grænse på 750.000 kr. i de fleste banker. 40 pct. har hævet penge på bankbogen og investeret i andre aktiver.

Summen af besvarelserne er over 100 pct., da respondenterne har haft flere svarmuligheder: Andre 12 pct. svarer, at de har forhandlet med deres bank og på den måde undgået minusrenter på deres indlån over 750.000 kr. 

Og så er der også en gruppe på 16 pct. af respondenterne, der har accepteret at de bliver nødt til at betale minusrenter til banken. Som forklaringer har vi blandt andet modtages følgende kommentarer: ”Alternativerne (til indlån i banken, red.) er for risikable.” ”Jeg er endnu ikke varslet minusrenter privat – kun i selskabsregi.” ”Bankerne kan jo ikke tjene på rentemarginalerne, ergo må de søge indtægter andre steder, hvis serviceniveauet skal opretholdes.” ”Man skal påtage sig en stor rente- og/eller kreditrisiko, hvis man skal investere i positive renter.” ”Jeg har forståelse for bankens situation.” ”Det er for risikofyldt at investere i aktier for tiden.” ”Familien vil ikke investere i aktier.” ”Jeg forstår sammenhængen, og dermed det faktum, at mine penge ikke længere har værdi for banken.”

Hvis alle gør som de siger, koster det banklikviditet på 380 mia.
Økonomisk Ugebrev kortlagde danskerne holdning til minusrenter sidste efterår. På grundlag af et survey med over tusind svar skrev vi : ”Det store flertal på 85 procent af de velhavende indlånere siger, at de vil trække deres penge ud for at investere dem i andre finansielle aktiver, der ikke koster minusrenter. Hvis de alle sammen med indskud over 750.000 kr. trækker deres penge ud af banken, betyder det teoretisk set, at de går i banken for at hæve 380 mia. kr. Det svarer til 92 procent af de samlede private indlån over 750.000 kr. på 413 mia. kr.”

Seneste data for private indlån viser, at husholdningernes indlån det seneste år er steget fra 1025 mia. kr. til 1093 mia. kr. Over det seneste år er den effektive rentemarginal på privates indlån dykket fra 0,26 til 0,09 pct. Så det tyder ikke på, at minusrenterne er slået fuldt ud igennem endnu. Det kan også være forklaringen på den henholdende adfærd.